”Ved Jesu forvandling blev hans fader forherliget. Vi hører ham sige: ”Nu er menneskesønnen forherliget, og Gud er forherliget i ham.” Således blev han før sin forrådelse og korsfæstelse styrket til sine sidste dødelige lidelser."
”Som lemmer af Kristi legeme nærmede tiden sig for sin sidste kamp, ”tiden for Jakobskampen,” vil de vokse op til Kristus, og vil tage stor del i Hans Ånd. Idet den tredje engels budskab øges til et højt råb, og megen magt og herlighed følger det afsluttende værk, vil Guds trofaste folk få del i den herlighed. Det er sildig regnen som opliver og styrker dem til at gennemgå trængsels tiden. Deres ansigter vil skinne med herligheden fra det lys der følger med den tredje engel."
Jeg så at Gud på en forunderlig måde bevarer sit folk gennem trængsels tiden. Da Jesus udgød sin sjæl i pine i haven, vil de råbe alvorligt pines med ham dag og nat for at blive befriet for dette. Dekretet vil udgå at de må vanrøgte det fjerde buds sabbat, og ære den første dag, eller miste deres liv; men de vil ikke give efter for dette, og træde Herrens sabbat under deres fødder, og ære en pavedømmets institution. Satans hær og onde mennesker, vil omgive dem, og juble over dem, fordi der ikke lader til at være udvej for dem. Men midt i deres jublen og triumferen, kommer der allerhøjeste tordendrøn efter tordendrøn. Himlen har samlet sig mørke, og er kun oplyst af flammelys og frygtelig herlighed fra himlen, idet Gud lader sin røst lyde fra hans hellige bolig.
”Jordens fundament rystes, bygninger vakler og falder med et frygteligt brag. Havet koger som en gryde, og hele jorden er i forfærdelig oprør. De retfærdiges fangenskab vendes om, og med liflig og højtidelig hvisken siger de til hinanden, ”Vi er befriet. Det er Guds stemme.” Med højtidelig ærefrygt, lytter de til røstens ord: de onde lytter, men forstår ikke ordene fra Guds stemme. De frygter og skælver, medens de hellige glæder sig. Satan og hans engle, og onde mænd, som har jublet over at Guds folk var i deres vold, så de kunne udslette dem af jorden, bevidnede den herlighed der var givet dem, som havde æret Guds hellige lov. De så de retfærdiges ansigt lyse op, og genspejle Jesu billede. Dem som var så ivrige efter at udslette de hellige kunne ikke klare den herlighed der hvilede på de udfriede, og de faldt som døde mænd til jorden. Satan og hans onde engle undveg nærværelsen af de forherligede hellige. Deres kraft til at pine dem var borte for altid.
Ellen G. White."