[1 En prædiken på medarbejderinstituttet, Oakland, Cal., 7. Mar. 1908.]
Og skriv til menighedens engel i Sardes: »Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det, og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig. Dog har du i Sardes nogle få, som ikke har besmittet deres klæder; de skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil. Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.
Betegnelsen: ”Den, der sejrer,” angiver, at der er noget, som enhver af os skal overvinde. Sejrherren skal iføres Kristi retfærdigheds hvide klæder, og om ham står der skrevet: ”Jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.” Hvilken forrettighed er det ikke at være blandt dem, der sejrer, og at få vore navne nævnt for Faderen af Frelserens selv! Og når vi som de, der har sejret, skal ”iføres hvide klæder ” vil Herren lige så sandt erkende vor troskab, som han i den første kristne menigheds tid anerkendte ”i Sardes nogle få, der ikke havde besmittet deres klæder;” og vi skal vandre med ham i hvide klæder, for ved hans forsoningsoffer er vi regnet for værdige dertil."
Mine kære venner, hvor burde vi så ikke med disse opmuntrende forjættelser for øje alvorligt stræbe efter en fuldkommenhed, som vil gøre det muligt for os at bestå for Guds Søn! Kun de, som er iført hans retfærdigheds klæder vil være i stand til at kunne tåle glansen fra hans herlighed, når han åbenbares ”med kraft og megen herlighed.”
Det betyder meget at være blandt de sejrende. Fjendens og alle hans onde hjælperes angreb må modstås med fasthed. Vi må være på vagt hvert eneste øjeblik. Ikke et minut må vi tabe Kristus af syne eller hans magt til at frelse os i prøvelsens stund. Vi må lægge vor hånd i hans, så vi kan blive opretholdt ved hans vældes kraft.
Vi læser videre: “Og skriv til menighedens engel i Filadelfia: »Dette siger den Hellige, den Sanddru, han, som har »Davids nøgle« og »lukker op, så ingen kan lukke i, og lukker i, så ingen kan lukke op«: Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke; thi vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Se, jeg skænker dig nogle af Satans synagoger, af dem, som kalder sig selv jøder, skønt de ikke er det, men lyver. Se, jeg skal få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder, og de skal forstå, at jeg har fattet kærlighed til dig.”
Den kamp, vi skal igennem, er den sidste, vi skal udkæmpe på denne jord. Vi står nu midt i den. To partier stræber efter overherredømmet. I denne kamp kan man ikke holde sig neutral. Vi må tage parti for enten den ene eller den anden. Hvis vi stiller os på Kristi side, hvis vi bekender ham overfor verden i ord og gerninger, så er vi et levende vidnesbyrd om, hvem vi har valgt at tjene og ære. I denne vigtige periode af verdens historie kan vi ikke tillade os at lade nogen være i uvished om, på hvis side vi står.
"Det sande vidne erklærer: "Se, jeg har sat en åben dør foran jer." Lad os takke Gud af hele hjertet, sjæl og stemme; og lad os lære at nærme os Ham som en åben dør, tro at vi kan komme frit med vore bønner, og at Han vil høre og besvare. Det er i levende tro på hans kraft til at hjælpe, at vi skal få styrke til at kæmpe Herrens kampe, med sikker tro på sejr."
“Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden.” I dette skriftsted kommer den fristelsens time frem som skal prøve dem som bor på jorden. Nu lever vi i denne prøvelsens time. Der er ingen som kan flygte fra den kamp. Hvis der i dit liv er mangelfulde karaktertræk, som du ike prøver at overvinde, kan du være sikker på at fjenden vil driste sig at udnytte dem; for han venter modigt, forsøger at ødelægge enhvers tro. For at kunne vinde sejr over ethvert af fjendens stormløb, må vi tilegne os en kraft, som ligger udenfor og over os selv. Vi må vedligeholde en levende og bestandig forbindelse med Kristus, som har magt til at give sejr til enhver sjæl, der vil bevare en tro og ydmyg indstilling. Hvis vi er selvtilstrækkelige, og tror at vi kan gøre præcis som det behager os, og håber stadig at komme ud på den rigtige til sidst, skal vi finde at vi har gjort en forfærdelig fejltagelse. Som de, der håber at få sejrherrens løn, skal vi haste fremad i den kristne kamp, skønt vi møder modstand, hver gang vi går fremad, enskønt at vi for hvert skridt fremad må møde modstand.
”Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans.” Her formanes vi igen til trofasthed, i synket af konflikten. Vi må ikke give efter på noget punkt som vi allerede har vundet. Fra nu af indtil Jesus kommer, vil kampene blive hårdere og endnu hårdere. Vi må imødekomme og modstå mennesker som betragtes som meget kloge og lærte, men som ikke er åndeligt kloge på frelse. Vort eneste håb for at frelse vore egne sjæle og hjælpe andre til at blive frelst, er at tage imod Jesu Kristi retfærdighed. Vi skal søge efter en krone, en herlighedskrone der ikke visner bort. Når vi sejrer, skal vi herske med Kristus i de himmelske boliger, og vi skal sejre ved Lammets blod og vort eget vidnesbyrd.
”Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og” han skal ikke længere gå ud: og jeg vil skrive min Guds navn på ham, og ” og navnet på min Guds stad, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og også mit eget nye navn. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!«
”Og skriv til menighedens engel i Laodikea: »Så siger han, som er Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skaberværks ophav: Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund.”
Dem som bekender at tjene Kristus, medens de i liv fornægter ham, er ikke ordentlig omvendte, og Kristus betragter dem som meget anstødelige. Til enhver af disse siger han: ”har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget«, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.”
”Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig! Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og bolde nadver med ham, og han med mig. Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!«
Det vil gavne os at studere åbenbaringsbogen. I denne bog er der mange dyrebare sandheder som vi skal have med ind i vor dagligdag.
Vi skal ikke hvile i fred, med den tanke at djælvelen ikke har noget at gøre med os; men vi skal have forvisningen at vi ikke efterlades hjælpeløse, så han overvinder os. Hvis vi dog lige som så mange andre, ikke anstrenger os særligt for at modstå ham, vil han lede os bort fra sandheden. Hvis vi giver han den mindste opmuntring, vil han ikke vente på en indbydelse mere for at komme ind i vore hjerter. Han vil tage sindet i besiddelse, og så bedrages vi, selvom vi tror at vi ledes forunderligt af Herren. Vore tankesind er blevet købt for en uendelig pris, og vi kan ikke tillade os at give dem over til fjendens kontrol. Vi har ingen ret til at følge impulser, og betragte det som himlens vejledning. Vi må have beivs for at vi modtager det guddommelige karakterpræg, som vil kunne anerkendes i de himmelske sale.
Herren ønsker at vi ved hvad der er vort arbejde i denne verden. Dem som er kommet i det rette forhold med Gud, vil have en levende erfaring med at gennemføre hans hensigter. De vil kunne hjælpe dem som fristes. Guds engle vil åbne vejen for dem, og når de følger Helligåndens ledelse, vil de arbejde for deres næste og venner.
Hvis vi, når vi bekender at kende sandheden, leder andre bort fra Kristus ved vort eksempel, hviler der et forfærdeligt ansvar på hos. Det er en sørgelig sandhed at nogle gennemfører deres egne opfundne planer og metoder, i tro at det er rigtigt, skønt de i virkeligheden arbejder imod Guds hensigter. Fordi de ikke fastholder den levnede forbindelse med Gud, ledes de af en ånd som er i fjendskab med Gud og hans arbejde. Oh om disse bedragede sjæle måtte angre og blive omvendte!
Hvorfor skal vi være så nøjeregnende for vor egen livsførelse? Oh, der er en verden der ligger i mørke, venter på livets Lys, en verden som Kristus har givet sit liv for! Jesus kom til jorden med sine planer for den faldne slægt, og var genstand for de samme fristelser som mennesker udsættes for. Ingen vil kaldes til at gennemgå så hårde fristelser som dem vor Frelser udholdt. På grund af dette, kender vor store Ypperstepræst til at hjælpe dem som fristes. Han ved hvordan han har medfølenhed med os, når vi kalder på hjælp i vort store behov. Der er hårde trængsler for enhver af os, alligevel skal vi ikke svigte. I fristelsens time, vil Kristus ikke forlade sine børn, men vil sende sine engle til at tjene os. Han vil besvare vore bønner om udfrielse.
konkluderes