"Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.”
Gennem disse ord fremstilles den enkeltes arbejde for enhver af os. Vi skal på en afgørende måde bestræbe os for at sejre, ligesom Kristus sejrede. I denne strid gælder ingen undskyldning. Hvis portene ind til den hellige stad skal åbne sig for os, hvis vi skal se Kongen i hans skønhed, må vi sejre nu, ligesom Kristus sejrede.
For at vi kan forstå hvordan Kristus sejrede, må vi studere optegnelserne af hans liv på jorden. Vi må forsøge at forstå det uendelige offer han gav for at frelse menneskeslægten fra evig død. Han lagde sin kongelige pragt fra sig, sin høje stilling og sin rigdom og blev for vor skyld fattig, for at vi kunne komme til at eje en evig arv. For vor skyld mødte og besejrede han mørkets fyrste.
Adam og Eva overtrådte Guds lov. De spiste af den forbudne frugt, og blev uddrevet fra edens have. Vi kunne glæde os hvis dette kun var det eneste fald. Men siden hen faldt Adam, menneskeslægtens historie har været efterfulgt af fald.
Når vi ser på denne jord, så Kristus at menneskene var så svage i moralsk styrke at det var umuligt for dem at overvinde i deres egen kraft. Derfor forlod Han Sit himmelske hjem, og vandrede som et menneske iblandt mennesker. Han bragte os guddommelig hjælp; og idet vi accepterede denne hjælp, kan vi påberåbe os en vis sejr gennem Jesus af Nazareth.
Når vi tænker på den kamp der er foran os og det store arbejde som vi må gøre, så skælver vi. Men vi må huske på at vor Hjælper er almægtig. Vi kan føle os stærke i Hans styrke. Vi kan forene vor uvidenhed med Hans visdom, vor svaghed med Hans styrke der aldrig svigter. Gennem ham bliver vi mere end sejrherrer.
Satan har fået kontrol over mænd og kvinder gennem appetittens kraft. Hvor vanskeligt er det ikke at få sejr over appetitten, når den først har rodfæstet sig. Hvor vigtigt, at forældre opdrager deres børn til at have en ren smag og en ufordærvet appetit. Forældre bør altid tænke på, at der påhviler dem et ansvar med at opdrage deres børn sådan, at de kan have moralsk modstandskraft over for det onde, som vil omgive dem, når de kommer ud i verden.
Kristus bad ikke sin Fader om at tage disciplene ud af verden, men om at bevare dem fra det onde i verden, at bevare dem fra at give efter for de fristelser, de ville møde overalt. Denne bøn burde fædre og mødre bede for deres børn. Men skal de bede til Gud og derpå overlade deres børn til at gøre, som de har lyst? Gud kan ikke bevare børnene fra det onde, hvis forældrene ikke samarbejder med ham. Modigt og med glæde bør forældrene tage gerningen op og føre den videre under utrættelige anstrengelser. Der bør undervises i mådehold og selvkontrol helt fra vuggen. Der påhviler moderen en stor byrde i dette arbejde, og hjulpet af faderen, kan hun føre den succesrig frem.
Allerede på sin moders arm burde barnet begynde at lære selvbeherskelse. Barnet burde lære, at dets vilje må underlægges andre. De burde lærer at de ikke lever for at spise, men spiser for at leve. Men hvor mange forældre forbereder ikke vejen for at deres børn kræver stærkere stimulanser ved den mad de sætter på bordet. Snart vil du se drenge fra sådanne familier ryge. Og som tvillinger går tobak og alkohol hånd i hånd.
Det er moderens opgave at gøre hjemmet til et behageligt sted for sine børn. Hjemmet må være enkelt, men det skal altid være et sted hvor der tales pæne ord, og gøres venlige gerninger, hvor høflighed og kærlighed er vedvarende gæster. I stedet for at bruge så megen tid på at besmykke jer selv og jeres børns klæder, så bør mødrene tage sig tid til at lære deres børn at kende. Studer deres natur og temperament, så du kan vide hvordan du skal behandle dem. Nogle børn behøver mere opmærksomhed end andre. De behøver venlige og opmuntrende ord. Hvor let er det ikke for mødre at sige venlige og hengivende ord, som vil sende en solstråle i de smås hjerter, og få dem til at glemme deres trængsler.
Hvem er disse børn, der er betroet til vor omsorg? De er de yngre medlemmer af Herrens familie. Han siger: Tag disse børn og opdrag dem for mig. Lær dem så de kan blive dannet i skikkelse af et palads og beredes til at stråle i mit huses boliger.
Hvilken betydningsfuld opgave! Og alligevel hører vi at mødre sukke efter missionsarbejde! Hvis de bare kunne rejse til et fremmede land, så ville de føle at de gjorde noget betydningsfulde. Men at tage sig af hjemmets daglige pligter og bærer dem frem, synes for dem en udmattende og utaknemlig opgave. Og hvorfor? Fordi mødrenes arbejde sjældent værdsættes. Hun har tusinde bekymringer og byrder som ingen kender til. Når hendes mand kommer hjem om aftenen, tager han ofte arbejdets problemer med. Han glemmer at hans kone har nogle bekymringer og hvis tingene i hjemmet ikke er præcis som han vil have det, taler han utålmodigt og måske endda hårdt.
Moderen har måske gjort sit yderste for at få tingene til at gå jævnt. Hun har prøvet at tale venligt til sine børn, og dette har kostet hende anstrengelser. Det har kostet megen tålmod at holde børnene i gang og gøre dem lykkelige. Men hun kan ikke tale om det hun har gjort som en stor bedrift. Det virker som om at hun ikke har gjort noget. Men sådan er det ikke. Himmelske engle passer på den forgræmmede moder, bemærker de byrder hun bærer dag for dag. Hendes navn kan ikke høres i verden, men det stor skrevet i Lammets livets bog. Moderen har en mere ophøjet position end kongen har på sin trone.
Der er en Gud for oven, og lyset og herligheden som skinner fra Hans trone hviler på den trætte moder, idet hun prøver at uddanne sine børn, og modvirke ondskabens indflydelse.
Manden bør værdsætte sin hustrus arbejde. Når han kommer hjem om aftnen, bør han lade sine forretningsanliggender være uden for. Han bør gå ind i hjemmet med smil og behagelige ord. Hvis hustruen føler at hun kan sætte sin lid til sin mand, at hans arm vil støtte hende, at hans røst vil høres som opmuntring, vil hendes arbejde være halvt så forfærdeligt.
Kristus elsker børn. Han holder øje med mødre, om de former de smås karakter efter et fuldkomment forbillede. Da Han var på denne jord, bragte mødre deres børn til Ham, i tro at de ville få Hans velsignelse, ville de oplæres nemmere på Guds vej. Da disse mødre kom, irettesatte disciplene dem; men Kristus vidste hvorfor de var kommet. Han vidste at de forventede en Frelsers velsignelse, og drog børnene til Sig, og han sagde til disciplen: ”Lad de små børn komme til mig, og forbyd dem det ikke: for sådan hører himlens rige til.”
Det koster noget at opdrage børn efter Guds vilje. Det koster moderens tårer og faderens bønner. Det kræver utrættelige anstrengelser og tålmodig oplæring, lidt her og lidt der. Men arbejdet betaler sig. På den måde kan forældrene bygge et bolværk omkring deres børn, der kan bevare dem fra den ondskab, der oversvømmer verden.
Forældre, tag tid til at danne en rigtig appetit og vaner. Dag dem ud i den frie luft, og peg dem hen til naturens smukke ting. Lær dem at de på hver enkelt blad kan opspore Guds forunderlige kraft og kærlighed. Fortæl dem at Guds hånd maler farver på hver enkelt blomst.
Da Kristus var på jorden, pegede han på at liljerne åbnede deres blomsterknopper ved søbredden. Der voksede de, og banede sig vej gennem ukrudtet, afviste alt som ville fordærve deres skønhed, kun samlede sig det som ville hjælpe dem med at udvikle den skønne blomst. ”Se markens liljer, hvordan de vokser,” sagde Frelseren; ”de hverken arbejder eller spinder; og dog siger jeg jer, At endog ikke Salomon i al sin pragt var som en af disse.” Således prøvede Kristus at få os til at tænke på Guds kærlighed til Sine børn. ”Hvis Gud således klæder markens græs,” sagde Han, ”som står i dag, og i morgen kastes i ovnen, skal Han ikke meget hellere klæde jer, I lidentroende?”
Alle anstrengelser for ydre pragt er unødigt og unyttigt. Vi kan bruge vor Gudsgivne tid på kunstig besmykkelse, og kan alligevel ikke sammenlignes med markens enkle blomster. Drag jeres børns tanker fra det kunstige til det naturlige. Peg dem hen til de ting som Gud har gjort. Lær dem om Gud, ved hjælp af Hans skabte gerninger. Sådan vil de huske på de lektier de har fået.
Den store byrde med børns uddannelse påhviler moderen. Det er hende som former deres karakter. Den hånd der svinger vuggen, er den hånd der hersker verden. Mødre, glem ikke, at universets skaber vil hjælpe jer med jeres arbejde. I hans kraft og ved hans navn kan I lede jeres børn til at blive sejrvindere. Lær dem at hente kraft hos Gud. Fortæl dem, at han hører deres bønner. Lær dem at overvinde det onde med det gode. Lær dem at udøve en indflydelse, som virker opløftende og forædlende. Led dem til at forene sig med Gud. Da vil de få kraft til at modstå selv den stærkeste fristelse. Da vil de modtage sejrvinderens belønning.