Under bjergprædiknen sagde Kristus til sine disciple: “I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Hvis vore lejrmøder blev ledet som de burde, vil de i virkeligheden være et lys for verden. Det er ikke visdom at sætte dem på et udested, der er svært at komme til. Når jeg er kommet på lejerpladser, som er flere mil fra byen, har det smertet mig i hjertet, og har sagt til mig selv: ”En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset.”
Lejrmøderne bør flyttes fra sted til sted, og ikke placeres ved den samme by eller stad for mere end to eller tre gange. De bør ledes på en sådan måde at der kan udrettes meget godt, og sandheden bringes ordentligt og repræsenteres af dem som tror den. Hvad der end manifesterer Herren Jesus Kristus for verden er lys. Der er mange ærlige sjæle som er i mørke; de har forvirrede ideer om hvad skriften lærer; og hvis Kristi lektier, bibelens sandheder, bringes for dem i deres enkelthed, vil de genkende lyset og fryde sig i dette. Deres forviklinger vil forsvinde for sandhedens lys som dug for morgensolen. Deres begreb om bibelsandhed vil udbrede sig, og Guds åbenbaring i Kristus vil komme til dem, vise dem dybden, bredden og højden i det guddommelige og åndelig mysterium som de ikke har kunne se før, som ikke kan forklares, men kun eksemplificeres i en Kristuslignende karakter. Verden kender ikke i sin visdom Gud; for visdommen blandt mennesker er ikke draget fra al lys og visdoms kilde. Verden kan ikke se den guddommelige sandheds skønhed, ynde, godhed og hellighed. Og for at mennesker skal komme til at forstå den, må der findes en vej, ad hvilken den kan nå ud til verden. Frelseren har bestemt menigheden til at være denne vej; for han har sagt: “I er verdens lys.” Kristi bekendende efterfølger er under den højtideligste ed, for at lade sit lys skinne, så Jesus må blive manifesteret for verden. Kristus har åbenbaret sig for os, for at vi skal åbenbare ham for andre.
Konferensformændene, menighedspræster bør give sig selv til folks åndelige interesse, og bør undskyldes fra al mekanisk arbejde, der har med lejrmødet at gøre. Prædikanter bør ikke udtrættes, men føle sig opfrisket og have et muntert sind; for dette er væsentligt for mødernes bedste. De bør være i stand til at sige glade og modige ord, og så den åndelige sandheds frø i de ærlige hjerters grobund, for at spire op og bære dyrebar frugt. Herren har ladet sit lys skinne over os så vi kan bringe det videre til andre. I er Guds medarbejdere. Der er mænd og kvinder som følger Frelseren efter det bedste lys de har, og lyset om den fremadskridende sandhed vil komme frem for disse ærlige sjæle. Nogle vil deres fødder bort fra sabbaten, og bevare deres loyalitet til Gud.
Dem som arbejder ved lejrmødet bør ofte involvere i bøn og rådføre sig med hinanden, så de kan arbejde med forstand. Kristi praktiske lektier gentages for ofte. Kristus og hans retfærdighed skal blandes med den tredje engels budskab, som hele verden kan oplyses af hans herlighed. Alle bør have en personlig og erfaringsmæssig kundskab til hvad Jesus kan være for dem, ellers kan de ikke proklamere sandheden som den er i Jesus. Personlig tro i virkning af Kristi blod er til vort eget bedste, giver ”fred og forvisning for altid.” I trængslens og prøvens tid, skal vi ikke frygte noget ondt; for hvem kan lægge noget til byrde for Guds udvalgte? Herren retfærdiggører dem for Kristi skyld, som gav sit dyrebare blod for deres genløsning.
Vi må vandre og handle i lydighed mod Gud, i harmoni med hans plan for at frelse verden. Ingen sjæl kan frelses i ulydighed. Der er stor fare for at miste vor interesse for hinanden, miste vor kærlighed til dem, som Kristus døde for, fordi vi ikke lever i lyset fra Retfærdighedens Sol. Brødre, skal vi udvise kold ligegyldighed mod dem, som vi ved er uvidende om den sandhed, der skal gøre dem vise til frelse? Hvis vore egne hjerter var rørt af hans guddommelige kærlighed, ville hjerter smeltes med Kristi kærlighed, men det er umuligt at formidle noget til andre, som vi ikke har en erfaringsmæssig kundskab om. Denne hårdhjertethed er fra Satan. Han arbejder på mange måder. Han søger at gøre mennesker, som hævder at tro på sandheden, utro, ukærlige, stolte, selviske, hovmodige og tyranniske. Han ved udmærket god, at de der besidder sådanne træk, aldrig kan være en duft af liv til liv. De udøver ingen velduftende indflydelse, men snarere sårer og kvæster de sjæle, som de kunne hjælpe og trøste.
Gud vil have at enhver sjæl kopierer mønsteret; da han var i verden, sådan skal hans efterfølgere være. Det er ikke efter Guds orden at mennesker skal være hårde og usympatiske uden kærlighedens og tålmodighedens nådegave, uden sand hengivenhed for andre. Paulus siger: ”Jeg selv, Paulus, . . . formaner jer ved Kristi sagtmodighed og mildhed.” Job sagde: ”Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min sjæl for den fattiges skyld?” Vi kan kun lade vort lys skinne til Guds ære når vi tilkendegiver Kristi godhed og barmhjertighed, ikke kun imod dem som behager os, men imod dem som er fejlende, vildfarne og syndige. Lad alle vor gerninger blive udført i Gud, og hvis vi har umiskendelige karaktertræk, så lad os overvinde disse usmagelige eksempler, og ophøre med at vanære Gud og bringe sandheden i miskredit.
Vore prædikanter og lærer bør søge at fremstille Kristi kærlighed for en falden verden. Prædikenerne ved vore lejrmøder bør i det hele taget ikke være af en oratorisk karakter, for så vil de være som Kains offer, uden Kristi blod der gør dem antagelige for Himlen. De bør vise hvordan Gud har udvist sit had imod synden og sin kærlighed for synderen. Er der nogen kærlighed i den hele verden, som kan tåle sammenligning med den kærlighed Gud viste mod en falden verden? Gud har anbefalet sin kærlighed over for os i det han har givet hele himlen i en gave, endog sin enbårne og højtelskede Søn som gave. Guds kærlighed skal bringes frem for folket. Med hjerter smeltet i ømhed, lad Guds ord blive talt til folk. Lad sandhedens budskaber gå ud til alle jordens hovedveje og biveje, og lad dem som er faret vild blive behandlet med Kristi mildhed. Hvis dem som arbejder for ikke straks og hurtigt griber sandheden, så kritiser og fordøm ikke, men husk altid på at du skal repræsentere Kristus i hans sagtmodighed, mildhed og kærlighed. Så vil du i virkeligheden være en medarbejder sammen med Gud, undervise sandheden som den er i Jesus; og enhver sjæl der vindes for Kristus, vil være en stjerne i din glædeskrone.
Selvom du skulle møde den bitreste modstand, så anklag ikke dine modstandere. De kan tænke som Paulus gjorde, de gør Guds tjeneste, og for disse må vi udvise tålmodighed, sagtmodighed og langmodighed. Dette er den eneste måde hvori vi kan være en smag af liv til liv. Lad os ikke føle at vi har de tungeste prøvelser at bære, hårdeste konflikter at holde ud, og bringe upopulære sandhed. Tænk på Jesus og hvad han led for dig, og vær tavs. Beklag dig ikke, sig ikke knurrende ord, lad ingen bebrejdende eller misfornøjede ord komme ind i dit sind, heller ikke ved mishandlinger og falske anklager. Gå en ligeuadrettet vej: ”Og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de på grund af de gode gerninger, de får at se på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere.” ”Gengæld ikke ondt med ondt, eller skældsord med skældsord, men velsign derimod; thi til at arve velsignelse blev I kaldet. Thi »den, som vil elske livet og se lykkelige dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig; skal vende sig fra ondt og gøre godt; skal søge fred og jage efter den! Thi Herrens øjne hviler på retfærdige, og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt.« Og hvem er der, som kan volde jer ondt, når I er nidkære for det gode? Men selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld, er I salige. Nær ingen frygt for dem, og forfærdes ikke; men Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.”
I bør selv optræde med sagtmodighed over for dem som er i vildfarelse, for var I ikke for nylig i jeres synders blindhed? og på grund af Kristi tålmod bør I da ikke være ømme og tålmodige over for andre? Apostlen formaner os til at være ”barmhjertige og ydmyge.” Gud har givet os mange formaninger at udvise stor venlighed imod dem som sætter os imod, så vi ikke afvejer en sjæl i den forkerte retning. Vort liv må være skjult med Kristus i Gud, vi må kende Kristus personligt; for dette er det evige liv, at kende Gud og Jesus Kristus; så kan vu kun repræsentere ham rigtigt for verden. Lad denne bøn hele tiden stige op: ”Herre, lær mig at gøre som Jesus ville gøre, hvor han er i mit sted.” Uanset hvor vi er, må vi lade vort lys skinne frem til Guds ære i gode gerninger. Dette er den store vigtige interesse for dit liv.
Dem som har et bønneligt sind, vil være i stand til at sige ord i rette tid til dem som kommer inden for deres virkekreds; for Gud vil give visdom hvorved de kan tjene Herren Jesus: ” Thi visdom kommer i dit hjerte, og kundskab er liflig for din sjæl; kløgt skal våge over dig, indsigt være din vogter.” Du vil åbne din mund med visdom, og din tunge vil være venlighedens lov. Hvis de, der bekender sig som kristne, vil agte på Kristi ord, vil alle, der kommer i berøring med dem, erkende, at de har været sammen med Jesus og har lært af ham. De vil repræsentere Kristus, og evige ting vil være tema for tanke og samtale. Evighedens virkelighed vil bringes nær. De vil vogte for sjæle som de står til regnskab for. At vogte for sjæle betyder mere end mange lader til at tro; det betyder at gå ud og opsøge tabte får af Israels hus.
Enfoldig tro på det forsonende blod kan frelse min sjæl; og ligesom Johannes må jeg rette alles opmærksomhed mod Guds Lam, der borttager verdens synd. Jesus har frelst mig, skønt jeg ikke havde noget at give ham, men kun kunne sige:
"Intet i min hånd jeg bringer,
kun til korset jeg mig klynger."
Aldrig har nogen synder af sit ganske hjerte søgt Frelseren, uden at Frelseren blev fundet af ham. Enhver sjæl som stoler på Jesus kan sige:
"Just som jeg er,
ej med et strå af egen grund
at bygge på,
jeg uforskyldt må nåde få
og kommer, o Guds lam, til dig."
Vi kan påberåbe os det velsignede tilsagn: "Jeg slettede som tåge din misgerning og som en sky dine synder." Es 44,22. Dine" mange synder er dig forladt". Luk 7,47. Hvor vidunderligt, hvor befriende er ikke Guds kærligheds solskin! Synderen kan se på dit syndplettede liv og sige: "Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død." Rom 8,34. "Hvor synden blev større, der blev nåden end mere overstrømmende rig." Rom 5,20. Kristus, Frelseren, indpoder et nyt livsprincip i sjælen og denne plante vokser og bærer frugt. Kristi nåde renser, samtidig med at den tilgiver og gør mennesker egnede til Himmelens hellighed. Vi skal vokse i nåde og kundskab om vor Herre Jesus Kristus, indtil vi når til mænds og kvinders fulde modenhed i Kristus.
Gid vi alle måtte nå det høje mål, som Gud har sat for os og ikke mere vedblive at være dværge i vort kristenliv! Hvilket strålende lys ville ikke blive genspejlet for verden gennem gode gerninger, hvis vi kunne blive til de lysbringere, som Gud vil have, vi skal! Hvor mange vil svare på lyset, og for deres del blive lyskanaler for andre. I stedet for at stå stille, så gå fremad. I stedet for at beklage sig, så fryde sig over at Kristus har gjort gode tilvejebringelser for din sjæl. Det er altid vanskeligt at gøre Guds arbejde, når du lader Kristus ud af din erfaring. Jesus siger: ”Uden mig kan I intet gøre,” men igennem Kristus som styrker os, kan vi gøre alt.
Jeg appellerer til vore konferensformænd og til prædikanter og medarbejdere i sagen, at rejse sig i tro og være ihærdige og tapre medarbejdere med Gud. Enhver troende må have energi ved Kristi Ånd, og nå folk igennem Guds kraft. Frelseren er ikke i Josefs nye grav; han er opstået fra graven, og er steget op til himmelen for at være vore sikkerhed, gå i forbøn med sit blods fortjeneste, for vor skyld. Vi har en levende frelser der fremfører sit eget værk på jorden. Vi skal ikke arbejde alene. Guds prædikanter må ikke kun tale fra talerstolen, men komme i personlig kontakt med folk. Der må lægges personligt arbejde i det, så sjæle kan befris fra fjendens snare. Lad os da arbejde i alvor og tro, og vi skal få en velsignet høst.