I mit sidste syn fik jeg vist betydningen af arbejdet i Nordeuropa. Folk vågner op til sandheden. Herren har givet ældre Matteson et vidnesbyrd at nå hjerterne. Men arbejdet er lige begyndt. Ved klogt og selvopofrende arbejde, vil mange sjæle komme til kendskab af sandheden. Der bør være flere uselviske, Gudfrygtige medarbejdere i denne missionsmark, som vil arbejde for sjæle, som de skal aflægge regnskab for på dommens dag.
Jeg har fået vist at ikke alt er blevet gjort af vore svenske, norske og danske brødre som de kunne og burde gøre for deres egne landsmænd. Lige så snart de griber sandheden, burde de mærke ilden i missionsiveren optændt i deres hjerter, for deres brødre i vildfarelsens mørke. Mange ser efter hjælp fra deres amerikanske brødre, medens de ikke gør deres pligt og nærer den byrde Gud forlanger at de skal nære for dem i deres eget land. De kan gøre meget mere end de gør nu, hvis de vil. Disse brødre må overvinde selviskhed og vække en fornemmelse for deres ansvar over for Gud og deres landsmænd, ellers vil de miste den dyrebare belønning de kunne have fået, ved at lægge deres talenter i Guds skatkammer, og vid veltilrettelagte personlige anstrengelser, være instrument til mange sjæles frelse.
Unge mænd bør uddannes til at blive missionærer i deres egen nation, og undervise sandheden til dem i mørke. Der bør trykkes publikationer i Europa. Men for øjeblikket er der for meget lethed og for lidt iver iblandt danskere, svenskere og nordmænd som tror sandheden i dette land stadig skal støtte deres fonde. Og af den grund tilskynder jeg dem, at det er nødvendigt at få bragt arbejdet i orden, nære en større interesse for deres eget folk, end deres amerikanske brødre har vist. Gud forlanger at disse brødre kommer frem til Herrens hjælp uden tøven.
Herren er universets store godgører, et væsen af uendelig kærlighed. Hans ømme barmhjertighed er over alle hans gerninger. Han ser den store mangel hos dem i forskellige lande, som ikke har sandheden. Tusindvis er ikke tilfreds med deres nuværende tilstand, og ønsker at lære en bedre vej. De hungrer og tørster efter lys, og længes efter større sikkerhed og dybere åndelighed. Sindene oprøres dybt, og hvor få er det dog der budskabet til dem!
Brødre, vi behøver et dybere virke af Guds Ånd i vore egne hjerter. Jesus var rig i himlen; men for vor skyld blev han fattig, så vi ved hans fattigdom kan blive rige. Kristi liv, hans selvfornægtelse og selvopofrelse irettesætter lethed og passivitet hos dem som kan og burde går ind i dette store arbejde, at gøre hvad de kan for at frelse deres medmennesker. Gud forlanger at vi bør være som Kristus, bære hans billede og efterligne hans eksempel.
Jeg fik vist at mange i Nordeuropa havde grebet sandheden gennem læsning. Deres sjæle hungrede efter lys og kundskab når nogle traktater eller blade kom i deres hænder, og de blev præsenteret for mig som læsestof. Deres sjæles mangler blev dækket, Guds Ånd blødgjorde og indprentede deres hjerter; tårer var i deres øjne, og gråd kom fra deres bebyrdede hjerter. De knælede med bladene i deres hænder, og bønfaldt Herren i alvorlig bøn at lede dem og hjælpe dem til at få lyset, sådan som det var fra ham. Nogle overgav sig selv til Gud. Usikkerheden var væk; og da de accepterede sandheden for det fjerde buds sabbat, følte de at de i virkeligheden stod på Tidsaldrenes Klippe. Det blev vist for mig at mange personer spredt udover hele Nordeuropa var parat til at acceptere sandhedens lys.
Jeg så også bror Matteson i gang med at arbejde blandt dette folk. Et råb om hjælp kom til os fra ham over vandene. Skal vi lade ham kalde forgæves? Vi ønsker at investere et hundrede dollars i denne mission. Vi ønsker ikke at skjule vore talenter i jorden hvor de ikke vil gøre noget godt, men vi ønsker at lægge dem ud til vekselererne, hvor de kan bruges til sjæles frelse, som Kristus døde for.
Vi føler os ikke modløse på mindste måde få disse kald ind fra fremmede lande. De skal ikke udsendes forgæves. Der er ædle, selvopofrende mænd og kvinder i vore rækker, som kun venter på at kende deres pligt, og de er parate til at gå personligt i gang med arbejde, eller hjælpe med deres penge. Når de gør dette, er de ikke blot til velsignelse for andre, men de er til velsignelse for sig selv. Kristus sagde: ” Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.” Det er for vor egen skyld at vi samler os skatte. Ved min højre hånd vil jeg ikke gøre sådan som nogle af vore brødre har gjort. De deler kun lidt ud af deres midler for at støtte Guds sag, og undskylder deres samvittighed ved beslutnig, at de har de ikke mere brug for midler, vil det, er det Guds sag. Wil disse fattige, troløse sjæle få krdit for at lægge sig skatte i himlen? Nej, nej. Satan begynder at virke gennem sine agenter, for at sikre sig midler til hans sag, og han får generelt held med det. Dette bør være en stående inrettesættelse for de upålidelige forvaltere, som gør det samme, som hundredevis har gjort før dem.
Mennesker er for troløse til at bruge deres talenter for sig selv og lægge det ud til vekselererne, og derved vil de kaste al byrde for deres forvaltning over på nogen, efter at de er gået. Hvor meget bedre var det for den at bruge de midler som Gud har lånt dem til at blive brugt for at fremme hans sag og ære hans navn på jorden.
Den tid er nær hvor vi skal kaldes til at aflægge regnskab for den made vi har brugt vore midler på. Når den store hvide trone kommer ned fra himlen, og Han sidder derpå, hvis ansigt himlene og jorden skal flygte bort fra, og de døde, små og store vil stå for Gud, og bøgerne vil åbnes, og alle vil dømmes efter de ting som står skrevet i bøgerne. Vi prøver at sende vore midler forud for herligheden, og vi kalder på de selviske og nærige at vågne op og gøre deres pligt, for det er for sent.
Læg selv de midler Gud har lånt jer ud til vekselererne. Herren vil kræve et nøjagtigt regnskab af os personligt, hvordan vi har brugt vore bemidlede talenter. Kan vi vise en klog og trofast forvaltning? Hvad vil du, som skjuler dine talenter i jorden, svare den dag? Hvordan vil du forsvare at bruge penge på dine afguder, te og kaffe? Hvad vil I, mine søstre, svare, som bruger så mange af Herrens penge på unødige og dyre klæder, hvor et enkelt og ærbart udseende vil være i større overensstemmelse med din tro?
Jer som vil efterligne jeres selvfornægtende Genløser, bør fornægte appetitten, tage de penge der tidligere blev brugt på te, kaffe og mange andre skadelige udsvævelser, og lægge dem i Guds skatkammer. I burde have en missionskasse, og lægge pengene i den som I har brugt til de onde udsvævelser, som for lang tid siden burde være lagt til side.
Er det ikke på høje tide at vi begynder at gøre nogle små ofre for Kristus, da han ofrede sit liv for os? Lad te- og kaffepenge, og penge brugt så frit på klæder og smykker, blive sendt til skattekammert, og Gud vil velsigne jer for de ofre I giver til hans sag. Skal disse vigtige kald for midler for missionsarbejdets skyld, komme forgæves hen over de brede vande? Nej, nej, lad enhver svare, Nej!
E. G. W.
Vi anbefaler at Æld. Matteson begynder at publicere et blad uden tøven, og vi anviser at et hundrede dollars sendes til ham straks.
Vi spørger nu efter indsamling af et tusinde dollars, for at hjælpe Bro. Matteson i udgivelsen af bladet, og udgive en anden udgave af hans europæiske salmebog, og imødekommer andre omkostniger til missionen i løbet af dette år. Vore amerikanske brødre, som er i stand til det, indbydes indtrængende til at følge vort eksempel i dette gode arbejde; men de skandinaviske brødre, som kun har tegnet få aktier i vore forlagshuse, Colleger og sanatorier er dem vi er mest afhængige af at rejse denne kapital nu.
Vi anmoder om at betale månedsvis til dette formål, J. og E. G. White $5.00, og af denne sum betaler vi nu nuværende hjælp $15.00.
Brødre, send jeres løfter og penge så hurtig som muligt. Og lad jeres bønner komme op for Gud, sammen med jeres almisser, for fortabte sjæle i Nordeuropa.
James White. Ellen G. White.