Mange har forkerte meninger med hensyn til omvendelsens karakter. De tror, at de ikke kan komme til Kristus, med mindre de først viser anger og at selve det at angre, gør dem skikkede til at få syndsforladelse. Det er sandt, at anger går forud for syndsforladelse, for det er kun det brudte og sønderknuste hjerte, som vil føle behov for en frelser. Men er synderen nødt til at angre og omvende sig, før han, hun kan komme til Jesus? Skal omvendelsen gøres til en stopklods mellem synderen og frelseren? Jesus har sagt: "Og jeg, når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig" (Joh 12,32) Kristus drager bestandig mennesker til sig, medens Satan har lige så travlt med at søge på enhver tænkelig måde at drage mennesker bort fra deres Forløser. Synderen må få syn for Kristus, Frelseren, der døde for alverdens synder og ved at han ser det Guds lam på Golgatas kors, begynder forløsningens under at gå op for ham og Guds godhed leder ham til omvendelse.
Vise og kloge mennesker grunder dybt over frelses planen og dog er den så enkel at selv et barn kan fatte den. Ved at dø for syndere udviste Kristus en så dyb ufattelig kærlighed, at vort hjerte gribes ved at indse det, så samvittigheden vækkes og sjælen ledes til at spørge "Hvad er dog synden, når der krævedes et sådant offer for at udfri de skyldige?" Johannes, den højtelskede discipel erklærer: "Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud." (Joh 3,4) Apostelen Paulus instruerer angående frelses planen. Han siger: "I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus Kristus." (Apg 20,20-21) Johannes siger om frelseren: "Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle borttage synden og der er ikke synd i ham. (1Joh 3,5)
Den levende sandheds lærer ikke, at synderen må omvende sig før han kan modtage Kristi indbydelse: "Kom hen til mig, alle i som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer Hvile," (Matt 11,28) Vi må komme til Kristus, fordi vi ser ham som vor Frelser, vor eneste hjælper, så at vi kan blive i stand til at omvende os, for hvis vi kunne omvende os uden at komme til Kristus, kunne vi også blive frelst uden Kristus. Det er den rene ophøjede kraft der udgår fra Kristus, der leder til ægte omvendelse. Peter fremstiller den sag klart når han siger: "Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse." Omvendelse er lige så vel en gave fra Kristus, som tilgivelse er det og sand omvendelse kan ikke findes i det hjerte, Jesus ikke har virket i. Vi kan lige så lidt omvende os, uden Kristi Ånd vækker samvittigheden, som vi kan få tilgivelse uden Kristus. Kristus drager syndere til sig ved sin død på korset for os, det mildner hjertet, gør indtryk på sindet og giver anger og omvendelse i sjælen.
Paulus siger: "Jeg levede engang uden loven, men da budet kom levede synden op (menes afsløredes derved) og jeg døde derved." (læs Rom 7-8) Hvem andre end Helligånden mindede Paulus om budene. Jesus sagde: "Talsmanden, Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer. (Joh 14,26) Paulus fortsætter, "og det viste sig, at budet, som var til liv blev til død, for da synden fik en anledning ved budet, bedrog den mig og dræbte mig ved det. Altså er loven vel hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. Blev da noget godt til død for mig? Nej langtfra! Men det var synden, der blev det, for at det skulle blive åbenbart, at den var synd (da den jo ved noget godt bragte død over mig), for at synden ved hjælp af budet skulle vise sig i sin grænseløse syndighed."
Det sker, at mennesker skammer sig over deres syndige levevis og opgiver nogle af deres dårlige vaner før de vågner op til åbent at modtage Kristus; men det er ved Evangeliets kraft, ved Kristi nåde, at de får trang til at ændre deres opførsel. Ubevidst for dem arbejder Helligånden på karakteren og samvittigheden vækkes op og anspores og livet udadtil ændres til det bedre. Og efterhånden, som Kristus drager dem og får dem til at se hen til hans kors og se på ham, hvem deres synd gennemborede, bliver hans bud forankret i deres hjerter. Nu afsløres for dem det onde i deres egen sjæl, sjælens dybt rodfæstede syndighed. De begynder at forstå en del om Kristi retfærdighed og udbryder: "Var al den kærlighed, al den lidelse, al den ydmygelse nødvendig, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv?" De forstår, at det er Guds godhed, der leder til omvendelse. En sådan omvendelse rækker ud over vore egne kræfters rækkevidde, den kan kun fås af Jesus, som steg op i det høje og giver menneskene gaver. Kristus er kilden til enhver god tilskyndelse. Han er den eneste som kan vække fjendskab imod synden i det menneskelige hjerte. Han står bag os med sin kraft, hvis vi ønsker frelse. Ingen sjæl kan angre og omvende sig uden ved Kristi nåde. Synderen må bede for at få at vide, hvorledes han skal omvende sig. Gud åbenbarer Kristus for synderen og når han ser Guds søns rene sind, lærer synderen at forstå syndens karakter. Ved tro skabes der i hans hjerte gennem Kristi arbejde og kraft, fjendskab i mod synden og Satan. Dem, Gud tilgiver, gør han først retfærdige.
Den behagelig antagelse, at alt, hvad man har at gøre, er udelukkende at tro, har ødelagt tusinder ja titusinder, fordi så mange har kaldt det tro, som ikke er tro; men blot en kirkelig læresætning. Men må kunne regne med mennesket, som et intelligent væsen, der ikke skal bæres som en passiv byrde af Herren; men skal samvirke harmonisk med Kristus. I kampen for herlighed, ære og udødelighed må mennesket indtage sin anviste arbejdsplads. Gud opfordrer mennesket til at bruge et hvert talent han har lånt det, at benytte enhver kraft, han har givet; for mennesket kan aldrig frelses med ulydighed og ligegyldighed. Kristus kæmpede i alvorlig bøn og opsendte bønner med høje råb og tårer for dem, for hvis frelse han kom til jorden. Derfor hvor ærligt og inderligt skulle vi ikke bede utrætteligt. Hvor vigtigt er det ikke at hente hjælp ved stadig bøn om hjælp, den hjælp, der kun kan komme fra Herren. Hvis du finder tid og stemme til at bede, vil Herren finde tid og stemme til at svare dig.
Nogle af vore brødre har givet udtryk for en frygt for, at vi skal dvæle for længe ved emnet frelse ved tro, men jeg håber og beder om at ingen vil være nødt til at føle sig alarmeret, for der er ingen fare ved at fremstille dette emne, som det fremtræder i skriften. Hvis der ikke havde været nogen mangel på tilstrækkelig instruktion af Guds folk i tidligere perioder, ville det ikke være nødvendigt at påkalde opmærksomheden nu. Nogle af vore brødre tager ikke imod Guds budskab med hensyn til dette emne. De viser sig ængstelige ved tanken om, at nogen af vore præster skulle forny deres undervisning og ændre på de gode gamle doktriner. Vi spørger: "Er det ikke på tide, nyt lys skulle komme til Guds folk, for at vække dem til større alvor og højere målsætning. De overstrømmende og dyrebare løfter, der er givet os i de Hellige skrifter, var for en stor del tabt af syne, akkurat som fjenden af al retfærdighed planlagde, at det skulle være. Han kastede sin egen mørke skygge imellem os og vores Gud, for at vi ikke skulle se Guds sande natur. Herren har forkyndt, at Han er nådig og barmhjertig og har godhed i overmål og sandhed.
Adskillige har skrevet til mig for at spørge om budskabet retfærdiggørelse ved tro, er den tredje engels budskab? "Det er i sandhed den tredje engels budskab." Profeten erklærer: "og derefter så jeg en anden engel komme ned fra himmelen, han havde stor magt og jorden blev oplyst af hans herlighed." Strålende lysskær, herlighed og magt vil blive forbundet med den tredje engels budskab og virke overbevisende ved udfoldelsen af Åndens kraft. Hvorledes vil nogen som helst af mine brødre vide, hvornår dette lys vil komme til Guds folk? Indtil nu har vi helt sikkert ikke set det lysskær, der svarer til den beskrivelse. Gud oplyser sit folk og så mange, som vil tage imod det, vil indse det syndige ved at forblive lunkne, de vil bøje sig for det Sande Vidnes råd, når han siger:" ..... vær derfor nidkær og omvend dig! Se jeg står for døren og banker, om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham og han med mig." (Åb 3,19-20)
Kirken beskrives som værende i en selvtilfreds, selvbehagelig, stolt, uafhængig position, ligegyldig overfor sin egen ynkelige elendige tilstand. Ved sin holdning siger den: "Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget." Hvor mange er der ikke, der i dag påberåber sig, at de holder Guds bud og som dog befinder sig i samme tilstand som menigheden i Laodikea, "De er hverken varme eller kolde." Men medens mange muligvis er tilfredse med deres lunkne indstilling, behager det langt fra Herren, som erklærer, at med mindre, du er nidkær og omvender dig vil han udspy dig af sin mund." (Åb 3,16) Han siger: "- du ved ikke, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld lutret i ild så du kan blive rig og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se."
Det guld Jesus vil have os til at købe hos ham, er guld prøvet i ild, det er troens og kærlighedens guld, hvori intet urent er tilsat. Den hvide klædning er Kristi retfærdighed, bryllupsklædningen, som alene Kristus kan give. Øjensalven er den sande åndelige skelne evne, som savnes iblandt os, for åndelige sager må bedømmes åndeligt.
Til dem af vore brødre, der indtager dette selvtilfredse standpunkt, som taler og handler, som om der intet behov var for mere lys, ønsker vi at sige, at Laodikea budskabet netop passer på jer. Mange bekendende kristne er uden Kristus, fordi de nægter at væve hans sandheds principper ind i deres liv. Guds Ord erklærer: "Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes" (Matt 6,6) Vi bør bede indtrængende og spørge med alvorsfulde hjerter, hvad Herrens vilje er, for at vi må være rede til at modtage de velsignelser, der behøves i så høj grad.
Vi må have lidt olie til vore lamper i vores kander og ikke være som de uforstandige jomfruer fra lignelsen, hvis lamper gik ud, da de slumrede ind og sov og som ingen ekstra olie havde og så kom de for sent til at møde brudgommen. Vi må have en levende erfaring for at opnå Jesu nåde. Vi behøver hans kærlighed og mildhed, vi har brug for at få troen fornyet. Lad ingen forkaste Guds råd; men lad os alle købe af ham guld og den hvide klædning og bønfalde om at blive salvet med Helligånden. Jesus ønsker, at vi skal have en personlig viden om sandheden og at vi må ransage hjertet omhyggeligt, kritisk, ophøre med at øve ondt og lære at gøre godt. Jesus siger: "Alle dem, jeg har kær dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig." Ingen burde føle sig oprørsk, ligesom i forsvarsstilling for Gud, fordi han irettesætter jer på grund af jeres lunkne tilstand og åndelige stolthed. Gud ser ned til os beder om, at han må tale med os og indbyder os til at åbne vort hjertes dør, for at han kan komme ind og holde måltid med os og vi med ham. Han erklærer: "Den som sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone (Åb 3,21)