Australien er så vidt adskilt fra andre lande med det Stillehavets brede vande, at det virker som en helt anden verden. Utallige øer klynger sig sammen I det, og sætter prikker på Stillehavet. På mange af disse øer er der oprettet missionsarbejde af flere forskellige trossamfund, og de blandt engelsktalende folk der er på disse øer var de fleste af beboerne lidt bedre end hedninge. Publikationer er blevet bragt ud til mange af disse havets øer, og sandhedens tavse budbringere gør det arbejde som de er blevet udpeget til. Herren har oprørt sit folks hjerter til at udføre det arbejde som er blevet gjort, så at beboerne på disse afsidesliggende øer måtte kende sandheden, og forstå de tider som vi lever i.
Der er oprettet et vist antal menigheder i Australien, New Zealand, og Tasmanien, og alligevel står arbejdet med at oplyse folk på disse øer næsten stille af mangel på levende vidner. Ud fra det lys som Herren har givet mig, har vi ikke nogen tid at spilde på at behage os selv; for nu er det tid til at arbejde på advarsler til menneskebørnene om vor Herres komme i himlens skyer. Nu er det vor tid til at arbejde for disse øer. Alt af mindre interesse i dette arbejde må lægges til side. Gud kalder på dem som har fået sandhedens lys, til at blive lys for andre. Troende i Kristus, ved nuværende behov og mulighed, stævnes I til at stå frem, og blive vidner for jeres Herre. Herren siger til alle som har smagt hans godhed: ”I er mine vidner.” Han påbyder alle som stoler på ham til at gentage hans budskab til verden, og sige: ”Jeg, jeg alene er Herren, uden mig er der ingen Frelser.” Den ikke-troende verden venter på jeres vidnesbyrd, og jeg beder jer indstændigt ved Guds nådegave at rejse jer op og imødekomme deres forventning. Mørke dækker jorden, og tykt mørke dækker folk; og midt iblandt den moralske nat som dækker verden, beder jer indstændigt som tror, at vidne for dem som sidder i mørke, at der er lys, og at ingen behøver at vandre i mørke; for det sande lys skinner nu.
Satan og hans onde engle, kombineret med onde mennesker, søger på enhver mulig måde, at frembære bedrag for en verden, i et vidnesbyrd imod Guds ords sandhed. Satans fjendskab imod Kristus er helt bestemt og ubøjelig, og i den store strid mellem godt og ondt, når Satan og hans forbund indfører deres falske vidnesbyrd imod Gud og hans sandhed, for at mennesker ikke skal få kærlighed til sandheden, men tro en løgn. Hvem er sjælebebyrdet til at lægge planer eller udtænke midler hvori agenterne kan sættegang i sandhedens udbredelse? Hvem vil bekende at tro sandheden og stå passive, når Satan og hans hære arbejder med intens aktivitet for at kuldkaste sandhedens sag? Vil dem som bekender at være Kristi efterfølgere lade ham forudindtage marken? Hvem vil frivilligt være vidne for Gud i disse meget afsidesliggende lande? Hvem vil åbne bibelen for dem som er uvidne om livets ord? Hvem vil lade sit lys skinne ud til dem som sidder i mørke og i dødens skygge?
Frelseren har sagt: ”Den, som tror på Sønnen har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.” Han siger også: ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” Muhammedanismen har sine nyomvendte i mange lande, og den forsvarer fornægtelsen af Kristi guddommelighed. Skal denne tro formere sig, og sandhedens forsvarer ikke manifestere en intens iver for at overskygge vildfarelsen, og lære mennesker om verdens eneste frelser forudeksistens? Oh, hvor vi dog behøver mænd som vi søge og tro Guds ord, som vil fremvise Jesus til verden i sin guddommelige og menneskelige natur, erklærer ved Åndens kraft og demonstration, at ”der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.” Oh hvor vi har brug for at troende, som nu fremviser Kristus i liv og karakter, som vil holde ha frem for verden som Faderens herlige stråleglans, at de vil proklamere at Gud er kærlighed!
Den døende verden er foran jer, og I finder at arbejdet kan udføres overalt inden for dens grænser; men hvad gør I for at frelse dem som Kristus døde for? I sin forudseenhed har Gud beredt vej for de levende agenters konge til alle lande, at mennesker måtte høre frelsens gode nyheder. Alle ting er nu parate, og engle venter på at samarbejde med dem der tror sandheden for disse sidste dage, så at de må gå ud, og arbejde sammen med Kristi efterfølgere i at drage sjæle til Gud.
Hele himlen er interesseret i menneskers frelse, og arbejdet må gøres hurtigt, Guds rige måtte komme, og jorden fyldes med kendskab til Gud, ligesom vandene dækker havet. De himmelske forstandsvæseners store ønsker er at Guds karakter, der er fejlrepræsenteret så længe og fremstilles forkert så længe, måtte præsenteres for dem, som er blevet bedraget af fjendens påfund. Satan har tillagt Gud sine egne egenskaber, og er det ikke nu på tide at Kristi navn skal være stort blandt hedningene? Gud kalder på dem, som er blevet oplyst til at falde i linjen, og begynde en aggressiv krig mod den ondes befæstninger.
Sabbat efter sabbat hører mange af jer den levende forkynders stemme, men hvor mange mærker behov for at bringe sandheden ind i jeres praktiske liv? Hvor mange erkender at lyset gives til jer at du måtte genspejle det på andre? Der er stort behov for at folk skal uddannes så at de gør den del i værket som er blevet udpeget dem; men uddannelsen af menighedsmedlemmerne er blevet forsømt. Hvis prædikanten kunne instruere sit folk, ville han have sin hær til at hjælpe sig, med at sprede lys når en krise indtræffer i værket. Ethvert menighedsmedlem bør gore det arbejde som han bedst egner sig til, og arbejdet bør lægges sådan til rette at alt går harmonisk til, og en arbejdende menigheds fremgang vil kunne vise sig i de vitale interesser der udspringer blandt dem, der lægger kræfter i Kristi sag.
Når sjæle først omvendes til sandheden, bør de instrueres om det Kristus forventer af dem i en levende og helhjertet tjeneste, - at han indbyder dem til at være medarbejdere i hans moralvingård. Uanset hvor skælvende de er når de arbejder, uanset hvor ufuldkomment deres arbejde er, bør der bæres tålmodigt og elskeligt over med dem; for hvis de er sagtmodige og ydmyge i hjertet, kan Herren vende det som ligner et nederlagt, til en tydelig sejr. Enhver sjæl der er født i Guds ånd skal vokse op i Kristus, det levende hoved. Under Kristi læring, skal dem som bekender hans navn blive skikkelige elever, lære hvordan de samarbejder med himmelske intelligensvæsener med at drage sjæle til Kristus. Herren har givet enhver sit arbejde.
Men i stedet for at gøre det arbejde Herren har udpeget til udførelse af menneskeagenter, driver mange de dyrebare prøvetidsøjeblikke væk. Satan er kommet in for at beslaglægge marken, og han har fyldt deres hænder som har været Guds medarbejdere, med arbejde som får ham til at juble, fordi Kristi sag får lov at sygne hen af dem der bekender at være Jesu efterfølgere. Paulus belæring til efeserne gælder os, og vi bør give agt på den formaning. Han siger: “Så formaner da jeg, den fangne i Herren, jer til at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede, med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed og stræber efter at bevare Åndens enhed i fredens bånd.” ”Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave.” ”Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.”
Ud fra de inspirerede ord som vi har citeret, kan vi se at der re brug for mange medarbejdere i Guds sag, for at de hellige udvikles. Grunden til at menighedens svaghed er åbenbar, for disse medarbejdere har mangler. Ingen er gået i gang med at uddanne medlemmerne til de pligter der påhviler dem. Der bør oplæres mænd til at arbejde til at oplære andre, så der kan findes orden i menigheden, og at enhver måtte gør det for mesteren der efter hans gudsgivne evner. Det skal ikke beklages at dem som accepterer sandheden er anderledes organiseret og begavet; for der er et arbejde til enhver, og hvis Guds folk når målet i Kristi fylde, må der være et alvorligt arbejde til det enkelte medlem i Kristi legeme, ”så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningspil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.”
Frelseren anviste sine disciple at begynde deres arbejde i Jerusalem, og så gå gennem Judæa og Samaria, og helt til jordens yderste dele. Kun en lille del af folket accepterede læren, men budbringerne frembar budskabet fra sted til sted, passerede fra land til land, opløftede evangeliets standard på alle jordens nærliggende og fjerntliggende steder. Men der var et forberedende arbejde. Frelserens løfte var: ’Men I skal få kraft efter at Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner.’ Selvom tusindvis i hjemmet forsømmer denne store frelse, og viser at de selv er det evige liv uværdige, gør nidkære bestræbelser for dem som er i mørkets midnat. Gud vil tale til den uoplyste. Dette lys skal skinne ud i moralmørket. ”Thi således har Herren befalet os: »Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.” Når der opsøges så mange, der skal besøges, at så mange er i tykt mørke, skal vi så ikke råbe højt og ikke spare os?”
Jeg ophidses i mit sind dag og nat om vort missionsarbejde. Jeg er foruroliget fordi der er så lille en byrde for fortabende sjæle. Menigheden kender sin pligt godt om den blot ville overveje situationen. Der er et arbejde at gøre i hjemmemission; der er meget at gøre i fjerntliggende lande. Hvorfor giver hundredvis mennesker ikke sig selv til arbejde, hvor der nu kun er én der giver sig til dette?
De himmelske agenter venter på at samarbejde med menneskeagenterne i dette store arbejde, med at genspejle lys til verden. Hvor der kun omvendes en sjæl på jorden, spreder der sig en glæde igennem himlen. Når der løsrives en sjæl fra Satans hånd og gives som Jesu Kristi trofæ, er der glæde i nærheden af Gud, Jesus Kristus og de hellige engle, fordi den fortabte er fundet. Jeg sender min appel til menighederne: ”Stå op og skin, for Herrens herlighed er oprejst over jer.” ”Ikke I” sagde Kristus,” har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt, og det en varig frugt, så at Faderen kan give jer, hvad som helst I beder ham om i mit navn.” - fortsættes