Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 06. december 1894

Kristus har givet soning for synden og har båret al dens skam, vanære og straf; og dog har han, mens han har synden, bragt os evig retfærdighed, så den troende er ustraffelig overfor Gud.   ret

Men der findes mange, som skønt de hævder at være Guds børn, gør deres håb afhængigt af andre ting end af Kristi blod alene. Når man indtrængende opfordrer dem til at sætte alt deres håb til Kristus som den, der har frelst os, er der mange, der afslører, at de tror på noget, som de selv kan udrette. De siger: ""Det er meget, jeg må gøre før jeg kan blive egnet til at komme til Kristus."" En anden siger: ""Når jeg til det yderste har gjort, hvad jeg kan, så vil vor Herre Jesus komme mig til hjælp."" De indbilder sig, at de selv må udrette en hel del for at frelse deres egne sjæle, og at Jesus vil komme til og udfylde det, som mangler, og give deres frelse den sidste afpudsning. Disse stakkels sjæle vil ikke blive stærke i Gud, før de tager imod Kristus som den eneste Frelser. De kan ikke selv føje noget til deres frelse."   ret

Israelitterne fik påbud om at bestryge dørstolperne med blodet fra et slagtet lam, for at de skulle kunne undgå tilintetgørelsen, når dødsengelen gik gennem landet. Men hvis de i stedet for at udføre denne enkle handling i tro og lydighed havde spærret døren og taget alle forholdsregler for at holde den dræbende engel ude, ville deres anstrengelser have været forgæves.. . . Det var nok, når man så blodet på dørstolpen. Så var hjemmets frelse sikret. Sådan er det også med frelsens gerning: det er Jesu Kristi blod, som renser fra al synd.   ret

Han, som har retfærdighedens pletfri klædning, der er vævet på den himmelske væv, i hvilken der ikke er en tråd, som syndens menneske kan gøre krav på, sidder ved Guds højre hånd for at iføre sine troende børn sin retfærdigheds fuldkomne klædning. De, der frelses i Guds rige, vil ikke have noget at rose sig af; prisen og herligheden vil flyde tilbage til Gud.....   ret

Det er ikke synderens opgave at slutte fred med Gud, men at antage Kristus som sin fred og retfærdighed. Således bliver mennesket ét med Kristus og ét med Gud, Der er kun en eneste måde, hvorpå vi kan få et helligt hjerte. og det er gennem troen på Kristus. Alligevel tror mange, at anger er en slags forberedelse, som mennesker selv må gøre, før de kan komme til Kristus. De må selv gøre skridtet til at finde Kristus som deres advokat. Det er sandt, at anger må finde sted før tilgivelse, men synderen må komme til Kristus, før han kan angre. Det er Kristus, som styrker og oplyser sjælen, så angeren kan blive efter Guds sind. Anger er visselig en gave fra Jesus Kristus akkurat ligesom syndernes forladelse. Anger kan ikke erfares uden Kristus, for det er den anger, han har fremkaldt, der er grundvolden, hvorpå vi kan bede om tilgivelse. Det er gennem Helligåndens arbejde, at mennesker ledes til anger. Det er fra Kristus, at angerens nådegave såvel som tilgivelsens gave kommer, og anger såvel som synderes tilgivelse kan kun ske gennem Kristi forsonende blod. Dem, Gud tilgiver, gør han først bodfærdige.   ret

afsn nr:GSOD 0808
afsn nr:GSOD 0808
afsn nr:GSOD 0808
afsn nr:AJMKH 0413
afsn nr:AJMKH 0413