Den schweiziske konferense begyndte her torsdag aften d. 17. februar. Der var ganske mange udefrakommende til stede. Sidste år blev den Europæiske missions rådssamling afholdt i forbindelse med den schweiziske konferens i Basel. Deligerede kom fra Danmark, Sverige, Norge, Wales, Skotland, England, Frankrig, Italien, og Tyskland. Dette år var mange af dem til stede ved rådssamlingen i England sidste september, og kom derfor ikke til vor schweiziske konferens. Men vi havde haft delegerede dette år fra Frankrig, Schweiz og Italien, og også en god repræsentation af vore brødre og søstre; og idet jeg så på de forsamlede mennesker, og så en så intelligent og interesseret forsamling fylde vort kapel så at ekstra stole var bragt ind, var mit hjerte fyldt med taknemmelighed til Gud over at se den markante forandring, og forøgning for et år siden. Jeg vidste at Herren har arbejdet med sin Helligånd, og kunne se at der har været vækst i mange retninger. Der har været vækst i menighederne i Chaux-de-Fonds, Lausanne, og Basel, og for Gud har det mere værdi at en sjæl mere er frelst, end at hele verden, hvorfor skulle vi ikke takke Gud for dette gode arbejde? Mit hjerte var taknemmeligt. Verdens forløser sagde: "Jeg siger jer, at den samme glæde skal være i himlen over en synder der angrer, end over nioghalvfems retfærdige personer, som ikke har brug for anger."
Menneskesønnen kom for at opsøge og frelse det som var tabt. Efterlader hyrden ikke de nioghalvfems i ørknen, og går efter det tabte indtil han finder det?" Hele himlen våger med intens interesse det arbejde som er i gang i verden. Satan arbejder med al sin kraft, med alle sine retfærdighedens bedragerier på at bedrage og besnære. Onde engle forener sig med onde mennesker, og alle frafaldets kræfter arbejder på at udslette sandhedens forsvarere, og hegne op om vejen så de ikke skal komme til Kristus, deres Forløser, så de kan få livet. Og når sandheden accepteres, og sjælen angrer oprigtig og tror oprigtig på Gud, så er der glæde i himlen, og taksigelsessange synges. Hvis der derfor er glæde i himlen over en synder der angrer, så lad der være glæde på jorden, blandt mennesker som elsker Gud, at syndere bringes til kundskab om sandheden.
Vi ser der gøres store fremskridt. Vore brødre anstrenger sig meget for at lære engelsk, og de forstår dette sprog bedre end de gjorde for et år siden. Dette prøver vi at opmuntre alle menigheder til; for på denne måde kan engelsk-talende prædikanter få direkte adgang til folk. Vi har rigtig mange engelsksprogede publikationer, medens på fransk og tysk, er de meget begrænsede, så at et stort bord med den dyrebareste mad spredes for dem som forstår det engelske sprog; og vore medarbejdere i disse lande bør anstrenge sig for at kende til de sprog som de vil give dem meget bedre lejlighed til at undervise folk i gudsfrygtens doktriner og skikke.
Sabbaten, d. 19 talte jeg til folk kl 9 om formiddagen. Herren gav mig af sin Helligånd, idet jeg overbragte dem Kristi fristelse i ørkenen, for dem. Om eftermiddag, kl. 3, var vi samlet til et møde. Jeg var meget velsignet idet jeg talte til dem igen, over nødvendigheden at vi kommer til større forståelse og en betragter Kristi store lidelser. I det hele taget tænker vi for lidt over dette. Jeg bad dem som ønskede forbøn at komme frem. Sæderne blev hurtigt opfyldt, og mit hjerte blev oprørt idet jeg så hele forsamlingen stå op. Jeg sagde: Sæt jer ned, præcis hvor I er, og vi vil alle søge Herren sammen. Før bede stunden, blev der givet mange vidnesbyrd, hurtigt efter hinanden og med dybe følelser, og viste at hjerterne blev berørt af Herrens Ånd. Under tårer blev der gjort bekendelser. Vi var glade for at se dette store arbejde gå fremad; for vi vidste det var præcis sådant et arbejde der var brug for, at folk ydmyger deres hjerter og bekender deres synder for Gud, så han vil acceptere deres anger og at de opsøger ham. "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed."
Om søndagen begyndte mødet halv seks om morgnen, og fortsatte en time og et kvarter. Halv otte om morgnen var sæderne fyldte igen, og jeg talte til de tilstedeværende over mådeholdenhedens tema, fra Rom. 9, 24-27. Jeg har aldrig før følt det mere alvorligt når jeg taler til et folk om mådholdenhedens tema, og ved den lejlighed fik vi bevist at mange hjerter var dybt berørte. Jeg blev opfordret til at tale igen over emnet mådenholdenhed søndag aften, hvilket jeg gjorde. Der virkede ikke til at være en mindre interesse. Efter foredraget søndag aften blev listen med afholdsløftet sendt rundt og der blev tegnet et hundrede og syvogtredive navne. Det var beklageligt, at enkelte navne savnedes, for vi kunne ikke se, at der var nogen grund til det, som et sandt Guds barn med rette kunne anføre. De undskyldte sig med, at deres arbejde førte dem hen, hvor der blev sendt vin rundt (som skik er her til lands), og de kunne ikke afvise den af frygt for at fornærme deres arbejdsgivere. Jeg syntes, at her var netop en god anledning til at tage korset op og lade lyset skinne som Guds ejendomsfolk, som han renser sig.
Vi bør aldrig skamme os over mådeholdenhed i alle ting, når vi husker på Kristi lange og smertefulde faste at bryde kraften over Satans fristelser på menneskeslægtens appetit. Kristus kæmpede kampen i smerte, i svaghed og besejrede Satan, gjorde det muligt for mennesker at sejre i Jesu Kristi navn og styrke. Hvorfor skulle Jesu efterfølgere skamme sig over at afvise det fristende vinglas?! Daniel nægtede at drikke af kongens vin, eller spise af maden på kongens bord, fordi virkningen på hans fysiske og mentale kræfter ikke ville være sådan at han får den nødvendige styrke. Til alle tider og ved alle lejligheder kræver det moralsk mod at modstå fristelse på appetittens område. Vi må regne med, at dette vil overraske dem, der ikke har for vane helt at afstå fra alle stimulanser. Men hvordan kan vi arbejde for reformens fremgang, når vi retter os efter deres vaner og levemåde, som vi færdes iblandt? Her er netop anledningen til at vise, at vi er et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. De, der drikker øl, vil vise deres ølglas frem, og de, der bekender sig til at være Guds børn, kommer med den samme undskyldning for ikke at underskrive afholdsløftet, nemlig at de vi blive budt på øl, og at det vil være upassende at sige nej. Sådanne undskyldninger kan fremføres i det uendelige, men de har ingen værdi, og det er beklageligt, at nogen, som giver sig ud for at tro på sandheden, kan nægte at underskrive afholdsløftet, nægte at værne om deres egne sjæle og beskytte sig mod fristelse. De vælger at lade baren være åben, så de let kan gå derind og sige ja til fristelsen uden at gøre sig nogen anstrengelse for at stå den imod.
Der føre en stadig krig mellem dydighed og uvaner. Den enes uharmoniske elementer og den andens rene principper stræber efter universel sejr. Satan nærmer sig alle sjæle med en fristelsesform på appetittens punkt, og umådeholdenheden er frygteligt fremherskende. Se hvor vi vil hen i Europa, og vi ser at umådeholdenheden har stor vækstvilkår. Øl haver arrangeret på den skønneste måde, kan ses næsten overalt, og du vil se et øl bord i næsten alle private haver, hvis det har en træ, der er stort nok til at skygge over et bord. Om sommeren er dette det bedste sted for frokoster, som sædvanligvis består af brød og øl. Der er en rolig solbeskinnet gade tæt til beboelshuset, som nogle gange kaldes for: "Baby Promenade," på grund af de mange børnepassere som kommer midt på dagen, for at køre tuer med deres barnevogne. Disse indeholder normalt to små beboelses huse; og det er ikke ualmindeligt at se børnepasserne stoppe ved øl haverne eller salonerne, og bringe de uskyldige et skumrende glas øl. De små ved ikke bedre end at tage drikkevaren, og de vil hurtigt falde i søvn. Dette gør det meget nemt for børnepasserne. Det er skik i dette land, at føje børnene i stimulanser fra deres barndom, og således oplære dem til at have appetit for dette.
Om søndagen møder du mennesker der flokkes i øl haverne, og vi møder dem igen idet de vender tilbage, nogle kan knapt nok gå lige, medens andre vrøvler, med vaklende manerer, og uintelligente gestikulationer. Fornuften som Gud har givet dem, som en hellig betroelse, er omtåget, og resultatet er at de evige ting ikke kan ses. Arbejdet fra alle dem som hævder at tro sandheden for denne tid, både unge mænd og unge kvinder, kan ikke behage Jesus hvis de ikke møder de onder som har sneget sig ind i samfundet, med al deres indflydelse, og fængsler, om muligt, umådeholdenhedens strømme, med dens demoraliserende kræfter. Selvom mådeholdenheden har sine åbenlyse tilhængere, skal ikke vi, som fremhæver afholdenheden, komme frem til fronten og vise os selv rodfæstede på mådeholdenhedens side, stræbe efter en evig krone, og ikke udøve den mindste indflydelse til dens frygtelige onde, afholdenhed, som fører både mænd og kvinder fra en grad til en anden grad af føjelighed for selvet, og bereder deres sjæle til undergang. Ikke alle, som hævder, at de tror på sandheden, har taget den indstilling til afholdsspørgsmålet, som det er deres hellige pligt at gøre. Nogle har holdt sig langt borte fra at ville tage et afgjort standpunkt for afholdssagen, og af hvilken grund? Nogle siger, at når der sendes vin eller øl rundt, så har de ikke moralsk mod til at sige: "Jeg har underskrevet afholdsløftet om ikke at drikke berusende vin, øl eller spiritus." Skal deres navne stå indført i Himmelens bøger til forsvar for tilfredsstillelse af appetitten?
Ingen kunne fristes mere end Daniel blev. Han fik tilstået vinen og kødet fra kongens bord; men Daniel satte sig for i sit hjerte at han ikke ville drikke af kongens vin, eller spise af lækkerierne på kongens bord. Disse fire hebræiske unge valgte at beholde deres mentale kræfter klare og ikke-tågede, og deres fysiske sundhed var af største betydning for dem. De ville sætte deres fysiske og moralske kræfter i fare for at føje appetitten. De så farerne fra alle sider, og hvis de modstod fristelsen måtte de anstrenge sig på fastere måde fra deres side, og resten måtte de sætte lid til Gud. Gud gav disse brave og ædelsindede unge en sådan visdom og forstand at de stod højere end alle astrologerne og de mest lærte mænd i Babylons rige.
Som kristne burde vi være faste i vort forsvar af afholdenhed. Der findes ingen slags mennesker, der bedre og mere effektivt er i stand til at virke herfor end de bibelkyndige unge, der frygter Gud. I vor tid burde vore unge mænd i byerne slutte sig sammen til en fast hær, der med jernhånd ville sætte sig imod enhver form for egoistisk, sundhedsødelæggende last. Hvor ville de kunne udrette meget for det gode! Hvor ville de kunne frelse mange fra at blive demoraliserede, fordi de besøger forlystelsessteder, der er udstyrede med musik og alle mulige lokkemidler for ungdommen! Umådeholdenhed og tøjlesløshed og blasfemi er søskende. Enhver kristen ung mand burde tage rustningen på og skynde sig til fronten, Sæt jeres navn under på enhver afholdserklæring. Ingen svage og dårlige undskyldninger må benyttes til at afslå det. Arbejd for jeres egene sjæles og andres sjæles gode.
På grund af umådeholden nydelsessyge mistede Adam og Eva Paradiset. Hvis vi skal vinde Guds Paradis, må vi være mådeholdne i alle ting. Behøver nogen at rødme af skam ved at sige nej til vinbægeret eller det skummende ølkrus? I stedet for at handle uværdigt tjener de Gud ved at nægte at følge deres lyst, ved at modstå fristelsen. Engle betragter både fristeren og den fristede. Hvis det er umandigt at synde, så er tilfredsstillelsen af begærlighed både svag, fej og nedværdigende, mens det er hæderligt at modstå lysten. Himmelens højeststående fornuftvæsener lægger mærke til den strid, der foregår mellem fristeren og den fristede, og hvis den fristede vender sig bort fra fristelsen og ved Jesu kraft vinder sejr, så fryder englene sig, og Satan har tabt slaget. As Christians, we need experimental piety; og enhver, der har forstået, hvor stor en strid Kristus måtte udkæmpe i ørkenen mod fristelsen til at tilfredsstille sit behov, vil aldrig stille en tøddel af sin indflydelse i umådeholdenhedens tjeneste.
Jesus udholdt for vor skyld den pinefulde faste og overvandt Satan i alle fristelserne og gjorde det derved muligt for mennesket at sejre til sit eget bedste og på egne vegne ved den kraft, der blev tilført ham ved denne mægtige sejr, der blev vundet for os ved menneskets stedfortræder og beskytter. Vi takker Herren for sejren der er vundet over disse punkter, endog her i Basel; og vi håber at føre vore brødre og søstre op til en endnu højere standard, der lover at afstå fra Javakaffe og urter der kommer fra Kina. Vi ser at der er nogle som behøver at tage dette skridt i reformen. Der er nogle som er svage, og de bør afstå fra disse nervesvækkende rusmidler, da de sætter sig selv i direkte forhold til livets og sundhedens love. Disse skadelige stimulanser gør stor skade i deres nervesystem. Naturens maskineri vækkes til ualmindelig aktivitet der giver bagslag, og de må bruge kaffe og te for at holde styrken oppe og atter tilskynde deres kræfter. Ved således til stadighed at give efter for appetitten bliver organismens naturlige livskraft gradvis og umærkeligt forringet. Hvis vi ønsker at bevare alle evner og kræfter i sund funktion, må organismen ikke tvinges til unaturlig virksomhed. Organismen vil gøre sin pligt og arbejde godt og effektivt, når de kunstige stimulanser, der er indført som erstatning, bliver udelukket.
Te er et stimuleringsmiddel. Det øger spændingen over sin naturlige handling, og alle mentale kræfter vækkes urimeligt, efter dette kommer tilsvarende mathed og svaghed. Der er en nervøs skælven som tolkes som et behov for mere livskraft. Der tyes til kaffe eller te for at forny kræfterne, og således bedrager kunstige kræfter i stedet for naturlige te drik til at tro at kræfterne opnås fra den fortryllende kop te, skønt den kun opildner energien til unaturlig handling, og slider livskræfterne ubemærket op. De har således stimuleret hjernenerverne til unaturligt arbejde.
Kaffe er en skadelig stimulans. Det opildner sindet til uvante handlinger, og dens virkning er afkræftelse, bedrøvelse og mathed af mentale, moralske og fysiske kræfter. Sindet udmarves, og hvis denne vane ikke overvindes med beslutsomhed, formindskes hjerneaktiviteten meget. Al denne nervepirren slider livskræfterne op, og hvileløshed på grund af knuste nerver, irritation, mental svaghed, bliver en advarsel imod åndelig vækst. Skal dem som forsvarer mådeholdenhed og reformen være ikke være vågne over for disse skadelige ting? Og skal dette afholdsløfte ikke omfatte kaffe, te såvel som skadelige stimulanser? I nogle situationer er det lige så vanskeligt at bryde denne te og kaffe vane som det er for drankeren at stoppe sit alkoholmisbrug. Penge der bruges på te eller kaffe som en almindelig drik, er mere end spildte. Det skader brugeren, om det er en mand eller kvinde, og det er for hele tiden. Skal kristne bringe denne appetit under fornuftens kontrol, eller vil de fortsætte med denne praksis, fordi de føler sig nedslåede uden det, ligesom drankeren gør uden sine stimulanser?
Jesus sejrede på appetittens område, og det må vi også gøre. Lad os da gå fremad skridt for skridt på reformens vej, indtil alle vore vaner kommer i overensstemmelse med livets og sundhedens love. I fristelsens ørken kæmpede verdens forløser mod appetitten på vore vegne. Som vor stedfortræder vandt han sejr og gjorde det dermed muligt for os at sejre i hans navn. "Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone."