I det tredje kapitel af Esajas' profeti omtales "Zirons døtres" herskende stolthed, med "deres pynt: Ankelkæder, soltegn og månetegn, øreringe, armbånd og slør, hovedklæder, ankellænker, brystbånd, lugtedåser og amuletter, fingerringe og næseringe, festklæder, kapper, slag og tasker, spejle, kjortler, turbaner og sjaler." Vers 18-23. Hvor anderledes er ikke dette billede som skildres af apostlen Peter om den gudfrygtige kvinde, der i dens rette værdi påskønner "det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder", vælger hellere at opdyrke sjælens skønhed, "en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er; meget værd i Guds øjne." Det var "efter den måde i gammel tid" at "den hellige kvinde . . . . som stolede på Gud, besmykkede sig"; og deres "syn for jeres rene, gudfrygtige liv" (1 Peter 3,1-5), som åbenbaret i dagliglivet, altid var en stående dadel for søstrene som fulgte tåbeligheder.