Føreren for herrens hær må gå foran os, hvis vi skal have fremgang. . . . Føreren for Herrens hær er lige så villig til at hjælpe os som Josva. Det er op til os at adlyde ordene, det er vort arbejde, ligesom det var det ved Jeriko. Da de adlød ordrene og marcherede rundt om byen efter Herrens befaling, blev en vædig engel udsendt for at vælte Jerikos mure, og Israels hærstyrker marcherede lige ind i byen. Vi må have mindre selvtillid og meget mere af Jesus.
Dem som har den evige Guds segl på deres pander, vil anse verdens og dens tiltrækning som underordnet under de evige interesser.
Herren ville gøre store ting for medarbejdere, men deres hjerter er ikke ydmyge. Skulle Herren arbejde i dem, ville de opløftes med deres selvophøjelse, og ville fornedre deres brødre.
De stærke barrierer om fordomme som er blevet opbygget, vil lige så sikkert nedbrydes som Jerikos mure for Israels hære. Der må være en stadig tro og tillid til vor frelses Hærfører. Vi må adlyde Hans ordrer. Jerikos mure faldt som resultat af at adlyde ordre
Det er et stort arbejde, søskende, og vi bør daglig ydmyge os for Gud og ikke mene, at vor visdom er fuldkommen. Vi bør tage fat på arbejdet i fuldt alvor. Vi skal ikke bede Gud om at ydmyge os, for når Gud tager os under behandling, så ydmyger han os på en måde, vi ikke synes om. Men vi må selv ydmyge os under Guds vældige hånd hver dag. Vi skal arbejde på vor frelse med frygt og bæven. Selv om det er Gud, som virker i os både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske, så skal vi samarbejde med ham, samtidig med at han virker igennem os.