Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 22. december 1898

[Joh. 21,18-22 citeret.] Peter var nu ydmyg nok til at forstå Kristi ord, og uden yderligere spørgsmål blev den rastløse pralende og selvsikre discipel straks underdanig og brødebetynget. Han fulgte i virkeligheden sin Herre - den Herre han havde fornægtet. Tanken at Kristus ikke havde fornægtet ham og forkastet ham var et lys for Peter og en trøst og velsignelse. Han følte at han kunne korsfæstes efter valg, men det måtte være med hans hoved nedad. Og han som var så nær del i Kristi lidelser vil også have del i Hans herlighed når han skal ”side på hans herlighedstrone".   ret

Peter glemte aldrig sin pinefulde ydmygelse. Han glemte ikke in fornægtelse af Kristus, og troede at det alt i alt ikke var en særlig stor synd. Alt var den smertelige virkelighed for den fejlende discipel. Hans sorg for sin synd var lige så intens som hans selvfornægtelse. Efter hans omvendelse, blev hans gamle påstande ikke gjort i den gamle ånd og på den gamle metode. . . .   ret

Tre gange efter Hans opstandelse, prøvede Kristus Peter: »Simon, Johannes' søn,”sagde Han, ”elsker du Mig mere, end de andre gør?« Han svarer ham: »Ja, Herre! du ved, at jeg har Dig kær.« Han siger til ham: »Vogt Mine lam!« Han spørger ham igen for anden gang: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han siger til ham: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Han siger til ham: »Vær hyrde for mine får!«   ret

Dette hjerteransagende spørgsmål var nødvendig i Peters situation, og er nødvendig i vor situation. Genopbygningsarbejdet kan aldrig være grundigt medmindre de onde rødder nås. Igen og igen er skuddene blevet klippet over, medens bitterhedens rødder er efterladt tilbage til at spire op og besmitte mange; men det allerdybeste onde må nås, og de moralske sanser må fordømmes, og fordømmes igen, i lyset af den guddommelige nærhed. Dagliglivet vil bevidne om arbejdet er ægte eller ej.   ret

Den tredje gang, sagde Kristus til Peter: »Har du mig kær?« nåede undersøgelsen sjælens center. Selvfordømt, faldt Peter på Klippen og sagde: »Herre! du kender alt, du ved, at jeg har dig kær.«   ret

Dette er det arbejde som ligger foran enhver sjæl og har vanæret Gud, og såret Kristi hjerte, med en fornægtelse af sandhed og retfærdighed. Hvis den fristede sjæl klarer den prøvende pris, og selvet ikke vågner op til liv, og føler sig såret og mishandlet under den prøve, at de undersøgende kniv afslører at sjælen i virkelighed er død i selvet, men levende i Gud.   ret

Nogle hævder at hvis en sjæl snubler og falder, kan han aldrig få in position igen; men det modsiger det tilfælde vi har for os her. Før sin fornægtelse sagde Kristus til Peter: ”Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.” Ved at overdrage sin forvaltning af de sjæle han gav Sit liv for, gav Kristus Peter det stærkeste bevis på Sin mest fortrolige besked om hans genoprejstning. Og han blev hvervet til at ikke blot give fårerne næring, men lammene - et bredere og vanskeligere arbejde end han hidtil har fået udpeget. Han skulle ikke blot fremholde livets ord for andre, men han skulle være hyrde for hjorden.   ret