Hvis du såres fordi din næste eller venner begår fejl til skade for dem selv, hvis de pågribes i fejl, så følg bibelreglen. “Gå hen og sæt ham i rette under fire øjne.” Idet du går til ham som du mener fejler, så sørg for at du taler i sagtmodighed og ydmyghed; for menneskers vrede virker ikke Guds retfærdighed. Den fejlende mand kan ikke på nogen anden måde genoprettes til sagtmodighed, venlighed og øm kærlighed. Vær forsigtig med den måde du er på. Undgå alt i udseende, gestikulationer, tonefald der smager af stolthed, eller selvtilstrækkelighed. Pas selv på ord eller udseende som ophøjer selvet, eller sætter din godhed og retfærdighed i modsætning til deres fejl. Pas på tilnærmelser på afstand; pas på ringeagt, på hovenhed eller foragt. Undgå al der ser ud som vrede; og selvom du taler klart og tydeligt, så lad der ikke bringe skam, ingen udskældende anklage, intet tegn på varme, men på alvorlig kærlighed. Frem for alt må der ikke vær skygge af had eller dårlig vilje, ingen bitterhed eller gnavenhed. Intet andet end venlighed og høflighed kan flyde fra et kærlighedens hjerte. Alligevel behøver disse dyrebare frugter ikke at forhindre dig i at tale på en alvorlig og højtidelig måde, som om engle styrede deres øjne på dig, og du handlede om den kommende Dom. Hav i sinde at irettesættelsens succes beror meget på den ånd det gives i. Forsøm ikke alvorlig bøn så du kan besidde ydmygt sind, og at Guds engle måtte arbejde på de hjerter du prøver at nå, og således blødgøre dem med med himmelsk aftryk, at dine anstrengelser får nytte. Hvis noget godt skal kunne udrettes, så sæt ikke lid til dig selv. Gud alene bør ophøjes. Gud alene har gjort det hele.
Du kan undskylde dig selv for at tale ondt til din bror eller søster, eller nsæte til andre før du går til dem, og tager de skridt som Gud absolut har fordømt. Måske kan du sige: ”Jeg taler ikke til nogen før jeg er så bebyrdet at jeg ikke kan lade være.” Hvad har bebyrdet dig? Var det en tydelig pligtsforsømmelse, et så siger Herren? Du var under syndens skyld fordi du ikke gik og fortalte ham om hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis du ikke gjorde dette, hvis du var ulydig mod Gud, hvordan skal du da være andet end bebyrdet, medmindre dit hjerte er forhærdet, medens du trædte Guds befaling under fode, og hadede in bror eller næste i dit hjerte? Og hvilken måde har du fundet til at aflaste dig selv med? Gud dadler dig for forsømmelsens synd, at du ikke fortæller din bror eller søster om deres fejl, og du undskylder og trøster dig selv under hans dadel ved at købe aflad, og ved synd?
Alle dine anstrengelser for at frelse den fejlende er forgæves. De kan gengælde dig ondt med godt. De er mere til oprør end til overbevisning. Hvad hvis de hører om ikke gode hensigter, og fortsætter den dårlige vej som de er begyndt. Dette vil ofte ske. Nogle gange vil den mildeste g ømmeste irettesættelse ikke have nogen god virkning. I dette tilfælde, ophører den velsignelse du ønskede andre skulle have ved retfærdighedens handlemåde, med at gøre ondt, og lærer at gøre godt, og vil vende tilbage til dig selv. Hvis den fejlende fastholder at synde, så behandle dem venligt og overlad dem til din himmelske far. Du har befriet din sjæl. Deres synd hviler ikke længere på dig. Nu skal du ikke have del i deres synder. Men hvis de går tabt, er deres blod på deres egne hoveder.
E. G. White.