Vore lejrmøder afholdes for anseelige omkostninger, og bør ledes så de udretter mest muligt godt. Hvis de placeres de rigtige sted, og føres som Gud vil have dem, vil de være fremragende midler til at lade lyset skinne for verden. Når vore folk vågner op til det faktum, at vort arbejde ikke skal begrænses, men skal være aggressivt og udbredes, vil de ikke holde deres Stats-lejrmøder på blot en lokalitet år efter år. Der er nogle som anmoder om dette, fordi det behager dem; så de kan være med uden for meget arbejde eller bekostninger. Og konferens-formanden vil tiltræde deres løfter, frem for at gøre disse brødre utilfredse som han kan lide, selvom han ved at det ikke er det rigtige eller bedste. Tænker disse selviske mennesker, som kommer med en sådan anmodning, at sandheden forhindres i at komme ud til mange, som måske vil påskønne den højere end de gør?
Lejrmøder holdes i nogle tilfælde det samme sted år efter år, og når folk har fået sandheden, er der ingen nye omvendelser. Og alligevel har disse konferenser ikke missionsånd nok til at kunne se at de skal forandre sig. Menneskehjertet er naturlig tilbøjelig til at væe selvisk; og de få som afgør dette spørgsmål, mener det er bedst at lave mødet blive på én lokoalitet, hvis de derved kan undgå ulejligheder og omkostninger. Men disse overvejelser bør ikke have den mindste indflydelse for at afgøre så vigtige sager.
Der er brug for stor visdom for at handle klogt, og dog anstøde så lidt så muligt; men bør være en venlig og gudfrygtig prædikant der prøver at styre en konferenses affærer på en sådan måde at det passer alle, vil han i sidste ende slet ikke behage nogen. Formændene i flere konferenser bør søge Guds visdom, og bør rådføre sig med erfarne mænd, og de bør så arbejde generelt for det bedste i Guds sag. Mænds og kvinders selviske pengekære interesser bør ikke styre deres bedømmelse, heller ikke hvis disse personer bliver meget fornærmede, fordi de ikke får indfriet deres ønsker.
De som blot forsøger at redde deres egne sjæle, - som går efter deres egen bekvemmelighed, og er ligeglade med deres medmenneskers situation og skæbne, - vil ikke anstrenge sig så meget for at sikre sig deres egen frelse. De har hverken tid eller lyst til at blive bønnens mænd, parat til at udføre alle pligter; og til sidst vil de veje på væggene og findes for lette. Den uselviske kærlighed som viser sig i Kristi liv, vil kunne ses i alle hans sande efterfølgeres liv. De vil elske sjæle og vil gøre alt i deres kraft for at vinde dem, til Hans tjeneste som døde for dem. Hvis de ikke vinder så meget som en eneste sjæl til Kristus, er det fordi de ikke har nogen dyb kærlighed for ham, og de vil ikke få noget ærefuldt sted i Guds hus. Men ”forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.”
Vore lejrmøder bør ændres fra sted til sted, så sandhedens lys kan nå det største antal mennesker. Og hvis de som leder dem beslutter sig for at holde dem på fremtrædende steder, nær store byer, og hvis de anstrenger sig særligt for at få en stor tilhørskare, vil de føle sig nødsaget til at gøre alt i deres magt for at sandheden præsenteret ordentligt, og gøre møderne til en succes. Deres ansvar i den retning vil øges i forhold til omtale de giver møderne, og arbejdet de gør for at få folk til at komme.
Vore lejrmøder bør fortsætte i to uger. Der vil ikke udrettes en tredjedel godt når mødes holdes en enkelt uge, som der vil hvis det holdes en uge mere. Hvis mødet kun holdes en uge, er der ikke så meget tid til at sandheden påvirker hjertet og ændrer tankekanalen før at lejren hæves, og teltene slås sammen, og folk er på vej hjem. Al omsorgen lægges bagud, og alle må være frie til at gå hjerteligt ind i mødets ånd. Vore brødre må komme til mødernes begyndelse, og blive der til de slutter. De bør berede sig til dette, og lægge alle verdslige interesser til side så vidt muligt.
Ved vor lejrgrund bør der være godt veltilrettelagte planer for at rejse teltene. Bringe dem i orden; grundene må ikke se ud som om teltene svajer der, og det står så sporadisk som det er blevet til. Nogle bør forstå sig på at rejse telte, og overskue denne del af arbejdet. Det skal ikke gå trægt, så at det vil tage to eller tre dage for mødet at få rejst alle teltene. Prædikanter, som arbejder i ord og lære, er ikke dem der skal slå pæle i, når unge mænd står og ser på. De bør være frie til at de selv kan studere ordet, og bede, så de kan gøre et ædelt arbejde for Gud. Lad lægmændene gøre deres del trofast, og lade de ældre og mere erfarne brødre arbejde som rådgivere.
Teltene bør vindes sikkert; og i et område hvor det regner meget, bør der graves grøfter. Hvis der ikke har regnet i flere uger, er der ingen undskyldning for manglende grundighed i dette. Menneskers liv har været i fare, endog gået tabt, fordi der ikke har været taget højde for denne forhåndsregel. Folk i nye lande bliver nogle gange uforsigtige; men det bør være en af vor tros principper at rette op på denne tendens til slappe og ligegyldige vaner.
Den særlige anvisning som Gud gav Israelitterne da de boede i talte, blev ofte læst. Der var orden i den måde teltene blev arrangeret på, og den nøjeste omhu for at rejse tabernaklet. Mennesker blev udpeget til særlige pligter, og kom der upålidelighed ind skabte det forvirring, og blev straffet hårdt. Enhver mand skulle straks gøre den pligt han fik, og uden knurren. Derved ville Herren vise at han er en ordens Gud, og at han ikke går med til forvirring i hans værk. Han havde det, der kaldes for en oplæringsskole i ørknen, og nu behøver hans folk lige så meget oplæring som de gjorde dengang; for Herren er ikke mindre nøjagtig nu end han var på det gamle Israels tid.
Menighedens stridslyst er ikke menighedens sejr, men er sammensat af fejlende mænd og kvinder. Ligesom en soldaterhær må oplæres og disciplineres til aktiv tjeneste, ligeså må Kristi soldater uddannes til nyttighed i hans sag. Det vil være langt lettere for en konferenseformand at arbejde for sig selv, end at styre andres arbejde; men det er hans pligt at tage overblikket over marken, og se om alle der arbejder, gør til bedste fordel. De yngre mænd bør udvikle deres talenter, og berede sig for fremtidig nytte; og de ældre og mere erfarne prædikanter skal ikke bruge deres energi på at arbejde som andre ligeså godt kunne gøre, og andre kunne gøre det hvis de fik at vide hvordan.
E.G. White.