Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 20. december 1900

Tænk på Kristi ydmygelse. Han påtog sig det faldne, lidende menneskes natur, som var nedværdiget og besmittet af synd. Han tog vore sorger, har vor skyld og skam. Han udholdt alle de fristelser, som angriber mennesket. Han forenede mennesket med det Guddommelige, en guddommelig Ånd boede i et menneskeligt tempel af kød og tog bolig iblandt os."" Og fordi han gjorde det, kunne han færdes mellem Adams syndige sønner og døtre."   ret

Det vil forbløffe den mest forstand person at forklare den guddommelige manifestation i den brændende busk. Det var ikke en drøm; det var ikke et syn; det var en levende virkelighed, - noget som Moses så med sine øjne. Han hørte Guds stemme kalde på ham ud af busken, og han dækkede sit ansigt, indså at han stod i direkte nærhed af Gud. Gud talte med menneskene. Moses ville aldrig kunne beskrive det indtryk han fik, af det han så den gang, og ved lyden af stemmen der talte til ham; men dette indtryk blev aldrig udvisket. Himlen kom meget nær til ham, med stor æresfrygt, lyttede han til ordene: "Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." Hvilken forunderlig fornedelse for Gud, at forlade de himmelske sale, og vise Sig selv for Moses, tale med ham ansigt til ansigt: "ligesom en mand taler med sin ven"   ret

Profetien forudsagde at Kristus skulle vise sig som rodskud fra udtørret jord. "Uden skønhed og pragt,” skrev Esajas, ”til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham, ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke.” Dette kapitel bør studeres. Det viser Kristus som Guds Lam. Dem som er opløftet i stolthed, hvis sjæle er fyldt af forfængelighed, bør se på dette billede af deres Genløser, og ydmyge sig selv i støvet. Hele kapitlet bør have plads i hukommelsen udenad. Dens indflydelse vil underlægge og ydmyge den sjæl, der er tilsmudset af synd og opløftet af selvophøjelse.   ret

Tænk på Kristi ydmygelse. Han påtog sig det faldne, lidende menneskes natur, som var nedværdiget og besmittet af synd. Han tog vore sorger, har vor skyld og skam. Han udholdt alle de fristelser, som angriber mennesket. Han forenede mennesket med det Guddommelige, en guddommelig Ånd boede i et menneskeligt tempel af kød og tog bolig iblandt os." Og fordi han gjorde det, kunne han færdes mellem Adams syndige sønner og døtre.   ret