Når profeterne forsvarede sandheden, blev Guds ord givet til dem. De forstod den frelsesgerning, som skulle gennemføres af den kommende Messias. Først efter Kristi komme, efter hans død som menneskers stedfortræder efter at de symbolske ofringer blev opfyldt af modbilledet, kom de gamle sandheder om symbolerne frem i et klarere lys. En forunderlig sandhed blev åbenbaret for verden i Kristus som Faderens repræsentant. Lyset fra Golgatas kors viste tilbage til den jødiske tidsalder og forklarer betydningen af hele det jødiske system og på den ene side af korset har vi den helt specielle sandhed, som den er i Jesus. Sandheden meddelt ved vor Forløser bliver en virkelig nærværende sandhed.
Hvilken sandhed frembydes ikke, når vi fæster blikket på Jesus, i forbindelse med Golgatas kors og ser den Underfuld Rådgiver det hemmelighedsfulde Offer der bøjer sig under slægtens utrolige byrde. For at give overtræderen en ny anledning og for at mennesket kunne opnå gunst hos Gud Fader greb den evige Guds Søn personligt ind for at bære straffen for overtrædelsen. En iklædt menneskets natur og dog ét med Guddommen, blev vor forløser Selv Jorden rystede og bævede ved synet af Guds kære Søn, som måtte bøde under Guds vrede over menneskets overtrædelse. Himlene blev klædt i sørgedragt for at skjule synet af Den lidende Guddom.
Det var overtrædelsen af Guds lov som jorde denne lidelse nødvendig og dog bilder Satan folk den tanke ind, især dem, der overtræder Guds lov at al denne lidelse blev udholdt for at sætte loven ud af kraft! Under den store overtræders bedrag og forblindelse fortæller de andre, at der ikke er nogen lov eller at man er faldet ud af nåden, hvis man holder Guds bud i denne tidsalder. Hvilket bedrag Satan har påført menneskene!
Når man godtager og lærer at Jehovas lov ikke gælder for menneskeslægten, så forstår mennesket ikke sit eget frygtelige fordærv. Man fatter det ikke. Så har Gud ingen moralsk standard til at måle menneskets karakter med, eller til at regere universet med, hverken de ufaldne verdener eller denne faldne verden. Da var det unødvendigt for Kristus at dø, hvis Gud kunne afskaffe loven for at møde mennesket i dets faldne tilstand og stadig bevare sin ære som universets leder. Men Kristi død er det evige bevis på, at Guds lov er lige så uforanderlig som hans trone. I stedet for det store offers ophør en tøddel eller titel af Faderens lov, at ofret ophøjer loven; proklamerer den for ufaldne verdener og den faldne slægt at Guds lov er uforanderlig, at han vil fastholde sin autoritet og understøtte hans lov.
Loven har en knusende magt over syndige mennesker så hvis man søger at forstå den adskilt fra Kristus, udsletter den synderen fuldstændig. Men ved at forstå loven i forbindelse med Kristus og modtage ham i troen som sin stedfortræder og sikkerhed, ser man sig selv som fanget i håbet. Sandheden i Jesus betyder kendskab til Guds hellige, retfærdige og gode lov som Kristus ophøjer og viser dens uforanderlighed. Han ophøjede loven, udvidede dens krav og viste ved sin lydighed et eksempel for menneskene, hvorledes de kan tilfredsstille dens krav.
Hvorfor vil mennesker så bedrages, og gå videre i overtrædelse, bryde Guds lov, og lære andre at gøre det samme, klø på store sammenføjninger på Jehovas skjolde? Hvorfor vil de gøre prøvelser for sig selv? Hvorfor vil de prøve Guds retfærdighed, uanset om han drister sig til at uddele ubegrænset og uforfærdet den del som udtrykkeligt erklæres i skriften for alle lovovertrædere? Dødsangsten i Getsemane have og den krænkelse, hån og spot, som Guds elskede Søn blev overdænget med sammen med korsfæstelsens gru og vanære, fremstiller fuldt ud, at Guds retfærdighed, når den straffer gør det i bund og grund. Den kendsgerning, at Gud ikke skånede sin egen Søn, da han var menneskets garant, står for helgen og synder i hele universet som et evigt bevis på, at han ikke undskylder den, der overtræder hans lov.
Gud er kærlighed. Han har vist denne kærlighed ved at give sin Søn den enbårne. Dog undskylder Guds kærlighed ikke synden. Gud undskylder ikke synden i Satan, i Adam, i Kain eller i noget menneske. Menneskets fordærvede natur kan tegne et vrængbillede af Guds kærlighed som et svaghedstegn, men lyset skimmer fra Golgatas kors for at mennesket kan få den rigtige opfattelse og forståelse, der ikke er forfalsket.
Gud har givet sin lov som et reglement for nationers, familiers og enkeltpersoners vandel. Der er ingen udøver af ondt, om hans synd end er den mindste eller mest hemmelige, som undgår fordømmelse af denne lov Satan er løgnens fader og alle hans gerninger er nedtegnet i Himmelens bøger og de, som går i hans tjeneste og ved eksempel og udøvelse lærer andre disse usandheder vil modtage, eftersom deres gerninger er Enhver forseelse mod Gud, uanset størrelse, tages med i dommen. Når rettens sværd tages i hånden, vil det udføre det samme, som Frelseren måtte lide. Retfærdigheden vil være tilstrækkelig, fordi Guds had mod synden er brændende og overvældende.
Sandheden, som den er fremstillet i Jesus, vil give os den mest betydningsfulde lærdom. Den vil vise, at Guds kærlighed er bred og dyb, at den er uendelig og at den er kompromisløs i dens straf over de ulydige, der tilsidesætter Guds lov. Her forenes Guds kærlighed og retfærdighed. Den når ned til roden af menneskets elendighed og nedværdigelse for at løfte de faldne og undertrykte, som sætter deres lid til sandheden ved omvendelse og tro på Jesus. Og Guds gerninger for universets bedste, for den oprørske synders bedste, ved at få synderen til at lide sin synds straf.
Den kristne verden har kun en dunkel opfattelse af frelsesplanen. Gennem den undervisning, mange professionelle bibellærere nu giver er det umuligt at forstå omfanget af menneskets fald og degraderede stilling, men Kristi gerning åbenbarer sandheden, som den er i Jesus. Det er kun ved at iagttage den forunderlige frelses kæde, der drager os op, at mennesker forstår, hvor dybt det er sunket. Vor fordærvs omfang kan kun erkendes i lyset af Guds lov som vist på Golgatas kors. Man må erkende den vidunderlige frelsesplan i Kristi død.
Verden kan ikke ved egen visdom opnå en korrekt kundskab om den sande Gud. Da Kristus kom til denne verden, iklædte han sin guddommelighed menneskelighed og den behandling, han fik af nationens højeste autoriteter som påstod at kende Gud, klargjorde tydeligt den menneskelige visdom og fornuft. Deres fornuft formåede ikke at danne et korrekt billede af Gud gennem hans metoder og gerninger.
Mennesket kan kun følge loven ved tro på Kristus. Mennesket kan ikke frelse sig selv men Guds Søn kæmper for os og vi opnår fordelen ved at tage imod hans guddommelige egenskaber Når mennesket tager imod Kristi retfærdighed, får det del i den guddommelige natur og det bliver muligt at holde Guds bud og leve. Peter siger: "Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft. Og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær og få del i guddommelig natur"
Sandheden i Jesus betyder lydighed mod ethvert Guds bud. Det drejer sig om sindelaget. Bibelsk helliggørelse er ikke nogen forloren helliggørelse, der bygger på behagelige følelser og impulser uden en grundig søgen efter sandheden som en skjult skat i Skriften. Bibelsk helliggørelse fører til kendskab om Guds krav og lydighed mod dem. Der venter dem, som holder Guds bud, en ren og herlig himmel. Den er værd en livslang, udholdende og utrættelig indsats. Satan står på din højre og venstre side, både foran og bag dig. Han forsyner alle dem, der ikke værdsætter sandheden i Jesus, med sit blændværk. Denne ødelægger overrumpler dig og forkrøbler alle dine anstrengelser Men der er en livets krone at vinde, et liv der sidestilles med Guds liv De, som ikke lukker hjerte og sind for enhver erkendelse, vil erfare en hellig og retfærdig Guds kærlighed, for den er et utroligt princip, der virker på en mystisk og forunderlig måde for at sikre slægtens frelse.