Review and Herald d. 21. juni 1898

Enhver mand sit arbejde

Enhver har sit arbejde
"'Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro.' 'Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer. Men hvis det er en dårlig tjener, der tænker ved sig selv: »Min herre lader vente På sig« og så giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, da skal den tjeners herre komme på en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og sønderhugge ham og give ham plads blandt hyklerne; der skal der være gråd og tænderskæren.' En husholder handler på sin herres vegne. Hans herres interesser bliver også hans. Han har påtaget sig en husholders ansvar og han må handle i sin herres sted og gøre det samme, som Herren ville gøre, hvis han selv styrede sin ejendom. Der er værdighed over denne stilling, derved at hans herre har tillid til ham. Hvis en husholder på nogen måde handler selvisk og selv drager fordel af den fortjeneste, han har vundet ved at handle med sin herres ejendom, har han ødelagt den tillid, der blev vist ham. Herren kan ikke mere betragte ham som en pålidelig tjener én, man kan stole på.

Enhver kristen er en Guds husholder, som er betroet hans gods. Prædikanter og lægmænd har fået betroet et arbejde som individer. Alle, som er knyttet til vor Herre Jesus Kristus ved tro, har en gerning at udføre. De, som ikke tager deres plads på Herrens side, burde gøre det uden tøven; for de skal aflægge regnskab for Gud. Kristus har betalt løsesum for dem lige så sandelig som for enhver bekendende kristen. Hvis de foragter gaven, stilles spørgsmålet: ”Hvem har Kristus betalt løsesummen for, lige så sikkert som for bekendende kristne. Hvis de foragter gaven, vil spørgsmålet lyde: 'Hvem har forhekset jer, I, hvem Jesus Kristus blev malet for øje som korsfæstet?'

"Uanset om du er troende eller ikke-troende, er du Herrens ejendom, købt for en pris. Du kan ignorere din relation til Gud som hans børn. Hvis børn er I da? – Djævelens børn, og hans gerninger indvilger du i at gøre. Men al den indflydelse som har udøvet ved at bruge dine talenter for sandheden og ved at samarbejde med Gud, al udnyttelse af dine talenter vil virkelig være til nytte ved den tilvejebringelse, gjort for at du skal samarbejde med Gud, vil tilregnes dig. Holder du dig selv hårdnakket på Satans side, giver din indflydelse til den store apostrat; og alle de gode gerninger som du kunne have gjort gennem sonofferet, men ikke gjorde, vil blive anklaget imod dig, når du vejes på vægtene og findes for let. Du har et arbejde at gøre. En særlig forvaltning er betroet dig, men du vil ikke acceptere den tillid. Kristus korsfæstet blev præsenteret for dig. Guds Ånd beder for dig. Ved at opløfte korset, søgte Kristus at drage dig til sig. Men din hårdnakkethed vil ikke give efter for hans indbydelser. Hans appeller blev modstået. Uanset hvad så er I forvaltere; men upålidelige uærlige forvaltere, køber jeres talenter i verden, tjener Satan i stedet for at tjene Herren. Du uforhærdede synder, hvilke undskyldning vil du give Gud for alle dine forspilte anledninger?”

'Det forlanges af forvaltere at mennesker træffes pålidelige.’ Han behøver ikke at være en veltalende taler, men ha kan bringe sandheden i den klareste enkelhed. Han kan arbejde forstandigt, gøre sit bedste efter sine evner; og hvis han er trofast, vil Gud give ham visdom, og øge hans talenter.

"Nogle har fået betroet større ansvar end andre. Men hvis du kun har et talent, kan du øge det ved anvendelse til to. Ved at virke i ydmyghed og tillidsværdigt, kan du lægge de to til to mere. Således kan det værk du har med at gøre hele tiden vokse. Men der er et stort antal ledige forvaltere. . . .

"Lad ethvert menighedsmedlem tænke nøje over sine ansvar, og se sig selv i ansigtet. Bliv kendt med dig selv. Drag på dit eget hjerte, så du ikke skal søge din egen specialitet, virkning, for at rose sig ved, men efter den specialitet der først søger Guds rige og hans retfærdighed. Spørg alvorligt: Er jeg trofast? Vær først den mest trofaste forvalter over dig selv. Søg dit eget hjerte, og sammenlign det ofte med det store spejl i Guds ord, indtil du, prøvet og ransaget af Gud, vil være anerkendt af ham, og ikke har din egen retfærdighed, men Jesu Kristi retfærdighed. Styrket af hans kraft i dit indre mennesker, vil du blive accepteret som kar til ære.

"Du kan sige: jeg har ikke store midler, og kan kun gøre lidt med det jeg har. Alt det Herren spørger dig om er at være en trofast forvalter, der giver Gud en tiende del af al din indtægt, uden at stoppe for at se sagen igennem hvordan du kommer ud af den. Du som kun har få midler, giver ham den del tilbage der tilhører ham; for det er ikke dit. Det er en alvorlig sag at berøve Gud. Derved afskærer du dig selv fra den velsignelse han har udlovet over dig hvis du udviser trofast forvaltnig. Hvis du har være upålidelig over for Gud, hvis du viser at du ikke vil arbejde efter den aftale han har gjort med dig, vil han så velsigne dig med muligheder for at få flere midler? Du holder dig selv fordømt som en upålidelig forvalter, der arbejder modsat et ”Så siger Herre.” Du fratager dig selv din aftale med Gud at få Guds skatte, fordi du vælger at vandre i gnisterne for din egen optænding. I din begrænsede visdom tror du at du gør bedre betingelser for dig selv end Gud har gjort for dig. Hvis du i stedet for er en upålidelig forvalter i det små, kan Gud så betro dig større ansvar?

Gud vil, at alle hans husholdere nøjagtigt skal følge den guddommelige ordensplan. De skal ikke erstatte Herrens plan med en eller anden barmhjertighedsgerning, en eller anden gave eller et offer, som bliver gjort eller givet, når og hvordan de selv, de menneskelige redskaber, finder det passende. Gud har ladet os kende sin plan og alle, der samarbejder med ham, vil følge hans plan i stedet for at vove at forsøge at forbedre den ved deres egne foranstaltninger. Dem som ærer et ”Så siger Herren”, hvem accepterer præcis hvad Gud har planlagt, vil arbejde efter Guds plan. Gud vil ære dem og hjælpe dem i arbejdet, for vi har hans givne ord for, at han vil åbne Himmelens sluser og udøse velsignelse over os i overmål.

Det er en dårlig politik, hvis mennesker vil prøve at forbedre Guds plan og opfinde et surrogat, idet de finder gennemsnittet af deres gode tilskyndelser i denne eller hin retning og vejer dem op mod alt det, Gud har krævet. Gud kalder på dig, at give enhver snert af indflydelse til sin egen forordninger. Vi skal give tiende ærligt og trofast og så sige til Herren: Jeg har gjort, hvad du har befalet mig. Hvis du vil hædre mig ved at betro mig at handle med din ejendom, så vil jeg ved din nåde være dig en tro husholder og gøre alt, hvad der står i min magt, for at der kan være mad i dit hus; og jeg vil søge at belære andre hvor den skal arbejde i samme linjer.

"Hav i sinde, 'Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro.' Mennesker med et stort ansvar må forvisse sig om, at de ikke stjæler fra Gud i de allermindste ting, når så meget står på spil, som det tydeligt berettes hos Malakias. Her får vi at vide, at der gives en velsignelse for trofast tiendebetaling og en forbandelse for gnieragtig tilbageholdelse af de penge, som burde strømme ind i skatkammeret. Burde vi så ikke absolut arbejde på den sikre side og overgive Gud de midler, som er betroet os, for at der ikke skal falde skyggen af en bebrejdelse på os?

'Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og i spørger: »Hvorved har vi bedraget dig?« Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskares Herre. Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskares Herre.' Jeg må spørge: Vil Gud ikke velsigne dem som er trofaste? – Vi har hans løfte. Men Guds velsignelse trækkes tilbage fra uærlige og begærlige menighedsmedlemmer i dette liv. Gud siger det; og hvad Gud siger er sandt. Hvem af jer hævder at være Guds børn vover at møde forseelserne når bøgerne åbnes, og enhver skal dømmes efter gerningerne gjort i legemet?

Det første er at vi ikke skal betragte de pengemidler, vi har mellem hænderne som vore egne, hvormed vi kan gøre, som vi har lyst til. De er Herrens og skal forvaltes i overensstemmelse med den plan, som han har foreskrevet. Vær trofast, og giv Herren den mægte som han har anvist at give. Bring da guddommens store mysterium, løft Kristus op, og sig: ”Se Guds Lam, som bærer alverdens synd.’

Ethvert menighedsmedlem som er blevet sandt omvendt, skal have et arbejde. 'Udreded den mig ukendtes sag.' Erklærede Job. Der bør tænkes over hvad tjeneste for Gud vil sige. Det vil sige at vi gør den samme slags tjeneste som Kristus udførte da han var i vor verden. I dette arbejde skal vi, uanset om vi er rige eller fattige, kaldes til at bære Kristi åg, og lære af ham at være sagtmodig og ydmyg i hjertet. Særlig nogle må have arbejdet at frembringe Kristus fra talerstolen, åbne Guds orakler for menighederne. Dog skal de ikke holde op med at besøge familierne, tale med dem, bede med dem, formane dem, opmuntre dem som behøver opmuntring, og bringe et ”Så siger Herren” for at imødekomme enhver vanskelighed. Alt i alt gøre deres for lidt arbejde. Der er meget brug for personligt arbejde. Mange, mange sjæle kan frelses hvis dem, som hævder at være Kristi efterfølgere vil arbejde som Kristus arbejde, levede ikke for at behage selvet, men for at forherlige Gud, handle som missionærere, vise oprigtig kærlighed for Mesteren, ved at bruge deres betroede talenter på alle måder. Ud fra den natur der er i Kristi arbejdslinier, vil dem som gør det miste selvet af syne.

"Vi kaldes til at elske sjæle, sådan som Kristus elskede dem, og føle en sjælsmøje for at syndere skal omvendes. Bring Kristi uforlignelige kærlighed. Skjul selvet af syne. O, hvilken omsorg burde der ikke vises af alle som hævder at være kristne, at de ikke kalder deres lidenskaber og indbildning for religion! Ved at vise forfængelighed, ved at længes efter forskellighed, skjuler mange Kristi person, og sætter sig selv frem. Der er en sådan indbildning efter deres egne ideer og veje, at de har en så god fornemmelse for deres smarthed, at Herren ikke kan give sin Helligånd over dem. Hvis han gjorde det, ville de fejlfortolke det, og sætte sig selv højere på grund af det. Deres selvfornøjende ideer er en stor hindring for værkets fremme. Uanset hvilken del de gør, er selvet det største billede de viser. Deres egen nidkærhed og helligelse tænkes at være den store sandhedskraft. Upåagtet sig selv, er alle disse upålidelige forvaltere. De drejer arbejdet i forkerte linier. Selv-vigtighed leder dem derhen hvor de vil handle forkert.

"Vi skal ikke ophøje noget menneskes arbejde, ophøje mennesket selv eller prise dets dømmekraft. Den første oprejsning af selvet er begyndelsen til dit fald, din adskillelse af Kristus. Vi kan ikke i nogen grad ophøje selvet uden at blive ydmyget. Som Kristne, skal vi lade lyset af Kristi sandhed skinne. Selvet skal holdes ude af syne. Kristus er Sandhed og Lyset. Han er det spejl, som genspejler enhver gerning sandt, der er gjort til hans navns ære. Verden behøver lys. ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.”

"Hvad gør det så vanskeligt for en rig at komme ind i himlens rige? Hvorfor skal rigdomme, i stedet for at bruges til at fremme Guds sag og værk, gøres til en forbandelse der adskiller sjælen fra Gud? Hvorfor forlede dem til at forgude selvet? Gud ønsker jer, rige mennesker, at bruge jeres gods som en hellig betroelse, der ikke er jeres egen. Han har gjort jer til forvaltere over disse goder. I skal beregne klogt, og bruge jeres kræfter og betroede til den allerbedste fordel.

"Men O, hvor mange af Guds gaver er ikke blevet misbrugt, fordi dem som de blev givet ikke har glød for Kristi kærlighed i sjælen! Der er stor brug for at enhver gør sit bedste. Der er dem som ville have brugt deres talenter klogt, hvis de fik lov at kæmpe og bero på deres egne evner. Men de fik midler i besiddelse, og de mistede tilskyndelsen til at opdyrke deres talenter, og gjorde alt muligt for dem selv, ved at viderebringer hvad de havde. En overflod af penge har spoleret dem for at opfylde deres forvaltning nøje.

Enhver, som hævder at være en kristen, bør handle klogt med Herrens ejendom. Gud har en fortegnelse over de penge, du har lånt og de åndelige evner, du har fået. Vil du ligesom husholdere holde nøjagtigt regnskab? Vil du undersøge, om du forstandigt bruger alt det, Gud har givet i din varetægt, eller om du ødsler med Herrens ejendom ved egoistiske udgifter for at stille dig selv til skue? Gid alt det, der gives ud til ingen nytte, lå gemt i de himmelske forrådskamre!

Gud giver sine husholdere andet end penge. Evnen til at meddele sig er en gave. Hvilke af Guds gaver deler du med andre gennem dine ord eller ved din kærlige medfølelse? Lader ud dine penge gå ind i fjendens rækker, for at urinere dem du søger at behage? Viden om sandheden er en nådegave. Der findes mange sjæle i mørket, som kunne blive oplyst, ved at du talte sande og ærlige ord. Der findes hjerter, som tørster efter venlighed og som er ved at omkomme, fordi de er skilt fra Gud. Din medfølelse kan måske hjælpe dem.

Herren har brug for dine ord, som Helligånden dikterer. Han har brug for, at du investerer dine midler. Han behøver dit arbejde for sjæles frelse. Du kan tillade, at dine midler bliver taget ud af dine hænder for at tilfredsstille dine børn. Du kan tillade fjenden at stjæle de midler af dig, som Gud kræver til at blive brugt til at løfte sandhedens banner dér, hvor folket ikke har hørt budskabet endnu. Dine midler kan være sunket i verdslige investeringer og vendt mod verdslige kanaler. De kan bruges til ikke at gøre godt for nogen. Men Herren, alle tings ejer, vil bede dig aflægge regnskab for sig.

Det første, enhver kristen bør høre, er at ransage skrifterne med inderlig bøn om at måtte få den tro, som arbejder af kærlighed og lutrer sjælen for hvert gran af selviskhed. Hvis sandheden får lov at bo i hjertet, virker den som god surdej, indtil hver evne er bragt ind under Guds vilje. Så bliver det lige så selvfølgeligt for os at skinne, som det er for solen. Du har tilstræbt dig at skille dig af med alt overflødigt, og lade Kristi fred regere i dit hjerte. Min hvis du ikke har Retfærdighedens Sols klare stråler, vil du ikke åbenbare dette, ved din ydre oprigtighed. Du vil vise dette ved at åbenbare et hjerte som er som er glad for tomhed og ydre besmykkelser, og bruge midler der komme i dine hænder, til at tilfredsstille den uhelliggjorte sjæl, med en vis slags afguder. Hvor lidt rigdomme samler disse ikke i himlen?! Hvor lidt viderebringer disse ikke den hellige tjeneste til andre!

"Alle naturlige gaver skal helliges som dyrebare begavelser. De skal helliges Gud, så de må tjene Mesteren. Alle sociale fremskridt er talenter. De skal ikke helliges selvbehag, fornøjelse eller selvtilfredsstillelse. Penge og ejendomme er Herrens, der skal bruges helt til at ære ham; for han har lovet i sit ord, at hvis vi bruger hans betroede goder som trofaste forvaltere, skal vi få rige velsignelser, som vi skal give for at velsigne andre. Men hvis vi betragter de fortrin vi får som vore egne, der bruges til vor fornøjelse, for at vise os frem og skabe sensation, skal Herre Jesus, vor Forløser, gøre sine efterfølgeres karaktertræk til skamme.”

"Herren har bevist sin kærlighed for verden. Der er intet falskneri, intet skuespil, i det han gjorde. Han gav en levende Gave, der egnede sig til at lide ydmygelse, forsømmelse og skam. Dette gjorde Kristus for at han kunne rede den faldne. Medens mennesker lagde planer og metoder for at udslette ham, kom den uendelige Guds søn til vor verden for at give et eksempel på det store arbejde, for at genløse og frelse mennesker. Men i dag stræber den stolte og ulydige sig på at få et stort navn og stor ære, fra deres medmennesker, ved at bruge deres gudgivne gaver til undreholdning. Dette gjorde de i stedet for at kalde dem hen til at beskue Guds lam, som bærer alverdens synd.

"Guds store og besynderlige arbejde er at genløse og frelse, og således genoprette den ruin som synden har gjort. Nogle ser mange ting i Bibelen som er en forbandelse for dem, en handlemåde som Gud aldrig vil kunne anerkende. Men når Gud forvandler menneskeagenter, vil de fly til Kristus, deres liv, for at blive skjult med ham i Gud. De vil opløfte deres øjne til den evige ødelæggelse som synden har gjort, og gør dem til Kristi medarbejdere, og beder for at det vil ske. De vil begynde med at istandsætte de gamle øde steder, som er blevet gjort ved høje og lave i Guds lov.

Alle som ønsker plads til noget nyt har anledning til at bære Kristi åg. ”Tag mit åg på jer og lær af mig,” siger den store Lærer ”thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Lad sjælens råb være: ”Herre, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit navn. Thi du har gjort et under, råd fra fordum var tro og sande. . . .Thi du blev de ringes værn, den fattiges værn i nøden, et ly mod skylregn, en skygge mod hede; thi som isnende regn er voldsmænds ånde, som hede i det tørre land. . . . . På hin dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er Herren, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse.”

Gaven at have et korrekt eksempel er en stor ting. Men mange samler en atmosfære omkring sjælen som er febersygelig. På deres dag kender ikke de ting, som hører deres fred til. De har i høj grad mistet evnen at kunne skelne åndeligt. De kalder godt for ondt, og ondt for godt.

"Talens, kundskabens, forståelsens og kærlighedens gave, bibringer en kundskab til Kristus. Alle disse gaver skal omdannes til Gud. Herren har brug for dem; han afkræver dem. Alle skal gøre en del for at forberede deres egne sjæle, og andres sjæle for at hellige deres talenter til Gud. Enhver sjæl, enhver gave, skal lægges under Guds beskatning. Alle skal samarbejde med Gud i sjælevindingsarbejdet. De talenter du besidder har du fået fra Gud, til at gøre dig til en effektiv samarbejdspartner med Kristus. Der er hjerter der hungrer efter sympati, går til på grund af den hjælp Gud har givet dig, som de skal have. Vore menigheder er sygelige, fordi de ikke gør deres udpegede arbejde. De er ikke sådan som Gud vil have dem til at være. O, om de ville vågne op fra deres døsighed!

"'I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke! Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord. Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.'"

Kristendom.
”Kristendom.’ Hvor mange er der som ikke ved hvad det er! Det er ikke noget der sættes udenpå. Det er et liv indarbejdet i Kristi liv. Det vil sige at vi bærer Kristi retfærdigkedsklædning. Med hensyn til verden, vil kristne sige: Vi vil ikke gives os af med politik. Det vil de sige bestemt. Vi er pilgrimme og fremmede; vort borgerskab er ovenfor. Man vil ikke se dem vælge fornøjelsesselskaber. De vil sige: Vi er stoppet med bedåres af barnlige ting. Vi er fremmede og pilgrimme, der ser efter en by som har fundamenter, hvis bygmester og skaber er Gud.” - Vidnesbyrd.

-

”Herren er stærkt vanæret af sit folk der sætter problemstillinger op i denne prøvelsens og trængslens tid. Hans folk skal holde sig fri fra politik. De skal stå som et udskilt og særligt folk; Guds navn, vor Hersker, skal være på deres pander, vise dem alle at han er deres Regent.

”Hvis dem som kender sandheden vil have tro og iver der svarer til deres kundskab; hvis de ønsker at vise deres medynk, og åbenbare hvad sandheden har gjort for dem, vise at saltet har mistet sin smag, vil de viderebringe sandhedens frelsende og helligørende kraft til alle som de kommer i kontakt med. Så vil der være mindre strid og en dybere interesse for Guds ting. . . . . Mennesker skal blive borgere i Kristi rige. Gennem den guddommelige kraft indpodet i dem, skal de vende tilbage til deres alliance. Ved love og ressourcer, har Gud forordnet en himmelsk forbindelse med menneskers åndelige liv, så det i dens handlinger, er så mystisk som videnskab og vindens susen. Joh. 3,7.8 Kristus erklærede: ”Mit rige er ikke af denne verden.” Så længe det indprenter sin indflydelse på jordiske regeringer, kan den ikke tage den mindste aftryk fra dem, uden at ødelægge den guddommelige lighed. Så åndelig er karakteren i Guds arbejde på menneskehjertet som modtager den, at den gør enhver til en ny skabning, uden at ødelægge eller svække nogen evner som Gud har givet mennesker. Det renser enhver egenskab, der er egnet for forbindelse med guddommelig natur. Det som er født af Ånd er ånd; og når mennesket er født ovenfor, vil en himmelsk fred herske i sjælen.

"Kristi undersåtter er dem som holder hans bud. Kun disse regnes som hans undersåtter. Hvis, den ulydige fortsætter i lovovertrædelse efter at dette lys er kommet, er de undersåtter af denne verdens fyrste. Det som er født af kød er kød; og det som er født af Ånd er ånd.

"Men de himmelske principper som udskiller dem som er et med Kristus, fra dem som er et med verden er næsten udviskede. Kristi bekendende folk er ikke længere et adskilt og særligt folk. Afgrænsningslinien er visket bort. Folk underordner sig selv under verden, dens praksis, dens sæder, dens selviskhed. Menigheden er gået over til verden i lovovertrædelse, skønt verden skulle komme over til menigheden i lydighed mod loven. Menigheden omvendes dagligt til verden. Bekendende kristne er slaver af mammon. Deres eftergivenhed for appetitten, og ødselhed af penge for at tilfredsstille selvet, er stor vanære for Gud.

"I modsætning til verdslige riger, finder Kristus ikke sine borgere, - han danner dem. Dem som står under Prins Imanuels blodbestænkte banner er borgere af et rige der ikke genkendes af verdslige riger, hvis borgere har vandret fra deres alliance hen til Gud, fra deres lydighed til hans riges lov. Disse regnes som døde i overtrædelser og synder. De åbnede op for Guds Ånd, som virker i lydighedens børn.

"Jeg er kommet, sagde Kristus, for at sætte et nyt rige op. Hvis mennesket ikke bliver født af Ånden, kan ikke komme ind som borger i mit rige." -

-

”Herren ønsker ikke at du skal bruge din Gudsgivne tid, og bruge dine talenter på forkerte kanaler. Dit arbejde skal overhovedet slet ikke sættes i den slags. Hverken dig eller nogen af dine brødre har en opgave i at diskutere, skrive eller tale om noget som helst politik. Gud er blevet vanæret af alle som tager del i politik.

”Gud har valgt et folk som skal forkynde den tredje engels budskab til verden. De skal være et udskilt og særligt folk i denne verden af kirker som overtræder hans bud. Vi har et særligt arbejde at gøre med at berede folk til den største begivenhed verden nogensinde har set. Daniels og Åbenbaringens bøger er af stor betydning for os, og bør studeres med største alvor.

”’Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren har fattet velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede eder, og fordi han ville holde den ed, han tilsvor eders fædre, derfor var det, at Herren med stærk hånd førte eder ud og udløste dig af trællehuset, af ægypterkongen Faraos hånd; så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans bud, men bringer gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer gengældelse over ham. Derfor skal du omhyggeligt handle efter det bud, de anordninger og lovbud, jeg i dag giver dig! . . . . Og Herren vil holde alle sygdomme fra dig; ingen af Ægyptens onde farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han vil lægge dem på alle dem, der hader dig.’

Herren vil have at hans folk er et udskildt og særskildt folk, der bærer Sabbatens tegn og segl, bevarer mindesmærket, den syvende dag, på hvilken Herren hvilede efter al sit skabelsesarbejde. ’Og Gud velsignede den syvende dag, og helligede den: fordi på den har han hvilet fra alt sit arbejde som Gud har skabt oggjort.’ Han gav sabbaten til menneskene som en hviledag, hvor hans folk måtte samle sig for at dyrke ham, og komme i tæt forhold med Gud. Hele himlen er interesseret i Guds folks tilbedelse.

”Når mennesket er skabt på ny i Kristus Jesus, får det del i guddommelig natur. Gud har, ved sin egen kraft, forenet det menneskelige med det guddommelige i mennesket. Han iklæder menneskene med Kristi retfærdighedsklædning. Mennesket er i stand til at se Frelseren; og ved beskuelse, har han ændret ligheden i dets karakter. Det genkender Kristi ord: ’Al magt er givet mig i himlen og på jorden.’ Han som kan erkende og se Kristus får del i hans Ånd og hans retfærdighed. Han har den indre forsikring at Kristus forbliver i sjælstemplet.

"Menneskenes genløsning drager dem bort fra politisk strid til hvile, fred og ro i Gud. Alle som tænker over dette, vil i virkeligheden have Kristi sindelag, og vil iklædes Kristi retfærdigheds klæder. Og alle som velsignes sådan, vil ivrigt råbe: ”Vi beskuer hans herlighed, herligheden som fra den enbårne fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.’

”Her fik menneskesindet det åndelige og herlige lys. 'Ordet blev kød, og tog bolig i blandt os, . . . fuld af nåde og sandhed.' Hvilken nærhed til Gud måtte vi erfare! Hvilke syn fra himlen måtte vi ikke få! Men det som er af største vigtighed for alle som lever deres liv for Gud, er for dem at forstå deres daglige tjeneste for Jesus Kristus, ved at repræsentere hans karakter i hjertets sagtmodighed og ydmyghed, og være god og gøre godt. . . . .

"Herren vil have at vi repræsenterer Kristus, og viser verden hans tiltrækkende karakter. Vi får glæde i Herren, hvis vi vil holde hans bud. Hvis vi i virkeligheden har vort borgerskab der oppe, og en titel til udødelig arv, en evig stedfortræder, så lad os få den tro som virker ved kærlighed og renser sjælen fra al åndelig besmittelse. Hvis vort borgerskab er der oppe, hvilken ret har vi så til at gå ind i politisk stridigheder? Vi er ikke kaldet til en sådan gerning. »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« Hvad mere skal vi spørge om? Vi skal være medlemmer af den kongelige familie, børn af en himmelsk konge, arvinger af Gud, og Kristi medarvinger til en evig arv. Vi skal have livets trone, som ikke visner bort." - Vidnesbyrd, 14. dec., 1897.