Review and Herald d. 25. februar 1896

Højere uddannelse

Begrebet ”højere uddannelse” betragtes i et anderledes lys fra hvad videnskabsstuderende har betragtes det. Kristi bøn til sin fader er fuld af evig sandhed. ” Således talte Jesus. Og han opløftede sine øjne mod Himmelen og sagde: »Fader! timen er kommet; herliggør din Søn, så Sønnen kan herliggøre dig. Du har jo givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, som du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” ”Thi den, Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har ham givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« Den sande uddannelses kraft og sjæl er kundskab til Gud, og til Jesus Kristus som han har sendt. ”Frygt for Herren er visdoms begyndelse.”

"Der står skrevet om Jesus; "Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes med visdom; og Guds nåde var over det. ..... Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker." ..... Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker." At kende Gud vil blive en kundskab, der vil vare for altid. At lære at gøre Kristi gerninger er sand uddannelse. Helligånden beherskende Jesu sind, så han kunne sige til sine forældre: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i mim Faders hus?" Luk 2,49. Og alligevel arbejdede han som en lydig søn i tømrerværkstedet. Han åbenbarede at han havde et kendskab til sit arbejde som Guds Søn, og alligevel ophøjede han ikke sin guddommelige karakter. Han åbenbarede at han havde kundskab til sit arbejde som Guds søn, og alligevel ophøjede han ikke sin guddommelige karakter. Han begrundede ikke hvorfor han ikke skulle bære de timelige byrder, da han var af guddommelig oprindelse; men han var underkastet sine forældre. Han var budenes Herre, alligevel var han lydig mod alle hans krav, og efterlod derved et eksempel i lydighed, i sin barndom, ungdom og barndom.

Hvis sindet har fået til opgave at studere Bibelen efter informationer, vil fornuftsevnerne udnyttes. Under studiet af skrifterne udfoldes sindets tanker, og bliver mere velafbalancerede end hvis de optager den generelle information fra de bøger der bruges, og som ikke har forbindelse med bibelen. Ingen kundskab er så sikker, så pålidelig og vidtrækkende, som den der fås fra et studium af Guds Ord. Den er fundamentet for al sand kundskab. Bibelen er som et kildevæld. Jo mere du ser i den, des dybere ser den ud. Den hellige beretnings store sandheder har forbavsende styrke og skønhed og er ligeså vidtrækkende som evigheden. Ingen videnskab er på niveau med den videnskab der åbenbarer Guds karakter. "Moses var uddannet i hele ægypternes visdom, og dog sagde han: "Se, jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; hold dem og følg dem! thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andre folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: ”Sandelig, det er et vist og klogt folk, dette store folk!” ”Thi hvor er der vel et stort folk, som har guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; og hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag? Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne øjne har set, og at det ikke viger fra dit hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine sønner og dine sønners sønner derom."

Hvor skal vi finde lovene mere ædle, rene og retfærdige, end de vises i forordningsbøgerne, hvor i undervisningen til Moses står nedskrevet til Israels børn? I hele tiden skal disse love bevares for eftertiden, så karakteren hos Guds folk skal formes efter guddommelig lignelse. Loven er en beskyttelsesmur for dem som er lydige mod Guds forskrifter. Fra hvilken anden kilde kan vi få en sådan styrke, eller lære en så ædel videnskab? Hvilken anden bog bringer de studerende en mere forædlende videnskab, en mere forunderlig historie? Den skildrer retfærdigheden mere klart, og forudsiger konsekvenserne af illoyalitet mod Jehovas lov. Ingen efterlades i mørke, over for det som Gud billiger eller misbilliger. Når vi studerer skrifterne bliver kendt med Gud, og ledes til at forstå vort forhold med Kristus, som er vor faldne slægts syndebærer, sikkerhed og stedfortræder. Disse sandheder angår vor nuværende og evige interesser. Bibelen står som den højeste blandt bøger, og dens studium er mere værdifuld end studie af anden litteratur kan give styrke og horisontsudvidelse. Paulus siger: ”Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.” ”Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af, og du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” ”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.”

Guds ord er den mest fuldkomne uddannelsesbog i verden. Alligevel er der blevet præsenteret bøger af menneskelig forstandskraft over for vore studerende, og bøgernes Bog, som Gud har givet mennesker at være en ufejlbarlig vejleder for, og er blevet gjort til en sekundær sag. Menneskelige produktioner er blevet er blevet brugt som det væsentlige, og Guds ord er kun blevet studeret for at give andre studier glans. Esajas beskriver scenerierne for himlens herlighed, som blev vist ham, i det mest livagtige sprog. I gennem denne bog skildrer han de herlige ting som skal åbenbares for andre. Ezekiel skriver: ”Kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar, og Herrens hånd kom over ham der. Jeg skuede og se, et stormvejr kom fra nord, og en vældig sky fulgte med, omgivet af stråleglans og hvirvlende ild, i hvis midte det glimtede som funklende malm. Midt i ilden var der noget ligesom fire levende væsener, og de så således ud: De havde et menneskes skikkelse; men de havde hver fire ansigter og fire vinger; deres ben var lige og deres fodsåler som en kalvs; de skinnede som funklende kobber, og deres vingeslag var hurtigt; der var menneskehænder under vingerne på alle fire sider. De fire levende væseners ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud«. Ansigterne så således ud: De havde alle fire et menneskeansigt fortil, et løveansigt til højre, et okseansigt til venstre og et ørneansigt bagtil.” Ezekels bog er meget lærerrig.

Det er Guds hensigt, at Bibelens skal være en bog, gennem hvilken forståelsen kan blive disciplineret, sjælen vejledet og styret. At leve i verden og dog ikke være en del af verden er et problem, som mange bekendende kristne aldrig har løst i deres praktiske liv. En vidsynet tankegang vil kun komme til en nation, når mennesker vender tilbage til deres troskab mod Gud. Verden er oversvømmet med bøger om general information, og mennesker bruger deres sind til at undersøge uinspirerede beretninger; men de forsømmer den mest vidunderlige bog, der kan give dem de mest rigtige ideer og en stor forståelse.

Hvor vanskeligt er det for mennesker at få kundskab. De bruger tid og penge på at finde ud af ting som ikke er vigtigt for et rent liv, som ikke hjælper til at opbygge en karakter so udruster til at blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den Himmelske Konge. Nogle tager på lange rejser til Jerusalem for at se det sted hvor Kristus boede og undervist. De lyttede til de traditioner og fantasifortællinger som mennesker havde fundet på. De brugte penge på det som ikke er brød. Kristus siger: ”Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” At bruge tid og kræfter på at finde de steder hvor Jesus arbejdede i Jerusalem, kan ikke virkelig gavne sjæl eller legemen. Pengene skulle hellere bruges på at hjælpe dem som går fortabt uden Kristus. Gr vi dette, har vi sikkerhed for at vi arbejder i Kristi linjer. Menneskelige vejledere kan pege til dette punkt eller det punkt som et sted hvor Jesus har været, og rejsende kan opelske æres og ærbødighedsfølelser ved at se på særlige lokaliteter, og alligevel har de intet sikkert kundskab til hvad Jesus har undervist på det sted, eller om hans fødder nogen sinde har betrådt jorden. Det eneste skridt fremad er at vi kan få noget ud af den tro, ved at blive bekendt med og forstå Kristi virker for vor egen sjæls frelse, ved at kende Guds vilje i vor personlige tilfælde.

Mænd og kvinder kan få noget ud af studere Guds vilje. Lad unge mænd og kvinder, medens ungdommens dug er over dem, begynde at studere Guds ord, som udtrykker hans vilje. Kristi fodspor er visseligt markeret i ordet. Gud hvor de kan findes i dag. Forsøg ikke at gå tilbage til det land hvor Kristi fødder trådte for flere tidsaldre siden. Kristus siger: »Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Vi vil vide meget mere om Kristus ved at følge ham skridt for skrit i genløsningsarbejde, opsøge den mistede og underfortabelse, end ved at rejse til det gamle Jerusalem. Kristus har taget sit folk til sin menighed. Han har fejet alle ceremonier væk fra den gamle ordning. Han har ikke givet lov til at genoprette disse ritualer, eller erstatte noget som vil genkalde de gamle litterære ofre. Herren kræver alene sit folks åndelige ofre. Alt der angår hans tilbedelse sættes under hans Helligånds tilsyn. Jesus sagde at Faderen ville sende Helligånden i hans navn for at undervise sine disciple i alle ting, og bringe alle ting til deres erindring som han havde sagt til dem. Forbandelsen hviler over Jerusalem. Herren har udslettet de ting som mennesker vil tilbede i og omkring Jerusalem, ære bogstavelige ting i Palæstina, medens de underlader at se på Jesus som deres forsvarer i himlens himmel.

Hvor er Kristus? Vi vil se Jesus, ikke de steder han havde sin bolig. Jesus er livets brød, og vi må have føde fra hans ord, og være en gører af hans bud. Hvad er Kristus for mig? Hvordan er jeg i forhold til Kristus? Han er i himlene der oppe, og som vor ypperstepræst, sender han sin egen fortjenestes røgelse. Hans hellighed blndes ind i vore angrene og troens bønner. Gennem omvendelse kommer vi i tæt forhold med Gud, og Faderen elsker dem som Kristus døde for ligesom han elser sin egen Søn. Gennem den almægtige løskøbelse han gjorde, bliver vi Guds sønner og døtre. Vi bør spørge alvorligt, ikke med hensyn til det gamle Jerusalem og om de fabler der bliver gentaget som sandhed, men vi bør vende vore øjne til den elskende Frelser, som levede for at gøre mellemkomst for os. Vi bør kaste vor sjæl for den legemliggjorte Gud. Vi skal ikke stole på fabler, og tilbede steder som Gud har forbandet, og opfostre afgudsdyrkelse derved. Jesus sagde til den sameritanske kvinde: "I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, thi frelsen udgår fra jøderne. Men den tid kommer, ja, er alle rede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.” Mange besøger Jerusalem, og går bort med tanker som de tror er sandhed, medens det i virkeligheden kun er kommet i kontakt med fabler. De publicerer disse falsknerier som sandhed.

Peter erklærer: ”Thi da vi kundgjorde jer vor Herres Jesu Kristi kraft og hans komme, var det ikke kløgtigt opdigtede fabler, vi fulgte, men vi havde selv været øjenvidner til hans guddomsherlighed. Thi han fik ære og herlighed af Gud Fader, da denne røst lød til ham fra den majestætiske herlighed: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag. Denne røst hørte vi lyde fra Himmelen, da vi var med ham på det hellige bjerg. Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter. Og dette skal I først og fremmest vide, at ingen profeti i skriften lader sig tyde egenmægtigt. Thi aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.”

Lad sindet blive uddannet til at se på Jesus. Der må gøres anstrengelser for at blive hans ords gørere. Guds forbandelse er over Jerusalem og dets omgivelser, og landet er besmittet under indbyggerne deri. Der er intet virkeligt grundlag for æresfølelser over for Palæstinas land. Æres disse jordiske ting, iklæder mennesker sig falsk herlighed. Han som kom for at frelse verden blev ikke tålt af dem han kom for at redde, og de dræbte livets og herlighedens Herre, påtænkte at udslukke hans guddommelige lys fra verden. Men det var umuligt for graven at holde på ham. Han brød gravens lænker, og proklamerede sejr over det lejede gravsted, ”Jeg er opstandelsen og livet.” Derved blev Kristus en nærværende Frelse, en guddommelig nærværelse, på alle steder. Alle som tror, de kan få et klart syn på Kristi sande herlighed. Når de beskuer ham, synker alle disse mindre betydninsfulde ting ned i ubetydelighed, ligesom det mindre lys forsvinder når solen viser sig. Den, der fanger et glimt af Kristi uforlignelige kærlighed, regner alt andet for tab og ser på ham som den herligste blandt titusinder, som den, der er ædel i ynde. Når serafer og keruber ser på Kristus, tildækker de deres ansigter med vingerne. Deres egen fuldkommenhed og skønhed stilles ikke til skue i nærværelse af deres Herres herlighed. I betragtning heraf er det upassende, at mennesker ophøjer sig selv. Lad dem klæde sig i ydmyghed, ophøre med at stræbe efter magt og lære, hvad det,vil sige at være sagtmodig og ydmyg af hjertet. Den, der betragter Guds herlighed og uendelige kærlighed, vil kun have en ringe mening om sig selv, men ved at betragte Guds karakter vil han forvandles i hans guddommelige billede.