”Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde."
Århundrede efter århundrede har overtrædelser fejet over verden, selvom Gud har givet eksempel for hvad vil komme over dem som gør ondt, og har sendt advarende og irettesættende bønner til menneskeheden, har hans langmodighed dog forlænget anledninger og synderes prøver, og han har ikke eksekveret sin domfældelse, har de formastet hans barmhjertighed, og har gået efter deres egne hjerters indbildninger. De har ikke givet agt på Guds råd, heller ikke givet agt på hans irettesættelser. De har sagt: "Hvordan ved Gud dette? og har den Allerhøjeste kundskab?" De har handlet som om himlenes og jordens Skaber ikke har magt til at beskue deres veje, at der ikke hersker love os hans skabninger, og ingen hensyn til ret og retfærdighed.
Hvis dem som overvejer at begå skjult kriminalitet var åbenlyse, så de hurtigere vil opdages og straffes, ville frygt for afsløring, foragt og lidelse holde dem fra opstand og modbydelige handlinger; men fristelser har fået mennesker til at tro at de kan dække over deres skyld for både Gud og menneskers øjne. Hvor ivrigt forsøger ikke den skyldige ikke at skjule sin virkelige karakter! Han påtager sig uskyldighedens og troskyldighedens udseende. Der vogtes nøje over enhver vej der fører til at opdage hans synd. Overtræderne danner deres stier i det skjulte og i mørke. De hader lyset, og vil ikke komme til lyset, fordi deres gerninger er onde. De har hele tiden brug for at finde midler til at skjule deres sjæles besmittelse, og de kan få held med at ikke blive opdaget blandt mennesker, men de har ingen planer der kan beskytte dem fra Den eviges blik og alt sene øjne. Sandhedens ord erklærer: "Der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt."
Denne bedragets ånd med at gøre ondt, er deres fader Djævlens ånd. Endda i himlen, foran Guds lys og herlighed, troede Satan at han kunne skjule sine hemmelige tanker og oprørsplaner. Han brugte en så fuldendt visdom til at dække sin virkelige karakter og mål, at legioner af himlens engle blev bedragede, og de faldt fra deres loyalitet mod universets Gud for at tjene mørkets fyrste. Den samme slags bedrag viser sig hos dem som deler Satans fjendskab, og følger hans oprørske kurs imod Guds bud. At dække over syndens afskyelighed med lysets og uskyldighedens klæder, har den ondes metode fra begyndelsen af. På denne måde har det lykkes for ham at lokke sjæle til overtrædelse og udslettelse.
Der er mange, som bekender Kristi navn, der i deres inderste ikke nærer interesse for hans sag. De har blot forskanset sig i en bekendelse til gudsfrygt, og har netop derved nedkaldt en større fordummelse over sig og er blevet mere vildledende og fremgangsrige medhjælpere for Satan i henseende til at føre sjæle i fordærv. Dem som bekender at holde Guds bud er ikke alle loyale tjenere for himlen. De ærer Gud med deres læber, men deres hjerter er langt fra ham. Tror de at de kan skjule deres veje fra Ham som forsøger hjertets skjulte tanker og ransager motivet i ethvert ord og i enhver handling?
Lad ingen undskylde sig fra at tage disse ord til hjertet, med påstanden at han ikke er skyldig for at udbrede synd. Er du ikke skyldig i at begå synder som du, med din begrænsede dømmekraft, betragter af lille betydning? Det inspirerede ord siger: "Stræb efter fred med alle og efter hellighed; uden den skal ingen se Herren." Der er brug for at enhver sjæl ydmyger sig selv for Gud, og søger efter Kristi retfærdighed. Den mindste agtelse for uretfærdighed i hjertet vil skille os fra fællesskabet og himlens hjælp. Når vi søger Gud af hele hjertet, så er hans løfte: "Jeg vil være at finde hos dig."
Thi syndens løn er døden. Rom 6,23. Hvor ringe man end anser en synd for at være, kan man kun holde fast ved den på bekostning af det evige liv. Hvad der ikke overvindes, vil overvinde os, og udvirke vor undergang. Vi må vaske vore karakterklæder i Lammets blod, indtil de er hvide og pletfrie.
Adam og Eva fik sig selv overtalt til at tro, at en så ringe sag som at spise af den forbudne frugt ikke kunne få så frygtelige følger, som Gud havde sagt. Men denne ringe sag var synd, overtrædelse af Guds uforanderlige og hellige. Lov, og den lukkede op for dødens sluser og bragte ubeskrivelig ulykke over verden. Gennem alle tider er der fra vor jord opsteget et bestandigt klageråb, og hele skabningen sukker og er i veer som følge af menneskets ulydighed. Selve Himmelen har følt virkningen af menneskets oprør mod Gud. Golgata står som et mindesmærke over det forunderlige offer, der var påkrævet til soning for overtrædelsen af Guds lov. Lad os ikke betragte synden som noget ligegyldigt. Er ikke den evige Guds Søns hænder og fødder og side et evigt vidnesbyrd for hele universet om syndens ufattelige ondskab og forbandelse?
Oh, om unge og gamle menneskers sind måtte få et rigtigt indtryk om syndens overmådelige syndighed. Oh, om alle måtte have en retmæssig erkendelse af dens forhånelse med Gud, og dens skade mod menneskene" Sandhedens ord erklærer: "Da skal I få eders synd at mærke, den skal nok finde eder." Den virkelige karakter i alle handlinger i jeres liv vil være bekendt. Også i dette liv kan der under Guds forsyn være nogle uventede omstændigheder som vil afdække dine skjulte onde handlinger; men skulle det lykkes for dig at skjule den virkelige karakter for menneskenes øjne, er der en uundgåelig dag sat til side for at afdække alle sjæle, som ikke angrer sine synder, og svigter alt ondt igennem Kristi styrke, som døde så vi kan leve. Skriften siger: "Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt " Præd. 12,14. Der er ikke skygge af tvivl om denne sag. Al synd der ikke er blevet angret og aflagt, vil ikke tilgives og udslettes fra optegnelses bøgerne, men vil stå som vidne imod syndere på Guds dag.
Han kan have begået sine onde handlinger i dagens lys eller i nattens mørke; men de blev åbnet op og viser sig for Ham som vi har at gør med. Guds engle bevidner deres synd, og registrer det i ufejlbarlige optegnelser. Mennesker som ikke angrer vil ikke vil ikke undlade at modtage efter deres gerninger. Synden kan lade sig skjule, benægte og tildække for fader, moder, hustru, børn og omgangskreds. Ingen andre end de skyldige kan nære den ringeste mistanke om uretten, men for Himmelens fornuftvæsener ligger den blot. Den mørkeste nats mørke, det hemmeligste af alle bedrageriske kunstgreb er ikke tilstrækkeligt til at tilsløre blot en eneste tanke for den Almægtiges viden. David anerkendte dette da han udbrød: "Hvorhen skal jeg gå for din ånd, og hvor skal jeg fly for dit åsyn? Farer jeg op til himlen, da er du der, reder jeg leje i dødsriget, så er du der." . . . Og siger jeg: "mørket skal skjule mig, lyset blive nat omkring mig!" så er mørket ej mørkt for dig, og natten er klar som dagen, mørket er som lyset."
Herren så Adam og Eva, da de tog af den forbudne frugt. I bevidsthed om deres skyld flygtede de fra hans nærhed og "skjulte sig", men Gud så dem; de kunne ikke skjule deres skam for hans blik. Da Kain dræbte sin broder, tænkte han at skjule sin forbrydelse ved at nægte at have gjort det, men Herren sagde: "Din broder blod råber til mig fra jorden." 1. Mos 4,10. De synder verdens indbyggere begik før vandfloden, blev noteret og registreret i himlen; og fordi de ikke omvendte sig over Noas forkyndelse, blev de hjemsøgt af ødelæggelse. Gud så tøjlesløse Sodomas fordærv, og efter at Lot og hans familie havde skyndt sig bort fra dens bygrænser, lod han komme ild og regn ned på byen, og den blev forvandlet til aske, og danne "et eksempel for dem som levede ugudeligt senere hen." Da verdens Forløser vandrede rundt blandt mennesker, bar på forhånelse, skam og foragt, så Faderen alle ydmygelser. Ethvert bespottende ord eller smil, enhver forhånende handling og i had, bliver bemærket i erindringsbøgerne. Det jødiske folk led forfærdelige domme, fordi de forkastede Herren fra himlen; men deres handlinger blev ikke belønnet til fulde. Dem som forhånede og korsfæstede Guds Søn vil komme frem fra deres grave, og det der er gjort skjult og i mørke, såvel som dem det der er gjort i dagens lys, vil blive fremvist for dem, idet de viser sig for den uendelige Fader. Enhver overtrædelse vil få sin retfærdige gengældelses løn på den endelige gengældelsesdag.
Al synd, der ikke bliver angret og bekendt, bliver stående i regnskabets bøger. Den bliver ikke udslettet, den vil ikke forud komme for dommen for at blive ophævet ved Jesu forsonende blod. Hvert eneste menneskes synder er samlet sammen og vil blive skrevet op med den største nøjagtighed, og lyset fra Guds lov, som trænger gennem alt, vil prøve hver mørkets hemmelighed. I forhold til deres lys, deres muligheder og deres viden om Guds krav vil fordømmelsen ramme dem, der har forkastet Guds nåde.
Den sidste afgørelses dag ligger lige foran os. I denne alvorlige og rædselsfulde time vil mandens utroskab blive afsløret for hustruen, og hustruens utroskab for manden. Forældre vil da for første gang få at vide, hvad deres børns egentlige karakter var, og børnene vil få de fejltagelser og fejl at se, som prægede deres forældres liv. Manden, som sjal fra sin næste ved hjælp af falske forestillinger, vil ikke slippe med sit usle mammon. Gud har i sine bøger en nøjagtig beretning af ethvert uærligt regnskab og enhver ufin behandling. Gud lader sig ikke narre ved en tilsyneladende gudsfrygt. Han tager aldrig fejl i sin bedømmelse af sindet. Mennesker kan lade sig narre af dem, som i deres hjerte er moralsk fordærvede, men Gud gennemskuer enhver forklædning og læser de inderste tanker: Hver eneste sjæls moralske værd vejes på den himmelske helligdoms vægt. Burde ikke disse alvorlige tanker påminde os, så vi kunne holde op med at gøre det onde og lære at gøre det gode? Ved et liv i synd vindes der intet andet end håbløs fortvivlelse.
Bibelen forkynder Gud lov som et fuldendt forbillede, hvorefter vi skal danne livet og karakteren. Det eneste fuldkomne eksempel på lydighed mod dens forskrifter finder vi i Guds Søn, den fortabte menneskeslægts frelser. På. ham findes der ingen plet af uretfærdighed, og vi har fået befaling om at følge i hans fodspor. Vi har Guds ords belæringer og formaninger, indbydelser og løfter, og skal vi så bringe vore sjæle i fare ved at forlade et prik eller tøddel fra den guddommelige lov? Gud siger til enhver af os: "Jeg kender dine gerninger."
Vi nærer det højtideligste forhold til hinanden. Vor indflydelse er altid enten for eller imod sjæles frelse. Enten samler vi med Kristus, eller også spreder vi. Vi bør vandre ydmygt, og gøre lige stier, så vi ikke vender andre bort fra den rette vej. Vi må bevare den strengeste renhed i tanke, ord og handling. Lad os huske, at lyset fra Guds åsyn finder vore hemmelige synder. Satan vækker forkerte tanker og følelser, selv hos de bedste, men hvis de ikke næres, hvis de tilbagevises som usømmelige, bliver sjælen ikke besmittet af synd, og andre mennesker vil ikke tage skade af deres indflydelse. Oh, måtte vi blive en duft af liv til liv for vore medmennesker!
Der er brug for en dybere påskønnelse af Guds hellige sandhed. Hvis alle indser højtideligheden og tyngden af budskabet, vil mange af de synder som nu begås hensynsløst ophøre iblandt os. Er det ikke for ofte at almindelige tanker og samkvem blandes med sandhedens hellige temaer? Hvor dette end sker, så fornedres standarden. Jeres eksempel leder andre til at se let på sandheden, og det er en af de største synder i Guds øjne.
Det er enhvers privilegium at leve således, at Gud kan godkende og velsigne ham. Hver time må du have samfund med Himmelen. Det er ikke din himmelske Faders vilje, at du stadig skal leve i fordømmelse og mørke. Det behager ikke Gud, at du stiller dig selv i mørket. Du bør opelske selvrespekt ved at leve således, at du har fred med din egen samvittighed, med mennesker og engle. Det er ikke vidnesbyrd om sand ydmyghed, at du går med bøjet hoved og hjertet fuldt af tanker om din egen person. Det er dit privilegium at gå til Jesus og blive renset og stå foran loven uden skam og samvittighedsnag. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom 8,1. Selv om vi ikke bør tro mere end tilbørligt om os selv, fordømmer Guds ord ikke rimelig selvrespekt. Som Guds sønner og døtre bør vi have en værdig karakter, hvor stolthed og selvhævdelse er bandlyst.
Grib i tro fat om Guds løfter. Jesus er mægtig til at frelse sit folk fra deres synder. Lyset fra Himmelen har oplyst vor sti. Synden er blevet afsløret for os gennem ordet og ved sandhedens Ånd, så vi ikke skal findes som overtrædere af de guddommelige forskrifter, og der ikke er mulighed for at undskylde sig med uvidenhed. Budet lyder: "Hold dig fra uretfærdighed!" 2 Tim 2,19. Vi må fremdrive sandhedens grundprincipper på gamle og unge. Vi må nå til et højere plan. Vi må hungre og tørste efter retfærdighed. Lad råbet nå op til Gud efter visdom, for lys, for guddommelig kraft. "Bed, og så skal der gives jer." Vi er i de sidste dages farer. Dommen står foran os, og hvordan skal vi vise os, som har fået lys fra den himmelske Helligdom, medmindre vi "renser os selv fra al kødets og åndens besmittelse," og er fuldstændig "hellig i Gudsfrygt?"