Brødre og søstre, lad os huske at Guds tjenere helliger sig selv til hans sag, og arbejder trofast for sjæles frelse. Lad os ikke glemme at de ofrer deres behagelige hjem, deres familiers selskab, og rejser i varme og kulde, I uger og måneder. De føler sig ofte trætte og bedrøvede, og når I måske ikke lægger mærke til det, så er der trængsler om deres familier i hjemmet. Ofte har de ingen midler at sende til at hjælpe eller underholde deres familier. Guds tjenere bedrøver jeres støtte og opmuntring. Vær vågen. Mærk og se deres mangler. Se nøje efter om de er klædt ordentligt. Vent ikke på at de udtrykker deres behov. Dette vil de måske ikke gøre. Det er jeres pligt at forhøre dem om deres mangler. Forsøm ikke jeres pligt, og tro at andre vil gøre det. Læg jeres selviske og sensitive følelser til side, og gå direkte til deres behov.
Søstre, vi kan gøre noget i denne sag. Vi kan nægte os selv ting som vi ikke rigtigt har brug for - besmykkede kraver, underærmer, brystsmækker . Som er udtrykkeligt forbudt i Guds ord. Es. 4,1.
Spar det op som bruges på at stille stoltheden, og det vil blive til en ganske god sum til at afholde budbringernes familiers udgifter. De gør hele tiden et offer. De er berøvet deres kammeraters selskab, de bør have en stor forståelse, og vore inderligste bønner.
Vor kære broder og søster Bates fortjener vore bønner, sympati og støtte. Vi vil huske dem for deres selvfornægtelse og opofrelse, og se efter om deres mangler bliver dækket.