Review and Herald d. 10. maj 1898

I nogle familier er barnets ønske lov. Det får alt hvad det ønsker. Alt hvad det ikke kan lide, opmuntres det til at ikke kunne lide. Man tror at eftergivenhed gør barnet lykkeligt, men det gør det blot hvileløst og utilfreds. Eftergivenhed har ødelagt dets appetit for enkel, og sund mand og for enkel brug af dets tid; selvtilfredsstillelse har rokket ved dets karakter for tid og for evighed.

Ethvert barns lykke kan sikres ved en stærk og ligevægtig opdragelse. Et barns sandeste nådegave består af beskedenhed og lydighed – for opmærksomme ører der hører anvisningernes ord, i villige fødder og hænder der vandrer og arbejder på pligtens sti. Og et barns sande godhed vil bringe sin egen belønning, også i dette liv.

De første år er tiden for læreprocessen, ikke kun at barnet må blive nyttigt og fuld af nåde og sandhed i dette liv, men at det må sikre sig en plads, forberedt i hjemmet deroppe, for alle som er sande og lydige. I vor egen børneopdragelse og opdragelse af andres børn, har vi bevist at de aldrig elsker forældre og formyndere mindre, fordi de betvinger fra at gøre onde tin

Det at Paulus troede en løgn, gjorde ham ikke til et venligt og hensynsfuldt menneske. Han blev en religiøs fanatiker som rasede mod sandheden om Kristus. Han drog gennem landet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem kastet i fængsel. Han fortæller selv om det: "Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder jeg anholdt og sat i fængsel." (Apg 22,3-4)