Kristus har besejret døden og bortført fanger. Mennesker havde set på døden som en frygtelig ting; de havde set på fremtiden med bange anelser; men Kristi opstandelse fra de døde forandrede synet på døden. Kristus er gået igennem graven; og da han opstod fra de døde, førte han en mængde fanger fra graven, og de viste sig for mange [Matt. 27, 52-53]. Hans opstandelse demonstrerede hans magt over døden. De døde i Kristus skal opstå igen til en herlig udødelighed. Han vil komme igen og tage sine efterfølgere til sig, at hvor han er, dér skal også de være.