- [* Tale ved teltmødet i Orange, Mich., juni, 1869. Rapporteret til Review.]
”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matt.6,34) Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.” Matt. 6,33, 34."
Vi nærer en dyb interesse for Guds folk. Vi er ivrige efter at de vurderer de sidste dages betydningsfulde sandheder rigtigt, og får et rigtigt syn på den karakter de må udvikle for at opnå den genløsning de trofaste og fuldkomne er udlovet. Vi vil at alle nærer en dybere interesse for med hensyn til deres egen frelse så deres egne medmenneskers frelse. Vi ønsker at alle vil betragte angerens, troens og helligelsens arbejde som absolut nødvendig for at forme deres religiøse karakter.
Det er tydeligt at kun få har en rigtig fornemmelse af den alvorlige tid som vi lever i, og det vigtige arbejde som skal udrettes i denne tid. Dommen er lige foran os, og alligevel optager personlige og selviske interesser tiden og opmærksomheden, og evige sager ses ikke. Evige sager gøres sekundære. Dette er den største årsag til manglende åndelighed, mod, gudsfrygt og levende tro iblandt Guds folk. De lader ikke til at have den tro og tillid til Gud, som kunne forventes af mænd og kvinder, som bekender at være kristne, og vente på deres Herres tilsynekomst. De er ikke villige til at overgive alt til Kristus, og derved rette sig efter Guds krav. De tøver med at investere så meget i hans arbejde og i hans sag. Når vi tænker over hvad den Gud, som gav os liv, og som har omgivet os med sine rige velsignelser, har første ret på vor opmærksomhed, skal vi holde vor kærlighed og hengivenhed fra denne verden og fra alle jordiske rigdomme, og centrere sig om Gud. Vore bedste og helligste hengivenhed bør helliges ham. Når vi kontrolleres af hans Ånd, er der ikke fare for at blive forvansket eller fejl placeret. Deres indflydelse vil lede andre til renhed og et helligt liv.
Evige ting bør vække vor interesse, og bør, i sammenligning med timelige ting, anses for at have uendelig betydning. Gud forlanger af os at gøre det til vort første mål at tage os af sjælens sundhed og velstand. Vi bør vide at vi nyder Guds gunst, at han smiler til os, og at vi i virkeligheden er hans børn, og er i en position hvor han kan have fortrolig omgang med os, vi med ham. Vi bør ikke hvile før vi er i den ydmyge og sagtmodige position at han med sikkerhed kan velsigne os, og vi bringes i en hellig nærhed med Gud, hvor hans lys må skinne på os, og vi genspejle det lys til alle omkring os. Men vi kan ikke gøre dette medmindre vi alvorligt selv bestræber os på at leve i lyset. Dette forlanger Gud af alle hans efterfølgere, ikke blot for deres egen skyld, men også for andres, som er omkring dem.
Vi kan ikke lade vort lys skinne ud til andre, og derved henlede deres opmærksomhed til himmelske ting, medmindre vi har lyset i os. Vi må gennemsyres af Kristi ånd, ellers kan vi ikke vise andre at Kristus i os er herlighedens håb. Vi må have en iboende frelser, ellers kan vi ikke eksemplificere hans helliggørende liv, hans kærlighed, hans venlighed, hans medynk, hans medføelse, hans selvfornægtelse og renhed i vore liv. Dette er hvad vi ønsker alvorligt. Dette burde være vore livs studium: Hvordan kan jeg tilpasse min karakter til hellighedens bibelstandard?
Hvis vi skal gøre os stor ulejlighed om vore timelige ordninger for at opnå denne ophøjede position, som Gud forlanger af os, må vi ikke tøve eller beklage os. Kristus ofrede sin majestæt, sin glans og sin ære og blev fattig for vor skyld, så vi ved hans armod blev rige. Han gik med til at leve et liv i ydmyghed. Han blev underlagt foragt. Han blev afvist og foragtet af mennesker. Han bar hån og spot, og en meget smertefuld død på den mest skændige måde, for at han kan ophøje og frelse Adams faldne sønner og døtre fra håbløs fortvivelse. Med dette uforlignelige offer og denne mystiske kærlighed som vor Genløser viste, for øje, skal vi så holde hele vor tjeneste tilbage fra Gud, som i sit bedste er så svag? Skal vi selvisk, i forretningsøjemed eller fornøjelse, bruge den tid som er nødvendig til religiøse øvelser, til at studere skrifterne, og til selvransagelse og bøn? Den guddommelige lærer sagde: ”I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.” Vi må hellige tid til at studere skrifterne. Blot overfladisk læsning af dem er ikke nok. Vi bør undersøge, og bede for at vor forståelse må opildnes til at fatte læren i Guds dyrebare ord. Vor frelser fortsætter sine ord: ”Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.” Livets grundsætninger findes i Kristus.
Vi kan ikke få vækst i nåden og en kundskab til den guddommelige vilje, medmindre vi er særlig opmærksom på disse absolut nødvendige pligter. Vor åndelige styrke vil sygne hen uden denne dyrebare hjælp. Vi vil vanære Gud meget, hvis vi bruger hjernekraft, og muskelstyrke blot for at få tingene i det nuværende liv, som ikke kan sikre os det kommende liv, som vil måle os med Guds liv.
Jeg føler noget dybt i denne sag. De sandheder som du har lyttet så opmærksomt til, fra Guds tjenere, er virkelighed for mig. Det er ikke tom snak. Scenerierne fra jordens historie går hurtigt forbi, og vor prøvetid er snart til ende. Mange af os som bekender at være kristne er ikke klar, og har ikke den nødvendige beredelse
Til at møde den frygtelige dag, at det kan siges om dem, når de er i himmelen: ”Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.” For os var det at bøje vore kræfter til at få den nødvendige beredelse til denne nødvendige tid. Vi bekender at forbereder os til et bedre land. Vor tro siger at vi blot går igennem dette land som pilgrimme og fremmede. Vi skal ikke følge beboerne her. Vi bor ikke på jorden; ligesom en snare skal Herrens dag komme over alle dem der bor på hele jordens overflade. Vi har ikke bygget vort håb her, i denne verden. Vore handlinger har båret vidne om vor tro, som i himmelen er vort vedvarende holdepunkt. Vor optræden og vore handlinger bør være en helt levende forkyndelse, der bevidner at dette livs ting er af mindre betydning; at det må lægges bort, og at tingene i Guds rige, rigdommene som er sat til side til de trofaste sejrherrer, opvejer al jordisk hensyn, og al jordisk rigdom.
At leve på den måde kræver åndskraft til at kæmpe troens strid. Praktisk religion fører energi og udholdenhed med sig. Dens livsstil viser sig i sagtmodighed, kærlighed, sindets ydmyghed, i selvfornægtelse og godgørenhed. Vor himmelske fader vejer hjertets hensigter og intentioner. Hvis der bruges mere af din styrke, iver og interesse, til at tjene dig selv og din familie, og til at føre dine verdslige forretninger, hvordan kan du da være vidne for en ikke-troende verden at de sandheder du tror er virkelighed? Hvordan viser du andre at din tro er ægte, og at du i virkeligheden tror at alle tings ende er nær?
Det er umuligt for mennesker af få denne tro og ikke kunne udtrykke den og vise denne tro ved deres gerninger. Det er umuligt for dem at mærke de sjæles værdi som Kristus døde for, og tro på hans snarlige genkomst, hvis deres interesse bruges til at tilrane sig, og deres styrke bruges helt på at sørge helt for denne verdens ting.
For vi er et skuespil for verden, for engle og for mennesker.” Gud forlanger at vi skal rejse os over verden, og indånde himlens atmosfære. Så kan du give Jesus dit hjertes uforbeholdne helligelse, og dit livs totale lydighed. Det er ikke nok at I beder med jeres familier, og bruger lidt tid på religiøse aktiviteter under møder. Er dette alt hvad Gud forlanger? Han forlanger hele hjertet - udelt hengivenhed. ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.
Mænd og kvinder lægger kræfter i at tjene sig selv. De er alvorlige, og udholder megen lidelse, for at arbejde meget hårdt for at få lidt jordisk glæde, for et vist verdsligt formål. De udæsker sig selv for at få verdslige rigdomme så det er umuligt for dem at give Gud den tjeneste han forlanger, og han vil acceptere det. Det er næsten umuligt for nogen at ikke falde i søvn når øvelserne ændres fra at tjene selvet og verden, til at tjene Gud. Nogle lader til at ikke have kræfter til at holde øjnene åbne under mødet. Satan lader til at hypnotisere dem, når de vigtige sandheder bringes frem. Deres livskraft tømmes ud når de arbejder for timelige ting. De efterlader deres kræfter ude i høstmarken eller i deres forskellige bibeskæftigelser for at få dette livs ting. Men få indrømmer at de, når de gør dette, er med i et evigt tab. Gud accepterer ikke deres lamme, sygelige og uduelige offer. Derfor hører du disse mænd beklage sig over tvivl og over mørke. De er ikke rigtigt lykkelige. De har ingen erfaring i Guds sager, og kan ikke fortælle om dybe og alvorlige sindsøvelser. De tror at de er kristne. Med den erfaring de har nu ved ikke at deres Genløser lever. Hans kærlighed og nåde stråler ikke op til Kristen karakters højere og helligere fuldkommenhed, giver dem en herlig triumf iblandt Satans stød og dette livs sorger og trængsler. Dette kunne være deres erfaring hvis de ville gå med til kravene i Guds ord.
Evige ting bør være af første vigtighed, og af lige så stor konsekvens fra de jordiske ting, som himmelen er af jorden. Dog hvor ofte bruges der ikke kræfter på at få jordiske rigdomme. Mænd og kvinder som bekender at være Kristi efterfølgere, tager sig ikke tid til at søge Herren. Hvor ofte er kræfterne ikke blevet udtømt for at få jordiske rigdomme? Mænd og kvinder som bekender at være Kristi efterfølgere, tager sig ikke tid til at søge Herren. Han har lovet at hvis de vil søge ham, vil de kunne finde ham. Oh! om Kristi bekendende efterfølgere ville leve på en sådan måde for verden at de vil tvinges til at indrømme deres oprigtighed fordi deres gerninger bevidner deres tro. Når ikke-troende ser at Kristi bekendende efterfølgere fornægter deres tro ved deres uhellige liv, virker de sandheder de bekender at tro og at forsvare, virker det for dem at være som dumme fabler.
Der er brug for missionærer. Vi ønsker at I alle har en levende missionsånd. Du behøver ikke at tage til Californien eller til Europa for at blive missionærer. I har et arbejde at gøre i jeres egne familier og i jeres naboskab. Hvis jeres gerninger ikke har været i overensstemmelse med jeres tro, hvor I er bedst kendt, så at I har et godt omdømme hos dem, som er foruden, er I ikke de mennesker som Gud vil sætte en arbejdsbyrde på, til mere fjerntliggende lokaliteter og udenlandske missioner. I mærker vigtigheden og byrden, så at I vil indføre sandheden for jeres bedste venner og dem som I omgås fra dag til dag? Er I missionærer i jeres naboskab, og i jeres egne familier? Søger I at få et dybdegående reformarbejde i gang, hvor I er bedst kendt? Er jeres liv sådan at det påvirker i hjemmet hos jeres familier og arbejdsfolk? Du kan hænge dine vejkort op og vise dem sandheden, som den blev illustreret. Du kan lære dem, hvis du har et tankesind til dette, ved at forklare profethistorien, og gå tilbage i profetierne, at alle tings ende er nær. Du kan indprente dem med helligheden i Guds lov, og vise dem dens krav på dem.
Mange er blevet omvendte til sandheden ved at arbejde sammen med mennesker der nidkært gav dem forskrifter bakket op af eksempel. Vi skal ikke bruge sandheden til at slå vor næste med. Vi bør følge den inspirerede apostels formaning: ”Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod.” Med visdom og sagtmodighed kan du vinde sjæle til Kristus og til sandheden. Men i stedet for at gøre dette arbejde, gør nogle deres eget til den største betydning. De taler om deres timelige ting, og de bruger alle kræfter, så de kan få den største mængde arbejde. Dette er deres første byrde fra morgen til aften, og fra aften til nat. Gennem hele dagen siger deres opførsel til deres arbejdsfolk: Mit landbrug er min Gud og er af mere værdi for mig end sandheden eller jeres sjæles frelse. Dagens nedskrivning sker der oppe, og ”fundet for let” skrives over denne mands navn. Han bekender at være en Jesu Kristi tjener, men har kun tjent sine egne interesser. Han er en upålidelig tjener. Du er omgivet af mænd og kvinder som vise sig I dommen imod dig. De vil sige: ”Disse ting troede du på, og hvorfor sagde du det ikke? Dine huse og lande havde du større interesse for, end min sjæls frelse.
Det er til mishag for Gud at enhver som bekender at elske ham, arbejder så hårdt med deres hænder og hjerner i deres egne forretninger at de ikke er egnede til at yde Gud den tjeneste som kommer af en brændende ånd. Kristne bør ikke gøre det til skik at tilskynde deres familier arbejde indtil deres kræfter er brugt op, og der er ingen livskraft tilbage til Guds tjeneste, som forlanger sjæl, legeme, sind og styrke. Hvis du bruger alle dine kræfter på at tjene dine egne interesser, hvad har du så tilbage at give Gud? Er det ikke et lamt offer? ”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag - det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
Tiden bruges godt på at undervise dine børn. I kan være levende gode missionære for Gud, og alligevel være mekanikere, købmænd, og landmænd. I kan engagere jer i jeres Mesters arbejde med hele sjælen, og lade jeres lys skinne på andre. Måtte Herren vække jer op, er min bøn, først søge Guds rige og hans retfærdighed, og disse ting vil gives i tilgift. Hvordan prøver du Gud? Har du ikke alt som er muligt som du kan gøre? Har du ikke set så langt ud i fremtiden for at dække jeres fremtidige behov?! Har du ikke gjort dig tanke for i morgen, og er din frelse sat i anden række. Du passer ikke på de ting som har evig øjeblik, men ser kun nogle år ud i fremtiden for at sørge for jeres familier.
Men hvad siger vor Herre? ”Derfor siger jeg jer: vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere en klæderne? Se himlens fugle; de så ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Vor Frelsers ord der citeres her behøver ingen kommentarer. De er tydelige nok til at alle, som oprigtigt ønsker at vokse i nåden og i sandhedens kundskab kan forstå det, og opnå Kristen fuldkommenhed. Det er ikke nødvendigt at have et kraftfuldt intellekt for at forstå de vigtige undervisnings ord som falder fra den guddommelige lærers læber. Dem der er begavet sådan, må overse den værdifulde lektie der gives her, på grund af sin enkelthed og klarhed, medens en Kristi efterfølger kan bedre være forberedt på at gribe disse Kristi dyrebare ord, selvom han har en svag forstand, og forstå hans illustrationer fra de ting han kender til. Han prøver at følge Kristi lære, og hans hjerte sættes ved himmelske ting. Hans sinds og hjertes bøjelighed viser hans oprigtighed. Den enkle tro og tillid til det menneskets Gud er mere antageligt for Gud end en storslået intelligens og de bedste talenter men manglende oprigtighed, tro og tillid til Gud. På regnskabets dag vil mesteren ikke spørge: hvor meget har du vidst? eller bekendt dig til? eller sagt? men, Hvor meget har du elsket? og hvor er dit hjerte? Var det der oppe eller nedefra? Et hjerte sat til himlen, er et hjerte sat til Gud. Lærdom er ikke et bevis på Guds nåde i hjertet. Hvis deres hengivenhed og hjerte sat til jordens rigdom, indbyder de hele tiden djævelen til at friste dem. Det hjerte der alvorligt søger efter og tænker over himmelske ting, er beskyttet imod lystbetonet ærgerrighed og verdslige ønsker.
Verdens mænd bor på jorden. De kender ingen anden samtale end den jordiske. De er forblindede af denne verdens gud. Muldvarper graver altid rundt i jorden. De kan ikke se. Sådan er verdenselskende mænd formørket. Mange bekendende kristne er ikke bedre. Deres hengivenhed er på jordiske ting. De ser sandheden og himmelske ting fra den verdsliges ståsted. De går fejl af vinding for gudsfrygt, synd for nåde, og deres egen vilje for Guds vilje. Der er flere af denne klasse end mange tror. Moses satte ”Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje. I tro forlod han Egypten uden at frygte kongens vrede; han holdt ud, for det var, som om han så den usynlige.
Hvordan kan Gud forherliges hos den der bekender at følge ham, når han ikke hengiver sig til ting oven til, men går i selskab, og nyder selskabet med hans åbenlyse fjender? Hjertets higen er efter jordisk vinding. De ting som er synlige, og som er timelige, belaster opmærksomheden, og Gud glemmes.
Kristne mennesker burde være omhyggelige med at bevarer deres hjerter flittige. De bør opdyrke kærlighed til meditation og have et fromt sind. Mange synes ikke at ville unde sig de øjeblikke, der tilbringes med at ransage skrifterne og grunde over dem og med bøn, som om den tid, der var anvendt således, var spildt. Jeg ville ønske, at I alle kunne se disse ting i det lys, som Gud vil have jer til; thi så ville I se, at Himmeriget har den største betydning af alt. At bevare jeres hjerter i Himmeriget vil give alle jeres evner kraft og give fornyet liv til jeres pligter. At beherske tankerne, så de dvæler ved himmelske ting vil give liv og alvor til alle jeres bestræbelser. Vores anstrengelser er slappe og vi deltager kun med lav hastighed i det kristne løb og der udvises magelighed og dovenskab, fordi vi ikke værdsætter den himmelske pris nok. Vi er dværge i de åndelige færdigheder. Det er den kristnes privilegium og pligt at ”vokse i visdom om Guds søn, til en fejlfri man, til at opnå Kristi fylde.” Ligesom motion øger lysten og giver sund energi til kroppe, ligeså vil andagtsøvelser øge nåden og den åndelig energi.
Hengivenheden bør centrere sig om Gud. Tænk over hans storhed, hans barmhjertighed og udmærkelse. Lad hans godhed, kærlighed og karakterfuldkommenhed fange dit hjerte. Tal over hans guddommelige fortryllelse og de himmelske boliger han forbereder for den trofaste. Han hvis samtale er om himlen, er den mest udbytterige kristne for alle omkring ham. Hans ord er nyttige og opfriskende. De har en forvandlende kraft på dem som hører dem, og vil smelte og undertrykke sjælen.
Vi lader jordens trængsler og sorger overvinde os, så vi kun har lidt styrke til at trænge igennem mørkets skyer til evighedens belønning. Når de himmelske ting betragtes vil vor synkende tro få nyt liv, højne vort mod og udholdenhed, gøre vore trængsler og lidelser langt nemmere. Det vil sætte i stand til at tålmodighed og glæde. Paulus siger: ”For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.” Når en Kristen drager sit liv ovenfra, og styrker hans sjæl med at tænke over ting der er usynlige, Gud æres, fordi han tager ham på hans ord. Han tror løftet, og det regnes ham for retfærdighed.
Hvis der kræves så lang tid for at forberede kroppens mangler for dette korte liv, hvor meget tid tror du det vil tage for åndelige øvelser, for at udvikle kristen karakter, så du må regnes værdig til det bedre liv som er evigt? Tror du at en tilegnelse for en ren og hellig himmel kommer naturligt uden særlige anstrengelser fra din side? Vor himmelske fader gør store forberedelser, i vor faders hus, for Guds hellige; og vi skal gøre en stor forberedelse for at opnå karakterrenhed og moralsk egnelse til hjemmet med hellig lyksalighed som skal komme til, hvis vi findes værdig. Lad os derfor tragte efter at det himmelske liv. Hold dine tanker tilbage fra verdslige ting; for de vil lamme din hengivenhed og besudle din sjæl. Lær dagligt af ham som har indbudt dig til at være sagtmodig og ydmyg, og du vil finde hvile for din sjæl. Kristus er vor grundvold og vor styrke. Vi er ikke pålagt arbejde, eller bruge vore tanker mere end vi nu gør; men at ændre disse tankestrømme og arbejde, og beskæftige ligeså mange alvorlige tanker hver dag på vor frelse, og hvordan vi kan vise os selv under Guds billigelse, og få vor samtale over hans fremragende herlighed og det tilkommende liv, idet vi nu helliger os til verdslige anliggender og ting der er ikke er til gavn. Vi er pålagt at gøre en forvandling, en fornyelse i sindet, så vi kan vise hvad er godt, og antageligt og Guds fuldkomne vilje.