Mange af jer er godt klar over at vort arbejde er noget særligt, og at vort arbejde er vanskeligt og nogle gange meget ubehageligt. På vore rejser møder vi mange mennesker, og nogle gange, ligesom i Maine, er størstedelen af sabbatsholdere dårlig forberedt til at modtage vidnesbyrdene, ganske enkelt fordi de ikke har læst værker som Åndelige gaver, Vidnesbyrd til menigheden, How to live, Appel til mødre og Appel til de unge. Kunne alle disse der har grebet sabbaten, blive interesseret i at læse disse værker, ville deres sind være forberedt på at modtage vort vidnesbyrd og få gavn af vort arbejde. I Maine har ikke mere end hver fjerde sabbatsholdende familie et helt sæt af ovennævnte bøger, derfor er vort arbejde i den stat lammet, ubehageligt og trættende.
Det arbejde som skal gøres, som vi appellerer efter hjælp til i denne tid, skal tilskynde alle sabbatsholdere til at læse disse værker, og selv få informationer i de ting der læres i dem, og således være forberedt til at bedømme vort arbejdes natur. Nu appellerer vi ikke til dem som er interesseret i vort arbejde, at hjælpe os i vore bestræbelser for at hjælpe denne klasse. Og I kan ikke hjælpe os mere end ved at udbrede disse bøger.
På vort forlagskontor i Battle Creek, og i agenternes hænder er der en god forsyning af den slags læsning, som burde lægges i hænderne på dem, der ikke har læst disse værker. Ved fælles venners hjælp, og Guds velsignelse, kunne dette gode værk udrettes på kort tid.
Det er vor opfattelse at disse bøger straks burde lægges hænderne på alle personer som ikke har læst dem, ikke kun hos dem som overholder sabbaten, men også dem der er med til vore møder, med så stor interesse for at lære sandheden, og giver disse begrundelser:
1. Nutiden er en særlig tid til at genvinde den der er frafaldnen i hjerte og liv, den fejlende og oprørske; og de fordomsfulde af disse imod vidnesbyrdene, og imod vort arbejde, fra den stærkeste barriere imellem disse personer og de troendes levende legeme. De fleste af disse personer ved virkelig ikke hvad der undervises i, i disse værker, og intet kan fjerne deres fordomme og forberede dem til at tage imod vort offentlige arbejde, såvel som at læse bøger.
2. Ud fra sagens natur, alle omstændigheder taget i betragtning, er de personer som ikke læser disse bøger, og ikke føler en særlig interesse for temaet Åndelige gaver, er næsten sikker på at få fordomme imod dem, og imod vort arbejde, give efter for de ting som de dadler, og til sidst falde under vore fjenders indflydelse, og adskille sig selv fra legemet, og opgive sagen.
3. Det er meget lettere at befæste personer imod kætteri og oprør end at omvende dem igen, efter at de er faldet. Og disse personer har på deres vej nedad en indflydelse på andre, og skaber nogle gange trængsler for hele menigheden, hvilket kræver et hårdt og nidkært arbejde fra Guds tjenere i ugevis. Således kræves der dyrebar tid og styrke af vore prædikanter, og der bruges mange midler på det som kunne være forhindret ved at læse de førnævnte værker.
4. Den største årsag til vor åndelige svaghed som et folk, er mangel på virkelig tro på Åndelige gaver. Hvis de alle modtog den slags vidnesbyrd i fuld tro, ville de lægge de ting fra sig som ikke behager Gud, og vil være i overensstemmelse og i styrke. Nu bruges tre fjerdedele af prædikanternes arbejde på at hjælpe menighederne, men kunne i stedet bruges på at oprejse menigheder på nye marker.
Det hele bør bevæges over mod dette emne, som alle vore folk kan vise al deres tro og interesse på og interesse for. Og vi er sikker på at Guds velsignelse på en veltilrettelagt måde og med almen interesse vil komme ned over os, som et folk, og stor livskraft og styrke vil tilføres sagen. Dette vil kræve et offer, et som Herren vil acceptere.
Når denne læseklasse sættes foran dem der kan hjælpes, kan vore folk give af deres midler, og af deres tid, ved at finde der mangler disse bøger, og give af dem. I dette arbejde kan de vise en prisværdig iver og en levende interesse. Vore prædikanter som arbejder med menighederne kan kolportere hele marken, og hjælpe vore menigheder og spredte brødre i dette arbejde, i forbindelse med deres almindelige arbejde.
Hvordan skal det gøres? 1. Lad vore aktive prædikanter og brødre hver især få en god forsørgelse, og når og hvor det lader sig gøre, på en passende måde, tilskynde dem som kan købe.
2. Lad dem give til dem der ikke føler sig i stand til at betale for dem, om de er de rette personer, som bevidner om stor nok interesse til at læse dem, og få noget ud af det.
Hvis nogle af disse ikke læser dem, eller skulle de læse dem og ikke blive interesseret i dem, kan de tages tilbage og lægges i mere værdige.
3. Disse personer kan aflægge regnskab for alt de giver, og få godskrevet det på forlagskontoret for det samme, til fordelagtig pris.
4. Alle vore folk kan give midler og sende det videre til kontoret mere eller mindre, efter evne og et villigt hjerte, for at betale den fulde salgspris for disse værker, som er blevet uddelt gavmildt, på en klog måde. Lad vore prædikanter, ældre og menighedstjenere straks bringe disse værker frem for vore folk, lad abonnementslisterne åbnes op for mænd, kvinder og børn, og give gavmildt fra ti cents til et hundrede dollars. Lad ingen gå forbi.
Og vi bør særlig appellere til de brødre iblandt os, som er sunde og med manddommens styrke, som hver i sær lægger hundrede, eller måske tusinde, til deres ejendomme hvert år. Vi behøver jeres gavmilde hjælp til dette arbejde, og forventer det. Har Gud velsignet jer med sundhed, og har han haft fremgang i jeres marker, og næsten for næsten alt der kommer i jeres hænder, så brug en del til hans sag, af det han har velsignet jer med, og derved få hans des rigere velsignelse. Gå til Gud i bøn om denne sag, og gør din pligt for det.
Blanke tegningslister for abonnementer vil straks sendes videre til mange af jer, som I er blevet bedt om at dele ud af og få løfter at betale til generalkonferensen til maj 1868. Sammel så vidt muligt sammen, så hurtigt I kan, og send videre til kontoret.
I tidligere tider havde vi fornøjelsen at lede i sådanne virksomheder. Vi kunne knap nok fornægte privilegiet den gang, især som vore venner under vor sidste tyve-ugers tur i øst- og veststaterne, har været gavmilde imod os. Gud har åbnet deres hjerter og hænder, og de vil lade os hellige en særlig andel til ham, af deres gavmildhed til os, for det ovennævnte formål.
I vort fremtidige arbejde har vi planlagt at tage en fuld forsyning af den slags læsemateriale, og lægge det hos enhver familie der er interesseret i vor tro og håb, hele sæt af Åndelige gaver, og How to live og i hænderne på alle sabbatsskoleelever og unge, Appel til mødre, Appel til de unge og Sabbatsskolelæsninger i ethvert bind, løsblad eller traktatform.
Kære brødre, vi skal stadig appellere til jer om at gøre jeres pligt i denne sag, både for Review, i de helliges forsamling, og ved jeres ildsteder. I vil høre os idet vi taler for Herren og hans sag. Vær ikke bange for at være for gavmilde. Modtages der mere end der er brug for i denne gren af værket, kan det bruges på at sprede traktaterne.
Menighedens tjenere. James White - Ellen G. White