Idet apostlen Paulus fortæller sin erfaring, siger han: "I ved, fra den første dag, jeg kom til Asien, hvordan jeg har været hos jer til alle tider og tjent Gud med et ydmygt sind og med mange tårer og været i fristelser, som overgik mig, mens jeg arbejdede for jøderne; og hvordan jeg ikke holdt noget tilbage, som kunne hjælpe jer, men har lært jer og undervist jer offentligt og fra hus til hus og har opfordret både jøderne og også grækerne til at omvende sig til Gud og tro på Vor Herre Jesus Kristus. ..... Hvorfor jeg tager jer til vidne på, at jeg er ren for alle menneskers blod. For jeg er ikke veget tilbage fra at give jer alle Guds råd."
Dette er hjemmemissionsarbejde, arbejde, som Guds tjenere skal stræbe efter at udføre trofast. De skal ikke bare prædike. De skal drive sjæleomsorg ved at gå fra hus til hus og blive kendt med de forskellige familier i menigheden, hvoraf nogle måske kan omvendes, mens andre endnu er uden Gud og håb i verden. Det er muligt at holde mange prædikener uden at udføre det arbejde, der er væsentligt for Guds folks vel. Prædikenerne skal følges op af personligt arbejde. Der kan gøres et arbejde med at besøge folk i, deres hjem og tale opmuntrende ord, der kan hjælpe dem og det vil være langt mere virkningsfuldt end det arbejde, der gøres med at prædike.
Retfærdighedens fjende kommer med stærke overtalelser til mænd og kvinder, for om han muligt kunne lede dem til at overgive sig til hans tillokkelser. Derfor må der vises stor omhu og vagtsomhed af Guds menigheds præster i omsorgen for deres flok. De må våge over sjæle som de, der skal stå til regnskab og vise den samme interesse for deres brødre og søstre i troen, som brødre og søstre, i den samme familie viser hinanden. I Jesus er vi alle medlemmer af den samme familie. Gud er vor Fader; og han forventer, at vi interesserer os for medlemmerne i hans hus, ikke en tilfældig interesse, men en bestemt og stadig interesse.
Der er nogle, der fordi de ikke får og afgiver lys, ikke har nogen ægte åndelig erfaring. De bliver ofte overrasket af fristelser, som kommer i så besnærende skikkelser, at de ikke genkender dem som den snu fjendes bedrag.
Hvor er det vigtigt, at de får den erfaring, der er nødvendigt for dem at få. Medlemmerne af Herrens familie, skal være kloge. og årvågne og gøre alt, der star i deres magt for at frelse deres svagere brødre fra Satans skjulte fælder. Hvis et medlem falder i fristelse, bør de andre medlemmer have omsorg for ham med venlig interesse og søge at standse de fødder, som færdes på gale veje og vinde ham for et rent og helligt liv. Denne opgave venter Gud, at ethvert medlem i hans menighed vil tage op.
Dette er hjemmemissionsarbejde og det hjælper lige meget dem, der gør det, som dem, det bliver gjort for. Den venlige interesse, vi viser i hjemmets kreds, de ord fulde af sympati, vi siger til vore brødre og søstre, gør os egnede til at arbejde for medlemmerne i Herrens hus og med hvem vi skal leve gennem evige tider, hvis vi forbliver tro mod Jesus "Vær tro indtil døden," siger Jesus, "så vil jeg give dig livets krone." Hvor omhyggeligt skulle så ikke medlemmerne af Herrens familie have omsorg for deres brødre og søstre.
Det er noget helt, vidunderligt for en synder, at blive bragt til Gud gennem Jesus, for at lære Jesus at kende. Dette er sand omvendelse. Hvor ømme skulle vi så ikke være i den måde, hvorpå vi behandler dem, der kæmper for at vinde livets krone. Vi skulle gøre os selv til deres venner. Hvis de er fattige og mangler mad og tøj, skulle vi sørge for der res timelige såvel som deres åndelige behov. Således kunne vi blive til dobbelt velsignelse for dem. Den, der i kærlighed og mildhed har hjulpet en trængende sjæl, kunne en anden gang selv have behov for medfølende ord om håb og mod. Så skulle den, der er blevet hjulpet, til sin tid vise kærlig, tålmodig interesse for ham, der behøver hjælp. Vor daglige bøn skulle være, "hjælp os at hjælpe hinanden, Herre og bære hverandres byrder."
Gud vil, at vi skal opmuntre de unge til at søge alvorligt efter en dybere erfaring i det kristne liv. Ved aktuelle ord fra Skriften skal vi hjælpe dem til at lære at kende ham der er deres fred, deres glæde, deres styrke, de; res skjold, deres Leder og Rådgiver, kilden til deres trøst, deres alt i alle. Har du vendt dig fra dine afguder til Gud? De, der kommer til Jesus med sand oprigtighed i hjertet og overgiver sig til hans tjeneste, vil komme til at lære at kende den fuldkomne tillids velsignelse. Hvis de i sandhed har overgivet sig til hans tjeneste, vil de i ham finde alt, hvad der behøves for at udvikle en fuldkommen kristen karakter. Ved hans fylde vil deres sjæls sult blive stillet. Det er enhvers privilegium at følge efter og lære Herren at kende, for at de kan vide, at hans fremgang er sikker som morgenen.
Ikke alene bør vi tage os af troens egne, men vi bør også arbejde for dem, der ikke er af vor tro. Jesus døde for dem. De er købt med hans blod og er værdifulde i Guds øjne. De behøver at blive vist hen til Frelseren. Dette kan du gøre ved at tale ord om håb og mod til dem og om nødvendigt give dem håndgribeligt bevis på din interesse ved at hjælpe dem med at få mad og tøj. Mange kunne nås af sandheden, hvis Guds folk gav beviser på ægte interesse. for dem.
Jesus Sagde: "Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse" "De raske behøver ingen læge, men de der er syge gør." Det er ikke i overensstemmelse med Jesu lære at bruge unyttig tid og opmærksomhed på dem, der kender troen; for der er fare for således at opmuntre selviskhed og hjælpeløshed. Vi skal huske, at alles sjæle er af værdi for Gud. Lad dem, der kender sandheden spørge sig selv: "Hvordan kan jeg bedst møde dem, der ingen interesse har i religion?"
Du møder mange mennesker, taler med dem og besøger dem; men har du talt ord til dem, der viser interesse for deres åndelige velfærd? Har du vist dem Jesus som en Frelser, der tilgiver synder? Hvis du ikke har, hvordan vil du så møde disse sjæle fortabt, evigt fortabt, når du står med dem ved skranken foran Gud? Hvem kan sige med, apostlen Paulus: "Jeg har intet holdt tilbage, som var nyttigt for jer, men har undervist jer offentligt og fra hus til hus og vidnet bade for jøder og også. for grækere om omvendelse til Gud og tro på Vor Herre Jesus"?
De, der har fået kendskab til sandheden, skal undervise andre ved at arbejde fra hus til hus, så at folk omkring dem kan få kendskab til Jesus og vende sig fra deres afguder til at tjene Gud. Men dette arbejde er uhørt forsømt. Store dele af Herrens vingård er uopdyrket og forsømt. Tusinder kunne i dag glæde sig i troen, hvis de, der siger, at de elsker Gud og holder hans bud, ville arbejde, som Kristus arbejdede og som apostlen Paulus arbejdede gå fra hus til hus og i al ydmyghed tale om omvendelse til Gud og tro på den Herre Jesus.
Jeg har vist jer alle ting," skriver Paulus, "hvordan I ved at arbejde således bør støtte de svage og huske de ord fra den herre Jesus, hvordan han sagde, at det er mere velsignet at give end at modtage." "Vi bør, som de stærke, bære de svages byrder og ikke være os selv til behag." Lad hver af os være venlige ved vor nabo til hans bedste og opbyggelse. For heller ikke Jesus levede sig selv til behag, men som der star skrevet: "Bebrejdelserne fra dem, der bebrejder dig, falder på mig."
Mange kan omvendes ved hjælp af dem der arbejder sammen med Gud. De himmelske væsener står tæt ved siden af enhver sjæl, der alvorligt arbejder på at vinde sjæle for Kristus, for at disse sjæle til sin tid igen må forherlige Gud, som der står skrevet "for denne sag vil jeg bekende dig blandt hedningerne og synge om dit navn." Når sjæle er omvendt, så vil bade den, der har arbejde og den, der er arbejdet for, herliggøre Gud. Og det glæder Guds kærlige hjerte, at de himmelske væsener har fundet kanaler gennem hvilke, de kan formidle Jesu rigdomme af barmhjertighed og nåde. Der er glæde blandt englene over een synder, der vender sig fra synd for at omvende sig til Gud og tro på Jesus. Hele himlen bliver glad og serafer og keruber rører deres gyldne harper og synger til Guds og Lammets pris for deres barmhjertighed og godhed mod menneskenes børn. Hvorfor gør vi så ikke noget for alvor? Skal vi ikke hver især arbejde alvorligt for dem omkring os, hvis sjæle er lige så dyrebare i Guds øjne som vore egne.
De, der modtager og giver Jesu nåde videre, modtager nåde for nåde. "Så mange, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds sønner." "Idet han har forudbestemt os til at blive adopteret af Jesus til ham selv, i glad overensstemmelse med hans gode vilje, til hans nådes pris og herlighed, hvori han har modtaget os i den Elskede i hvem vi har forløsning gennem hans blod og tilgivelse for vore synder i overensstemmelse med hans nådes rigdomme.
Hvilke velsignelser, der her er givet os. Det er Guds hensigt gennem dem, der modtager Kristus som en personlig Frelser, at herliggøre sit navn gennem evige tider. "Gud gav sin kærlighed til os, deri at Jesus døde for os, mens vi endnu var syndere." Ved at give himlens rigeste skat, sin enbårne søn, til at dø for mennesket, ville Gud demonstrere for alle skabte væsener, hvor højt han elsker den faldne skabning.
Jeg har forkyndt dit navn for dem", sagde Jesus i sin vidunderlige bøn og siger: "at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, måtte den være i dem og jeg i dem." Denne viden, at sådanne muligheder og privilegier ligger foran menneskene skulle opildne os til større, aktivitet og lede os til at gøre flere selvfornægtelser, selvopofrende anstrengelser til bedste for dem, der ikke kender Jesus. Skulle ikke de, hvis hjerter bliver varmede af Jesu kærlighed vise, hvor meget de værdsætter den kærlighed ved, at de fortæller andre om den, idet de søger på enhver tænkelig og mulig måde at fange de uomvendtes opmærksomhed og vise dem hen til Jesus? Vis dem ved forskrift og eksempel, at du sætter pris på Guds kærlighed. Hvor du end er, i hvilket selskab du end befinder dig, så gør hvad du kan for at tale om Guds kærlighed og søg at gøre indtryk på sindene med det store tab, de lider ved ikke at være i Jesu tjeneste.
Hver den, som påkalder Jesu navn, skal blive frelse." Hvordan skal de så påkalde ham, som de ikke har troet på? Og hvordan skal de kunne tro på ham, de ikke har hørt om? Og hvordan skal de høre uden en, der vil prædike og fortælle. Og hvordan skal de prædike, hvis de ikke bliver sendt? Som der står skrevet: "Hvor smukke er deres fødder, som prædiker evangeliet om fred og bringer glade tidner om gode ting."
Vi gør end ikke halvt arbejde for Mesteren. Han vil have os til at våge over sjælene, som de, der skal stå til regnskab. I sin store kærlighed til os "gav han sin enbårne Søn, for at hver den, som tror, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv." Idet vi ved det, lad os så bruge ethvert betroet talent for Gud idet vi alvorligt søger at vinde soldater til hans hær. Forsøm ikke at rette personlige appeller med Jesu mildhed. "Vi er arbejdere med Gud." Kan englene sige det om os?
Jesus vandrede på denne jord blandt mennesker, helbredte de svage, de halte, de lidende og gjorde de fortvivlede og modløses hjerter glade. Til alle gav han den nådige indbydelse, "Kom til mig, alle I, som arbejder og bærer tunge byrder og jeg vil, give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er ydmyg og sagtmodig af hjertet og I skal finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er let og min byrde er ikke tung." Vi har det privilegium at kunne trække fra Kristi forråd. I ham er der et uudtømmeligt forråd af nåde og lys og kærlighed. Og jo mere, vi giver, des mere får vi. Som vi så sørger for det nødvendige til andre, bliver vore, egne sjæle forfriskede og mætte af Jesu kærlighed. "Gud er i stand til at give jer al nåde rigeligt så I altid har nok af alle ting og desuden rigeligt til al god gerning idet Gud giver os rigeligt af alle ting, som virker i os taksigelser til Gud."