Praktiske bemærkninger [ved friluftsmøder i mødet i Johnstown, Mich., Juni, 1869].
[*Tale ved friluftsmødet i Johnstown, Mich., juni, 1869. Indrapporteret til Review.]
Vi har lyttet til tydelige sandheder indprentet i hjertet af Guds Ånd. Nogle bekendende Kristi efterfølgere kan være tilbøjelige til at sige, ligesom disciplene nogle gange gjorde når de lyttede til de alvorlige sandheder, der faldt fra den guddommelige lærers læber: ”Dette er hård tale, hvem kan høre dette?” Mange kan tro at vejen er gjort så lige; når vi taler om selvfornægtelse, og offer for Kristi sag, tror vi dvæler for meget ved disse punkter. I foretrækker at høre os tale om den kristnes belønning. Vi ved at dem som er trofaste vil arve alle ting, men det store spørgsmål for os bør være: ”Hvem kan forblive til den dag hvor han kommer; og hvem skal stå når han viser sig?” Hvem regnes værdig til at modtage den overmådelige store og dyrebare belønning som skal give til dem der vinder? Dem som får del i Kristi lidelser, vil have del i ham, i hans herlighed.
Uden hellighed, siger Guds ord, at intet menneske kan se Herren. Uden livets renhed er det umuligt for os at være egnede og beredte til at bo hos hellige og syndfrie engle, i en ren og hellig Himmel. Ingen synd kan være der. Ingen urenhed kan komme ind ad perleporten, til Guds gyldne stad. Og det spørgsmål vi skal stille os er, om vi vil vende os fra al synd og gå ind på de vilkår Gud har givet os, så at vi bliver hans sønner og døtre. Af os forlanger han adskillelse fra verden for at blive medlemmer af den kongelige familie.
Det lys vi har fået, viser os klart og tydeligt den sti som vi ikke skal fejle på, hvis vi blot vil studere det vejkort som viser vejen. Men medens mange af os bekender at være kristne, får vi ikke gjort Guds ord til vor rådgivningsmand; vi får ikke gjort det til vor vejleder; vi studerer ikke dets sider og gør os selv bekendt med principperne i dens hellige optegnelse.
Hvis vi blot vil studere Guds ords sandheder, og gøre hans vilje, vil vi kende til læren; bør vi ikke være om de vigtige sandheder for denne tid. Vi tror uden tvivl at Kristus snart kommer; og tror vi dette føler vi det er nødvendigt at bede mænd og kvinder indtrængende om at forberede sig til menneskesønnens komme. Vi ønsker ikke at nogen af jer, skal være blandt dem der kaldes for klipper og bjerge, der falder over dem og skjuler dem for Hans ansigt der sidder på tronen, og fra lammets vrede. Vi ønsker snarere at du skal være blandt dem der går ind ad portene til staden, som skal have en overvældene velkomst, og skal have ret til livets træ, og skal spise af dets evige frugt og plukke af dets helbredende blade. Vi ønsker at du skal være blandt dem der bøjer sig for Guds trone og råber: ”Værdig, værdig, værdig er det Lam, der var slagtet for os.” Vi ønsker at du priser Gud med evige tunger, og blive frelst med en evig frelse; og derfor advarer vi dig om at undfly den kommende vrede. Vi beder dig at udvikle den hellighed der forlanges; og intet mindre end fuldkommenhed vil sætte dig i stand til at se Kongen i hans skønhed."
Når du er parat og har overvundet dine synder, og bortlagt al din uretfærdighed, er du der hvor du kan modtage udødelighedens endelige berøring. Mange afventer og forventer at en bedre anledning vil komme hvor de nemmere vil kunne bortlægge deres synd, end nu; og når det ikke vil kræve så stor ydmyghed og opofrelse fra deres side, og de ikke skal anstrenge sig som det kræves nu for at udvikle hellighed i Gudsfrygt. Jeg er bange for, at bliver de ved at vente på et bedre tidspunkt, kan deres prøvetid afslutte, og de findes i deres synder. For denne domsafsigelse går ud: ”Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.” Dette kan måske siges i himlen om dig, og værket er blevet gjort for dig, og du er fortabt, fortabt for evigt.
Det vil ikke være sikkert for dig at vente til et bedre tidspunkt. Det er så længe det er i dag. Hvis nogen vil høre hans stemme, så forhærd ikke hjertet. Det er om at lytte i dag til barmhjertighedens indbydelse. Det er om at opgive din stolthed, din tåbelighed, din forfængelighed, og overgive dit hjerte helt til Gud. Kom til ham med dine talenter og al den indflydelse du har, og læg dette uforbeholdent for Hans fødder som døde på Golgatas kors for at genløse dig. Han bar tornekronen under vanskeligheder; og den blev presset på hans hellige tindinger, og fik blodet til at dryppe ned på hans ansigt og skæg. Han blev såret for vore overtræder, og slået for vor synd, og vor freds tugtelse var over ham. Han blev slået og forpint, og det var for dig og mig at han led sådan. Og så længe du står uden moralsk mod til at tage stilling, og binde retfærdighedens rustning omkring dig, udviser du fejhed som burde få dig til at skamme dig. Han har gjort tilvejebringelser som gør at du kan stå iblandt denne tidsalders farer.
Dit greb bør fæstnes om det evige, og du bør erkende at du har den styrke der er mægtig at klynge dig til, som vil være et fast greb for dig og en fæstning på trængselens, pinslens og farens dag. Men vil det forbedrede tidspunkt og god anledning nogen sinde komme hos dem, som siger til Guds Ånd, ligesom for Felix: Drag din vej denne gang; når jeg får et godt tidspunkt vil jeg kalde dig? Er der nogen sinde kommet et tidspunkt, hvor vi kan aflægge synden nemmere, end på nuværende tidspunkt? Er tidspunktet kommet hvor vi nemmere kan gribe fat i sandheden, end vi kan nu? Satan er kommet ned med stor kraft, og arbejder med stor aktivitet for at væve sit net omkring ubevogtede sjæle og derved tage dem til fange i hans snarer, så de ikke får del i den herlighed som åbenbares ved Jesu Kristi tilsynekomst.
Er vi villige til at Satan gennemfører sine egne fortsæt? Mange giver villigt efter for hans indflydelse, og ved deres handlemåde frister de djævelen til at friste sig. Det er op til os om vi vil vende os fra synden, til den levende Gud. I Kristi prædiken på bjerget, siger han i den lektie han gav til disciplene: ”Vær derfor fuldkommen ligesom jeres himmelske far er fuldkommen.” Gud forlanger fuldkommenhed i vor stilling. ”Derfor siger jeg jer: vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere en klæderne?” Det liv som han taler om her, er det liv der måler sig med Guds liv, det liv der skal være evigt, et liv i herlighedens rige for evigt, uden sorg, uden smerte, uden sygdom, uden kvaler, uden død.
Idet han således fremstiller evigt liv for sine efterfølgere, er det så ikke mere værd for dem end livet i denne verden? Jeres opmærksomhed bør ikke vendes i retningen af uro, angst og bekymring angående jeres mad og drikke og de klæder, I skal klæde jeres legemer med. Bør vi ikke søge efter det bedre liv med langt større omhu og engagere os i arbejdet med større iver, end vi bør lave unødvendige forberedelser for dette liv? Medens vi næsten er opslugt af forberedelserne for dette liv, mister vi anledningen til at få evigt liv. Men kan vi ikke investere mere i det evige liv end i ting, der vedrører dette korte liv? Vi kan samle og samle og samle os skatte på jorden, men de er kun en snare for os. ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.
Hvorfor har frelseren, livets fyrste, som har givet sit eget liv for os, sagt: ”Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Medens du samler dig rigdomme her, glemmer du rigdommene der oppe, glemmer at du blot går igennem denne verden som fremmed og pilgrim; derfor skal du ikke samle dine rigdomme på jorden, men samle dine rigdomme der oppe. Der er det sikkert, og intet vil nogen sinde kunne berøve dine rigdomme.
Men her bygger du din lykke, her studerer du hvordan I kan få fine og gode huse, hvordan I kan lægge jordlod til jordlod, og rigdom til rigdom; og når du gør dette, belastes hjerne, ben og muskler til det yderste, for at sikre din jordiske rigdom, og du får ikke tid til at tjene Gud, du har ikke tid til at lede efter himlen, du har ikke tid til at angre, og skille dig af med dine synder, og blive fuldkommen, ligesom din Fader I Himlen er fuldkommen.
Denne fuldkommenhed må vi nå. Skal jeg fortælle jer at I ikke behøver at være meget seriøse, at I ikke behøver at være meget aktive, Herren ønsker at I skal nyde dette livs ting, derfor må I være rolige og moderate i religiøse sager som I vælger, og så længe I gør dette vil I samle til det evige liv, skulle jeg fortælle dig de ting, der ikke er skrevet i denne bog.
Jeg vil formane dig til at altid bede. Her er der ingen hvileplet; der er ingen periode hvor du kan slappe for dine anstrengelser, ingen periode hvor du nemt kan ophøre din stræben og pinsler for at gå ind ad den lige port. Det er tydeligvis farligt at sætte din lid til denne verdens ting, og bruge din tid på dine egne syndige tilfredsstillelser. Du forguder selvet, og gør denne verden til din Gud. Der er ingen periode hvor du kan gøre sådant sikkert. Når du er så engageret kan du mærke sygdom efter dit hjerteanfald, og døden kan komme på sporet af dig. Din prøvetid kan slutte du bliver ikke frelst. Du tænker ikke hvornår Herren skal komme i himlens skyer, i sin faders herlighed, med den hellige englehær, så han vil give dig din prøvetid, så du kan få en anden anledning til at danne din karakter for himlen? Er det at give sig tid til at opnå moralsk udmærkelse for at komme ind i herlighedens rige? Dér vil du ikke få en anledning. Så er det for sent. Så er der intet soneblod som beder for at du får bortvasket syndens pletter. Sådan som du, er vil du forblive. Sådan som du falder, sådan vil du stå op i opstandelsen. Og hvis du lever når Menneskesønnen åbenbares, skal du findes netop sådan, om du ikke er parat, skal du forblive sådan. Den urene kan ikke opnå fuldkommen kristen karakter. Intet renselsesarbejde kan udrettes.
Du får nu anledning at udnytte og blive fuldkommen på denne side af Dommen. Her kan du opnå moralsk egnelse til at møde din Gud. Du bør have ret, netop det rigtige, hvis du vil have adgang gennem portene i Guds hellige stad. Afslutter din prøvetid i dag, og du er nu lige foran portene til staden, og de skal til at åbne foran dig, og lysstrålerne fra Guds trone, skal til at skinne på dig, vil du da kunne klare det? Vil du kunne bære dem, i dine synder og i din uretfærdighed og ufuldkommenhed? Kan du glæde dig over det hellige og guddommelige lys? Ikke et øjeblik. Du vil falde kraftesløs om ligesom den romerske vagtmand, som stod vagt omkring Kristi grav, da englene steg ned for at oprejse Guds søn. Da lyset faldt på de romerske vagtmænd, blev de som døde mænd. De faldt til jorden. De kunne ikke klare lyset fra himmelen, som blev genspejlet fra en mægtig engel. Det kan du heller ikke, med mindre du har udrustet dig til det her. Hvordan ville du føle det, hvis du kunne komme ind gennem den hellige stads porte, efter din prøvetid er over og med synder på dig, stolthed, dårskab, misundelse, onde mistanker, vellystige lidenskaber, begærlighed og disse onde ting og kigge på de syndfri engle, som aldrig har faldet, aldrig været ulydige, og i hvert ansigt se Guds herlighed, som den skinner på Jesus Kristi ansigt, og se de forløste hellige, som har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod? Du hører en stemme spørge: Hvem er de? Og der bliver svaret: Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
Du ser dig omkring og ser dem, som har gjort en pagt med Gud, ved at gøre et offer. Da ser du dig selv. Urenhed er på dig. Dine klæder er besmittet af verdens urenhed. Synden har efterladt sit afskyelige aftryk på din ansigtsmine. Du kan ikke klare herligheden og lyset. Og du vil sige: Alle andre steder end her kan jeg plages med denne herlighed og skønhed og elskelighed. Du kan ikke klare det. Du var det ikke værdig. Nej du var ikke klar til det, for du kunne ikke bo der. Du ville hellere være alle andre steder. Du ville hellere at klipper og bjerge skal falde over dig og skjule dig fra denne utålelige herlighed som du ser overalt.
Kristus siger: Du pines ved at gå ind ad den lige port; for jeg siger jer at mange skal forsøge at gå ind, og ikke kan. Det kræver en anstrengelse; og beder mænd og kvinder indstændigt, nogle kan føle sig lige så underholdt som om det blot var et eventyr. De kan have det ligesom dem Noah forkyndte advarsler til, at vandfloden ville komme over jorden. De kunne le og latterliggøre. De kunne sige: Hvordan kan Gud udslette denne verden, som han har gjort så smuk? Vi tror det ikke. Ikke desto mindre kom vandfloden, upåagtet deres vantro, og de blev vasket bort, og verden blev renset for sin urene moral.
Ligesom det var i Noas dage, sådan skal det være i de dage hvor menneskesønnens åbenbares. For mange vil disse ting være som tomme historier, ikke desto mindre er de rigtige, og forberedes der ikke ret hurtigt, uden moralsk udmærkelse, kan du ikke få plads i herlighedens rige.
(fortsættes)