”( Konkluderet )Johannes på øen Patmos, så de ting som skulle komme over jorden i disse sidste dage, Åb. 13,13; 16,14: ”Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene.” ”For de er dæmon ånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud en Almægtiges store dag.”
”Apostlen Peter peger direkte på den klasse som vil manifesteres i disse dage. 2 Pet. 2,10-14: ”Især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed. Hensynsløse og selvhævdende, som de er, viger de ikke tilbage for at spotte overjordiske magter, mens dog englene, som overgår dem i kraft og styrke, ikke udtaler nogen spottende dom mod dem for Herren. Disse mennesker, der spotter, hvad de ikke begriber, er som umælende dyr, hvis natur det er at fødes for at fanges og dræbes; og de skal også omkomme på samme måde som dyrene og gå glip af det udbytte, de havde håbet at få af deres uretfærdighed. De regner det for en nydelse at svire ved højlys dag, de er vanærende skampletter, når de svælger i deres egne bedragerier, mens de holder gilde sammen med jer; deres øjne er altid på kvindejagt og utrættelige, når det gælder om at synde, de forfører ubefæstede sjæle, og deres hjerter er opøvet i griskhed - forbandede, som de er!”
I Sit ord har Gud sat sit mærke på spiritisterne kættere ligesom han har sat sit mærke på Kain. Den gudfrygtige behøver ikke at blive bedraget, hvis de studerer skriften og er lydige at følge den klare sti der er markeret for dem i Guds ord.
De pralende spiritister påberåber sig stor frihed, og med et glat og blomsterrig sprog forsøger de at forlokke uopmærksomme sjæle, til at vælge fornøjelsens og synds udsvævelsernes brede vej, frem for den snævre og lige sti. Spiritisterne kalder kravene i Guds lov for trældom, og siger at dem som adlyder dem leve et liv i slavefrygt. Med glatte ord og ærlig tale praler de af deres frihed, og forsøger at dække over deres farlige kætterier, Med retfærdighedens klæder. De vil gøre de mest afskyelige forbrydelser som velsignelser for slægten.
De åbner døren op på vid gab for synderen for at følge det kødelige hjertes tilskyndelser, og overtræde Guds lov, især det syvende bud. Dem som siger disse store og svulmende forfængelige ord, og som jubler i deres frihed til at synde, lover dem, de bedrager, at det er en frihedsglæde at gøre oprør imod Guds åbenbarede vilje. Disse forlokkede sjæle er selv i den største trældom under Satan, og styres af hans kraft, og alligevel vil den udlovede frihed til disse, der tør følge den samme syndige kurs som de selv har valgt.
Skriften er faktisk gået I opfyldelse i dette, at den blinde leder den blinde. For ved hvem et menneske er overvundet, for den skam han kom i trældom. Disse bedragede sjæle er under det usleste slaveri under dæmoners vilje. De vil alliere sig selv med mørkets kræfter, og ikke har kræfter til at gå imod dæmonernes vilje. Dette er deres pral om frihed. Ved Satan vinder de og kommer i trældom, og de udloves stor frihed, dem som de bedrager er i hjælpeløs slaveri mod synd og Satan.
Vi skal ikke deltage i deres kredse, vore prædikanter skal heller ikke indvi sig i stridigheder med dem. De er af den klasse som vi ikke bør invitere hjem i vore huse, eller byde dem Guds lykke. Vi skal sammenligne deres lære med Guds åbenbarede vilje. Vi skal ikke give os til at undersøge spiritualismen. Dette har Gud undersøgt for os, og har fortalt os bestemt at en klasse vil rejse sig i de sidste dage, som fornægter Kristus der har købt dem med sit eget blod. Spiritisternes karakter er så tydeligt beskrevet, at vi ikke behøver at blive bedraget af dem. Hvis vi adlyder den guddommelige formaning, får vi ingen forståelse for spiritisterne, uanset hvor ligefremme og rimelige deres ord er.
”Den elskede Johannes fortsætter sin advarsel imod dem der lokker: ”Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. (1.Joh.2,23) Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen (men han der anerkender Sønnen, har også anerkendt Faderen)."
”I Paulus' andet brev til Tessalonikerne, formaner han os at være på vagt, og ikke forlade troen. Han taler om Kristi komme, som en begivenhed der umiddelbart følger efter Satans arbejde med spiritualismen med disse ord: ”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.”
”I Paulus' brev til Timotius, forudsiger han hvad der vil vise sig i de sidste dage. Og denne advarsel er til gavn for dem der lever når disse begivenheder finder sted. Gud åbenbarede menighedens farer i de sidste dage for sin tjener. Han skriver: ”Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.”
”Den pålidelige Peter taler om de farer som den kristne menighed vil udsættes for i de sidste dage, og beskriver kætterne mere til fulde som vil rejse sig og de bespottende forførere som ville søge at drage sjæle bort og gå med dem. ”Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem.”
Her har Gud udvirket beviset for os, om den nævnte klasse. De nægtede at anerkende Kristus men engles tunger skal ære ham og tilbede ham, vil han bære hans mærker, som blev slået ihjel. Jo mere fuldt ud vi påskønner det uendelige offer, der blev gjort for vor skyld af en synds tilgivende Frelser, jo tættere vi kommer i harmoni med himlen.
Her har vi en karakter at forme. Gud vil forsøge og prøve os ved at sætte os der, hvor den mest sjæls-styrke, sjælsrenhed og ædel udvikles, i ren praksis fra vor side, og fuldstændig tillid til en kors fæstet frelser. Vi vil møde pinsler og hårde prøvelser; for dette er Guds prøver. Han vil sidde som ham der renser og forædler sølvet, og renser sit folk som guld og sølv, så de kan bringe Herren et offer i retfærdighed.
Kristi kors helt dækket til med bebrejdelse og skam, stadig er det livets ophøjelsens håb for mennesket. Ingen kan fatte gudsfrygtens så meget at han skammer sig ved at bære Kristi kors.
Ingen vil kunne se og påskønne de velsignelser som Kristus har købt til mennesker for en uendelig pris af sig selv, medmindre han vil ofre jordiske rigdomme, så de kan blive hans efterfølgere. Enhver selvfornægtelse og opofrelse der blev gjort for Kristus, beriger giveren, og enhver lidelse og skam der udholdes i hans navn, gør den endelige glæd større og evig løn i herlighedens rige.