D. E. Robinson:
Sommer 1895, var der en fornyet aktivitet i nogle af Systaterne med at arrestere syvende-dags adventister for søndagsarbejde; og der var forskellige opfattelser blandt nogle af vore brødre, hvorvidt brødrene på den mark skal afholde sig fra deres almindelige verdslige arbejde om søndagen.
Nogle følte at, de steder hvor søndagsloven blev indført, og afholde sig fra sådant arbejde under alle omstændigheder ville være fornægtelse af tro, og ville indebære dyrets mærke på sig. Den eneste logiske konklusion for et sådant præmis ville være at vore brødre ville undervise alle, endog sabbatsholdere blandt de farvede, hvad konsekvenserne ville være, var det deres pligt at arbejde åbenlyst, som sædvanligt, på den første dag i ugen, på trods af søndagslovene. Andre som arbejde i sydstaterne, med deres kundskab til forholdene og til marken, og nogle folks stærke fordomme, der følte at vort arbejde vil forhindres stærkt om vil fastholdt en sådan linje.
Formiddag d. 20 nov. 1895, på Armadale lejrpladsen i Victorie, Australien, blev der holdt et særligt møde om denne sag. Til stede var W. W. Prescott, A. G. Daniells, W. C. White, M. C. Israel, L. J. Rosseau, W. A. Colcord, M. G. Kellogg, W. D. Salisbury, James Smith, og søstrene E. G. White og E. J. Burnham.
Der blev læst flere breve med spørgsmål om problemet, og brødrene blev indbudt til at diskutere punkterne i brevene; men alle lod til at gerne ville høre søster White, og i hendes bemærkninger, sagde hun:
”Der er frygtelige kriser foran os, som alle må gå igennem, og de vil især komme og kunne mærkes i ___- Mitsind har været meget trængt over de positioner som nogle af vore brødre er tilbøjelige til at tage med hensyn til det arbejde der skal gøres blandt farvede folk i sydstaterne. . . .
”Når sandheden proklameres i Sydstaterne, vil der vises en markant forskel hos dem om modsætter sig sandheden i deres større hensyn for søndagen, og der udvises megen omhu for at ikke vække deres fordomme. Ellers kan vi lige så godt forlade marken helt. . . .
”Vort arbejde må ske på en stille måde, bestræbe os for at gøre alt mulig for at overbringe sandheden til folk, huske på at Kristi kærlighed vil smelte modstand bort.
”Ud fra det lys om jeg har fået, ser jeg at hvis vi vil få sandheden frem for Sydstaternes folk, må vi ikke opmuntrede de farvede til at arbejde om søndagen. Der må være en klar forståelse om dette. . . .
”Vi skal ikke anstrenge os for at undervise Sydstaternes folk til at arbejde om søndagen. Det som nogle af vore brødre har skrevet om dette punkt er ikke baseret på de rette principper. Når skik og brug ikke er i strid med Guds lov, så må I rette jer efter det. Hvis arbejderne ikke gør det, vil de ikke blot hindre deres eget arbejde, men vil blive en anstødssten for dem, de arbejder for, og hindre dem i at modtage sandheden. De, der arbejder som missionærer, har den allerbedste anledning til at holde søndagsskoler om søndagen og at besøge folk og på en jævn og enkel måde fortælle dem om Jesu kærlighed til syndere og undervise dem i skrifterne.
Spørgsmål: ”Skal dem i sydstaterne arbejde om søndagen?” [Udspørgeren havde i tanke at forhøre sig om vore brødres pligt under de vilkår der er i Sydstaterne, frem for deres pligt andre steder end den særlig lokalitet, uanset vilkårene.]
”Hvis de gør det, er der fare for at få den modsatte virkning, ud fra den allermindste anledning, vil de oprøre hinanden til at forfølge dem de hader. Helligholdelse af søndagen er ikke den afgørende prøve i øjeblikket. Den tid vil komme, da man ikke blot vil forbyde at arbejde om søndagen, men også forsøge at tvinge folk til at arbejde på sabbatten og gå ind for at helligholde søndagen eller også miste friheden og livet. Men tiden for dette er endnu ikke kommet, for sandheden skal fremholdes mere udførligt for menneskene til et vidnesbyrd. Hvad jeg har sagt om dette bør ikke forstås på de gamle sabbatsholderes handling, som forstår sandheden. De må handle sådan som Herren anviser dem, men lad dem tænke over at de kan gøre det bedste missionsarbejde om søndagen.
“Når de farvede folk føler at de har Guds ord med hensyn til sabbatsspørgsmålet, og deres anerkendelse som bragte dem sandheden, nogle af dem er impulsive og benytte anledningen til at trodse søndagsloven, og ved en formastelig modstand fra deres modstandere, vil de pådrage dem selv meget sorg. De farvede folk vil instrueret nøje til at blive som Kristus, og tålmodigt lide fejl, som de må hjælpe deres medmennesker til at se sandhedens lys. . . .
“Folk vil hurtig finde ud af om I tror på søndagen og sabbaten, for de vil stille spørgsmål. Så kan du fortælle dem, men ikke på en sådan måde at du tiltrække opmærksomhed til dit arbejde. Du behøver ikke at udfordre dit arbejde ved at arbejde om søndagen. Det vil være bedre at tage den dag til at instruere andre om Jesu kærlighed og sand omvendelse.
Spørgsmål: ”Skal de samme principper styre vort arbejde og for indstilling mod søndagsspørgsmålet i fremmede marker, hvor folks fordomme er så stærke?”
”Ja, præcis det samme. Det lys, jeg har fået, går ud på, at Guds tjenere skal arbejde i det stille og forkynde Bibelens store og dyrebare sandheder: Kristus som korsfæstet, og hans kærlighed og uendeligt store offer, og påvise, at når Kristus måtte dø, så var det, fordi Guds lov er bestandig, uforanderlig og evig. Sabbatten skal indskærpes klart og tydeligt, men vær varsomme med, hvordan I behandler den afgud, som søndagen er. I forstår nok, hvad jeg mener!
”Jeg har givet jer det lys som er blevet overbragt mig. Hvis det følges vil det forandre manges situation, og vil gøre dem til kloge og forsigtige lærere. Man tager ikke dyrets mærke ved at undlade at arbejde om søndagen; og hvor det kan fremme sagens interesser, bør vi undlade det. Vi skal ikke gøre os særlig umage for at arbejde om søndagen.
”Når sabbaten knapt nok overholdes, på steder hvor modstanden er så stærk at det vækker forfølgelser om der arbejdes på søndagen, så lad vore brødre bruge den dag på et ægte missionsarbejde. Lad dem besøge syge, og fattige, tjene deres behov, og de vil få en god anledning til at åbne skriften for enkeltpersoner og for familier. Derved kan der gøres et ganske nyttigt arbejde for Mesteren. Når de, der hører og ser lyset angående sabbatten, tager deres standpunkt for sandheden og holder Guds hellige dag, vil der opstå vanskeligheder, for der vil blive gjort energiske forsøg på at tvinge mennesker til at overtræde Guds lov. Her må de stå fast på, at de ikke vil overtræde Guds lov; og når modstanden og forfølgelsen målbevidst bliver opretholdt, så bør de lægge sig Kristi ord på sinde: Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden: for sandelig siger jeg jer, I skal ikke gå ud til Israels byer, indtil menneskesønnen skal komme.
”Den tid er endnu ikke kommet til os at vi skal arbejde som om der ikke var fordomme. Kristus sagde: ’Vær derfor snilde som slanger, og enfoldige som duer.’ Hvis I ser at I kan gøre nogle ting som I har fuldstændig ret til at gøre, så forhindrer I sandhedens arbejde, ved at ikke gøre disse ting. At ikke gøre noget vi lukke andres sind imod sandheden. Der er en verden at frelse, og vi vinder ikke noget ved at afskære dem vi prøver at hjælpe. Alle ting kan være lovlige, men ikke alt er hensigtsmæssigt.
”Vi har ikke ret til at gøre noget som spærrer det lys som skinner fra himlen; og ved en forkert handlemåde kan vi bringe værket i fare, og lukke den dør som Gud åbnede for at sandheden kan komme ind. Det sidste problem om sabbatsspørgsmålet er endnu ikke kommet, og ved ukloge handlinger kan vi pådrage os kriser før tiden.”
I et brev til ældre A. O. Tait, der blev skrevet samme dag som dette særlige møde blev afholdt skrev fru White yderligere om disse principper. Hun sagde: -
“Denne formiddag var jeg til et møde hvor nogle udvalgte få blev kaldt sammen for at overveje nogle spørgsmål de blev præsenteret for i et brev der bad om overvejelser og råd om disse emner. Jeg kunne tale om nogle af disse emner, fordi mange ting, adskillige gange og på forskellige steder, er blevet præsenteret for mig om nogle arbejdsforhold der kræver stor forsigtighed i tale såvel som i udtrykte tanker ved pen. De råd brødre i Sydstaternes marker fik var forskellige; og det ville skabe forvirring. . . . .
”Skulle de farvede folk i sydstaterne uddannes, idet de tager imod sandheden, at de skulle arbejde på søndagen, vil der udvises megen ufornuft og uretfærdige fordomme. . . .
”Fortæl dem at de ikke skal provokere deres naboer ved at arbejde på søndagen; da dette ikke forhindrer dem fra at overholde sabbaten. . . . .Lad den undervisning denne fortrykte folk får, at holde sabbaten ikke nødvendiggøre deres arbejde på søndagen. . . . .Dette folk behøver ikke at få at vide at overholdelse af søndagen er dyrets mærke før denne tid kommer. . . . .
”’Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.’ Sådan skal det være, og aligevel skal ikke et eneste sandhedsprincip ofres.” . . . . Motain Viel, Cal.