Børn er meget modtagelige. For megen hårdhed forhærder dem, medens en slap opdragelse som at efterlade et mark uopdyrket; den vil hurtigt dækkes af torne og tidsler.
Blind hengivenhed er en snare. Derved ledes de unge til at se på det onde som noget der kan undskyldes. Forældre skal hele tiden passe på at ikke hengive sig i naturlig hengivenhed på bekostning af lydighed mod Guds lov. Mange forældre behager deres børn, tillader det som Gud forbyder.
Får børn lov til at gøre hvad det behager dem, tror forældre at de er hengivne, men de udøver den rene forbandelse. Børn er i stand til at tænke, og deres sjæle skadet af ubetænksom venlighed, uanset hvor rigtig denne venlighed har været i forældrenes øjne. Idet børnene bliver ældre, vokser deres formastelighed. Deres lærere kan prøve at rette dem, men for ofte er forældrene ved børnenes side, og ondet fortsætter med at vokse, om muligt iklædt med endnu mørkere dække af bedrag end før. Andre børn ledes på vildspor af disse børns forkerte opførsel, og forældrene kan stadig ikke se fejlene. Deres børns ord er sættes først, frem for lærernes ord, som klæger over fejlen. Der er lidt håb for børn i enhver tidsalder i verden, i sær i denne tid, hvis fædre og mødre hjælper dem til at bekræfte en løgn.
I Elis beretning fremhæves forældrenes faresignal. Elis sønner handlede ondt, men han begrænsede dem ikke. Hans store ønske var at undgå ubehagelige følelser i hjemmet. Han protesterede, men befalede ikke. Hans blinde kærlighed til sine sønner fik ham til at trække sig fra at handle beslutsomt imod deres onde kurs. Han beviste at han var sin tillid uværdig, og Herren gik ham forbi, og gav Sit budskab til barnet Samuel. ”Så sagde Herren til Samuel: »Se, jeg vil lade noget ske i Israel, som skal få det til at ringe for begge ører på enhver, som hører derom. på den dag vil jeg lade alt, hvad jeg har talt om Elis slægt, opfyldes på ham, alt fra først til sidst. Du skal kundgøre ham, at jeg har dømt hans slægt for evigt, fordi han vidste, at hans sønner ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem alvorligt til. Derfor har jeg svoret over Elis hus: visselig, Elis hus's brøde skal aldrig i evighed sones ved slagtofre eller afgrødeofre!«
Se Elis beretning i modsætning til Abrahams. Eli forsømte at opdrage sine sønner. De gjorde Israel synd, og som følge deraf, kom der forfærdelige ulykker over folket. Israel blev bekæmpet af filistrene, og arken blev taget.
Abraham spurgte dagligt: Er dette Herrens vej? Han styrede sit hus i kombination af autoritetsindflydelse og kærlighed; og Hjerte-ransageren sagde om ham: ”Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.” Abraham opelskede en hjemmereligion. Gud vidste at han ikke vil bedrage sine hellige betroelse, at han ikke ville vise sine børn blind hengivenhed, lader barnet regere over fader og moder.
Forældre, jeres børns lykke beror på den måde I udøver jeres pligt imod dem. Lær dem omhyggeligt og under bøn, lidt her og lidt der, lede, vejlede og om nødvendigt befale. Forældre hvis hjerter er givet til Herren vil følge Hans vej og styre sit hjem; og velsignelserne vil flyde fra dem til deres børn.
På samme tid som vi ikke bør føje vore børn i alle deres ønsker og mange slags påfund, bør vi heller ikke behandle dem med unødvendig strenghed. Børnene kan ikke tvinges til at give deres hjerter til herren. Det er muligt at lede dem, men at drive dem lader sig ikke gøre. "mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig," siger Kristus. Han sagde ikke: "mine får hører min røst og tvinges ind på lydighedens vej." i børneopdragelsen må kærligheden være det altopvejende. Aldrig bør forældre tillade sig at såre deres børn ved strenghed og urimelige fordringer. En sådan behandling driver de unge sjæle ind i Satans snarer.
Fædre og mødre, i må vide, at når i behandler eders børn på en kold og ukærlig måde, udvisker i guds billede af sjælen. Kristne bør opføre sig og handle som Kristus. Læg eder vind om at indplante og udvikle alt, som er rent og ædelt, i eders børns hjerter. Vær venlig. Pålæg ikke børnene byrder og pligter, som ingen hjemmel har i herrens ord. Derved taber du dine børns tillid. Bort med al gnavenhed, skænd og alle unødvendige fordringer. Forvalt dit hjem med forstand og kærlighed, ikke med jernregler og pryglestokken. Går du frem på den måde, vil børnene med glæde og i lydighed gøre alt, du forlanger af dem. Ros dine børn, så ofte det lader sig gøre. Forskaf de små uskyldig fornøjelse. Så snart de er gamle nok, bør de gives noget at bestille, men arbejdet må ikke være for tungt for deres alder. Lad dem forstå, at de er til nytte og virkelig hjælp; de vil da i udførelsen af deres pligter finde større fornøjelse, end om arbejdet var blot for lyst. Tillad ikke, at barnealderen bliver en interesseløs runde af kedsomhed. Sår ikke børnenes hjerter ved en hensynsløs behandling. Hold dig på herrens veje altid og uden ophør og følg det eksempel, som Kristus har sat os.
Gør hjemmet til et Bethel, et helligt sted. Gør dine børn lykkelige og fornøjede. Ved kærlighed og hengivenhed holde du hjertets jordbund løs og modtagelig for sandhedens sæd. Husk på, at herren giver jorden ikke alene skyer og regn, men han oplyser og varmer den med det livgivende, smilende solskin, der driver sæden frem og udfolder blomsterne på de spæde stængler. Husk på, at det er ikke alene tilrettevisning og straf, børnene trænger, men ligeså meget opmuntring og påskønnelse, venlige ords behagelige og varme solskin.
Verden står i behov af flere solskinsforældre, flere solskinskristne. Vi går alt for meget op i os selv. Vi berøver vore børn såvel som de undertrykte og mismodige de venlige, opmuntrende ord, det hjertelige smil, som det står i vor magt at give.
Mødre og fædre, eder påhviler det at være lysbærere og lysbringere. Vær som lys i hjemmet, der oplyser vejen, som børnene må betræde. Det lys, som således udstråler fra eder, vil da gennemtrænge hjemmets vægge og blive til velsignelse for andre udenom.
Gør det er muligt for forældre at oplære deres børn i tugt og herrens formaning, må de selv lade sig undervise i Kristi skole. Da kan de i ydmyghed og kærlighed arbejde for deres børn med det forsæt ikke at give tabt og ikke blive mismodige. De må have urokkelig tro på, at deres bestræbelser ikke skal være forgæves. Tålmodigt, utrætteligt arbejde vil herren velsigne. Guddommelig kraft fra det høje vil gøre alle menneskelige forsøg mulige, og børnenes hjerter vil i kjærlighedsfuld lydighed vende sig til Kristus.
Læg dig vind om at vise dine børn, at Kristus er en kærlighedsfuld frelser. Fortæl dem, at Kristus døde for børn. Ophør aldrig med at virke for deres sjæles frelse og indprent dem sandheden, som den er i Jesus Kristus. Vis dem, at det kristelige liv er et liv, som er tiltrækkende og værd at leve. Tal til dem om det tilkommende himmelske land, som skal blive Kristi efterfølgeres hjem til evige tider. Når du gør dette, vil gud lede dine børn i al sandhed, fylde deres hjerter med en længsel efter at berede sig for de boliger, som Kristus har gået bort at berede for dem, som ham elsker.
Forældre, gør I alt, hvad I mulig kan gøre, for eders børns vel? Himmelens gud lægger mærke til eders omhu for dem, eders nidkærhed i det vanskelige arbejde, eders idelige årvågenhed. Han hører eders bønner. Må i med tålmodighed og ømhed opdrage eders børn for herren. Alle himmelens beboere ser med interesse på eders arbejde. Lysets engle vil stå eder bi med at lede eders børn til himmelen. Gud vil være eders hjælper, og han vil krone eders bestræbelser med held. Det er Kristi lyst og glæde at ære en kristelig familie; thi en sådan familie er et billede på himmelens store familie.