[*Prædiken overbragt i Basel, Schweiz, Sabbaten den 12. sept, 1885.]
Tekst: " Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger." Titus 2,11-14.
Mens vi var under fjendens magt, som hans slaver, gav Kristus sit liv som et offer for os. Vi tilhører ikke os selv; han har købt os med smertens og blodets pris. Målet med dette store offer var at føre os til Guds sønners og døtres frihed. Men hvis vi nærer brøde i vort hjerte, forpurrer vi vor Frelsers hensigt og berøver Gud den tjeneste, der tilkommer ham. Jesus kom ikke for at frelse mennesker i deres synder, men fra deres synder. “Synd er lovbrud,” og hvis vi undlader at adlyde loven, accepterer vi ikke Frelseren. Det eneste håb om frelse, som vi har, er gennem Kristus. Dersom hans Ånd dvæler i hjertet, kan synd ikke dvæle der.
Kristi kærlighed i sjælen ikke kun helliggør liv og karakter, men den skaber et ønske fra sjælens side om at få andre til at se og glæde sig over denne kærlighed. Kristus kom for at drage alle mennesker til sig og hvis vi accepterer ham, vil vi ved hans nådes kraft virkende i os, tiltrække andre til ham. Men når de som vi mener er vore bedste venner, modvirker vort arbejde for dem, og giver os en kold skulder, hvor tilbøjelige er vi så ikke til at tro at vi får en vanskelig tid, hvor vi skal klare mange prøvelser og gøre store ofre for sandheden.
I sådanne stunder gør vi godt i at tænke på Jesus. Han har forladt sin trone i herlighed, kom til jorden, og døde en skændig død på korset, ”så han kan genløse os fra al uretfærdighed.” Men han blev foragtet og forkastet af alle dem han kom for at genløse. Kan tjenere forvente en bedre behandling end han fik af sin Mester? Når vi skuffes hos mennesker, så lad os tænke over hvor mange gange Jesus blev skuffet over dem, som han kom for at frelse. Hvor ofte har han ikke ledt efter frugter på de figntræer han selv har plantet, og ikke fundet andet end blade! Mister vi ikke modet når personlige venner sviger os, eller når dem som vi prøver at bringe til Kristus vælger et liv i synd frem for hellighed?
Jesus sagde de som afviste hans kærlighed: "Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv." Han gav dem ingen verdslig ære, ingen jordisk bestikkelse; men han prøvede at indprente dem med, at det var til deres fordel at besidde denne himmelske rigdom; det var deres eneste håb at blive befriet fra syndens slaveri og Satans grusomme magt. Men når hans lære går tæt på og irettesætter deres nære synder, lukker mange deres øjne for lyset.
Skal vi, ligesom de jødiske folk, forkaste lyset og vende os væk fra den evige løn? Gud forbyde det! Det blev sagt om Moses, at ”han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen.” Hvorfor så ikke os? Hvad er det for en rigdom? – Det er at få del sammen med Kristus i hans herlighed. Men kun de vil få del i hans herlighed, som også har fået del i hans lidelser. Vil vi drikke af det bæger han drak af?
Hvilken erfaring har vi hjemmefra. Bærer vi livets små ærgrelser og skuffelser uden at beklage os? Kan vi ikke det, vil vi heller ikke kunne klare de større prøvelser. Sammenlignet med det store offer fra himlens Majestæt, synger vore smålige prøvelser til ligegyldighed. Men hvis bæres disse rigtigt, vil vi indse set sande i apostlens ord: ”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os.”
Vi må alle opelske en fast tillid i Jesus. Når vore øjne er fæstnet på ham, vi skal ikke se på de tynlige ting, men på de ting der er usynlige. Han siger: “Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?” Vor tro er i det hele taget for svag. Der vil snart komme hårde prøvelser over Guds folk, i dette og andre lande. Nu er det på tide at lære at udvise stærk tro på Gud, og få en bedre forståelse af hans ord.
Hvilket store bevis har vi, at Jesus elsker os, end det at han døde for os?! Og fordi han lever skal vi også leve. For o ser han ikke en Frelser i Josefs grav, den grav der blev lukket med en stor sten, og beseglet med romersk segl. Græd ikke, brødre og søstre, som dem der er håbløse og hjælpeløse; men lad glade sange lyde fra taknemmelige hjerter og læber berørt med hellig ild: ”Jesus er opstanden; han lever for at gøre mellemkomst for os.” Enhver som har dette håb i sig, renser sig selv, selvom han er ren.” Grib dette håb, og det vil holde sjælen som et sikkert prøvet anker. Tro og du skal se Guds herlighed.
Dette er en verden i mørke. De som Guds ords dyrebare sandheder er overbragt til, skal ransage skrifterne for sig selv, så de selv kan bringe sandheden videre til andre. De loyale og sande kaldes nu frem til fronten, og lader deres lys skinne frem i klare stadige stråler til de som er i mørke. Ingen af os kan møde verdens mørke, medmindre vi stoler helt på Jesus, vor mægtige hjælper. Hele himlen er interesseret i menneskeslægtens frelse; og når Gud ser at vi er interesseret i andres frelse, vil han arbejde med os og for os. Jeg bønfalder jer, mine brødre og søstre, at arbejde på de sjæles frelse, som Kristus døde for. Vent ikke på en stærk impuls før du går i gang. Hvis jeg ventede på følelser, ville det halve af mit liv være brugt på ingenting. Følelser er ikke vort kriteritum. Som sodater af Kristi kors, må vi tage hele Guds rustning på. Dette løfte har vi: ”Se jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.”
Da Jesus fór til himmelen, udpegede han mænd som sine repræsentanter der i sit navn, fremfører det værk han har begyndt, - lover dem at de vil får særlig hjælp og styrke, når de går i gang med dette arbejde. I synet af dette løfte, og Guds store kærlighed til mennesker, har det været vanskeligt for mange at forstå hvorfor han lader sin efterfølgere lide, som martyrerne gjorde gennem den sataniske grusomhed over for mennesker der bekender at være Kristi efterfølgere. Dette spørgsmål har betynget mig i årevis. Men da jeg så hvordan Guds engle svævede over disse dyrebare juvler, ligesom de svævede over Kristi kors, så ændres mine følelser. Disse trofaste mennesker så den evige herlighedskrone i tro, med hvide klæder, og sejrens palmegrene, og Jesus deres elskede befalingsmand, overvågede dem. Da forstod jeg hvorfor vor himmelske far lader fristelser, prøvelser og pinsler kommer over sine elskede børn. Dette er til for at give sine børn en dybere fornemmelse af hans tilstedeværelse og forudseende omsorg. De er også hans udseete, nådens hjemsøgere, der fører dem tilbage, som er veget bort fra hans side. Den fred som overgår forstanden er ikke til dem, der prøver at undgå prøvelser og selvfornægtelse. Vi kan ikke påskønne fred og glæde i Kristus til fulde, og det evige livs gave, medmindre vi kaldes til at give ofre, for at få disse store velsignelser.
Lad ikke kristne føle at han er svigtet i prøvens stund. Ikke en spurv falder til jorden, uden vor Fader i himlen lægger mærke til det. Han elsker og sørger for den svageste af hans skabninger. Vi kan ikke vanære ham mere, end ved at betvivle ham. Vi behøver den levende tro som vil stole på ham i mørkets og trængslens stund.
Jeg vil ønske jeg kunne indprente alle sjæle i dag med vitigheden at at have en tæt forbindelse med Gud. Hvis hjertet er rent, kan vi komme frimodigt frem for nådens trone. Tro at Gud hører os, skal vil handle ligesom vi viste han hørte. Dette er tro. Hvis vi venter på en særlig følelse, vil vi skuffes. Følelse har intet med tro at gøre. Betingelserne for accepter er at vi kommer ud af verden og skiller os ud, at vil bortlægger skjulte synder, og at vi ophører med at bevidst overtræde Guds krav.
Hvilken himmel vil vi ikke få hvis hver enkelt går der til, med sit særlige temperament, hans ønske om at gå sin egen vej! Hvor ulykkelige vil disse personer ikke være, endogså i himlen, hvis de ikke altid kunne gøre som de behager! Så længe vi er på jorden må kærligheden til det rigtige arbejde i os. Himlens lys vil komme ind, vore hjerter vil åbnes for Jesus, og vi vil underlægge os Guds vilje helt.
Jesus gav os et fuldkomment forbillede. Lad os studere det nøje, og idet vi studerer og beder, skal vi komme i tæt forbindelse med Himlen. Skal vi ikke prøve hårdere at være som Jesus? Skal vi ikke bede mere? Skal vi ikke anstrenge os alvorligere for andre? Der er ingen tid at spilde. Enhver som indtager himlen, vil som resultat af sit arbejde, få sjæle at bringe til Jesus. Der vil aldrig siges ”vel gjort” til dem som ikke har gjort det godt. Vi må være trofaste, vi må være aktive, hvis vi modtage den løn de trofaste er udlovet.
Kristi religion består ikke kun af at have vore navne nedskrevet i menighedsbogen; de må skrives i livets Lams bog. Undersøg skriftstedet igen. Herfra vil det kunne ses at der er afgjort forskel mellem Kristi efterfølgere og verdens efterfølgere. De er et særligt folk; Jesus kom for at gøre dem til det. Det store motiv de fik overbragt er: “i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst.” Lad os have vore tanker fæstnet på hans herlige tilsynekomst, ”som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger,” og lad os dagligt gøre som om vi tror at hans kommer nær for hånden.
Lad os åbne vore hjerters dør, at Jesus må komme ind og at synden må gå ud. Lad os aflægge det onde og vælge det gode, huske at ”den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” Sådan vil alle, som indtager Guds stad, gøre sådan som sejrherrerne gør. Jesus vandt sejr; og vi må vinde sejr, hvis vil vi kæmpe vore kampe i hans navn.