Sidste aften nød vi at Herren gav mig usædvanlig frihed til at tale til folk, her på Nora lejrgrunden. Tale om at det er nødvendigt at have Jesus med sig, når de vender hjem igen. Jeg talte om det er vigtigt at komme til sådanne møder med henblik for at udvirke deres egen frelse, og at andre. De bør have til formål at søge alvorligt efter et dybere nådesarbejde, og en grundigere sandhedskundskab, så I ”altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt”, ”en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus”. ”Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.
Der kan ikke påvirkes mere modsatrettet lejrmødet, eller nogen anden religiøs samling, end megen hjemsøgelse og hensynsløs samtale. Mænd og kvinder har ofte været samlet i grupper, og går i samtale om almindelige emner; som ikke relaterer sig til mødet. Nogle har taget deres gårde med sig, og andre deres huse, lagt planer for bygning. Nogle analyserer andres karakter, og har ikke tid eller temperament til at ransage deres egne hjerter, og opdage deres fejl, og udvikle hellighed i gudsfrygt. Hvis alle som bekender at være Kristi efterfølgere vil udnytte tiden uden for møderne til at tale om sandheden, og dvæle ved den kristnes håb, og bede i alvorlig bøn til Gud, efter hans velsignelse, ville der kunne udrettes lagt større arbejde, end vi har set før. Ikke-troende, som uretsmæssigt anklager dem der tror sandheden, vil blive overbeviste, på grund” af deres gode omvendelse i Kristus.” Ordene og handlingerne er de frugter som vi bærer; ”Derfor på deres frugter skal I kende dem.
Gud gav anvisninger til israelitterne til forsamlingen foran sig på det sted han valgte, og overholde særlige dage, på bestemte perioder, hvor der ikke skulle gøre noget unødigt arbejde; men tiden skulle helliges til at tænke over de Guds velsignelser de har fået. Ved disse særlige anledninger, skulle de bringe gaver, frivillige ofre, og takofre til Herren, eftersom Herren har velsignet dem. De blev anvist at fryde sig - den mandlige og kvindelige tjener, den fremmede, den faderløse og enken - som Gud ved sin egen forunderlige kraft har bragt ud af hård trældom, til at nyde friheden. Og de blev befalet ikke at vise sig tomhændede for Herren. De skulle bringe tegn på deres taknemmelighed til Gud for hans stadige barmhjertigheder og velsignelser på dem. Disse ofre var forskellige, efter hvordan de blev påskønnet som giverne gav de velsignelser de var priviligeret at nyde. Således blev folks karakter tydeligt udviklet. Dem som værdsatte de velsignelser højt, som Gud havde givet dem, kom med ofre efter deres påskønnelse for hans velsignelser. Dem hvis moralske kræfter var bedøvet og lammet af selviskhed og afguderisk kærlighed for det de foretrak, frem for inderlig kærlighed til deres gavmilde Velgører, bragte små ofre. Således blev deres hjerter afsløret. Udover disse særlige festdage i glæde og fryd, blev den årlige påske fejret af det jødiske folk. Herren gjorde indgik en pagt om de ville være trofaste og overholde hans forlangender, om han ville velsigne med deres indtægt, og alle deres hænders gerninger.
Gud forlanger intet mindre af sit folk i disse sidste dage, i brændofre og takofre, end han gjorde for hele det jødiske folk. Dem som Gud velsignede med gode kår, også enken og den faderløse, burde ikke have sine velsignelser ude af tankerne. Især dem Gud har givet fremgang, burde give Gud de ting som er Guds. De burde vise sig for ham, med en selvopofrelsens ånd, og bringe deres ofre i overensstemmelse med de velsignelser Gud har til dem. Men mange af dem som Gud gav fremgang udviser kun ringe taknemmelighed for ham. Hvis hans velsignelser hvilede på dem, han øger deres ejendomme, gør de denne gavmildhed til bånd der binder dem til hengivenhed for deres ejendomme, og de lader verdslige forretninger optage deres kærlighed, og hele deres væsen, og forsømme helligelsen og religiøse privilegier. De kan ikke klare at aflægge deres forretninger, og komme mere frem for Gud, end en gang om året. De vender Guds velsignelser til en forbandelse. De tjener deres egne timelige interesser, på bekostning af Guds forlangender.
Tusindvis mennesker, forbliver der hjemme, år efter år, optaget af verdslige byrder og interesser, og føler at de ikke kan tillade sig at gøre det lille offer at deltage i de årlige samlinger for at tilbede Gud. Han har velsignet dem med kurv og lade, og omgivet dem med sine gaver på højre og venstre hånd, alligevel tilbageholdte de små ofre fra Gud, som han forlangte af dem. De elsker at tjene sig selv. Deres sjæle vil være som lumpne ørken uden himlens dug og regn. Herren bragt dem sin nådes dyrebare velsignelse. Han har udfriet dem fra syndens slaveri, og vildfarelsens trældom, og har åbnet deres formørkede forståelse for den nærværende sandheds herlige lys. Og skal disse beviser på Guds kærlighed og barmhjertighed ikke fremkalde taknemmelighed til gengæld? Vil dem som bekender at tro at alle tings ende er nær være blinde for deres egen åndelige interesse, og leve for denne verden, og dette liv alene? Forventer de at deres evige interesser vil sørge for sig selv? Du vil ikke få åndelig styrke uden anstrengelse fra din side.
Mange som bekender at vente på Herrens tilsynekomst er ivrige, bebyrdede og søger vinding til denne verden. De er blinde for deres egne evige interesser de arbejder for det som ikke helliger. De bruger deres penge på det som ikke er brød. De bestræber sig på at ikke tilfredsstille sig selv med rigdomme de ikke samler sig på jorden, som kan gå tabt. Og de forsømmer forberedelsen til evigheden, som burde være det første og eneste virkelige arbejde i deres liv.
Lad os alle som overhovedet kan, deltage i disse årsmøder. Alle bør føle at Gud forlanger dette af dem. Hvis de ikke selv har gavn af de privilegier som Gud har givet dem, for at de kan blive stærke i ham, og i nådens kraft, vil de blive svagere og svagere, og får er mindre og mindre ønske for at hellige sig Gud. Kom brødre og søstre, til disse hellige sammenkaldelsesmøder, for at finde Jesus. Han vil komme til festen. Han vil være tilstede, og gøre det for dig som du behøver må blive gjort. Jeres gårde bør ikke betragtes af højere værdi end sjælens højere interesser. Om alle de rigdomme I har er nok så værdifulde, vil det ikke være nok til at købe fred og håb, som vil være en uendelig lille fremgang, hvis det koster dig alt du har, og et livslangt slid og lidelser. For at få en stærk og klar fornemmelse af evige ting, og et hjerte i villig lydighed at overgive alt til Kristus, er velsignelser af større værdi end alle denne verdens rigdomme, fornøjelser og herlighed.
Disse lejrmøder er af betydning. De koster noget. Guds tjenere udmatter deres liv for at hjælpe folk, medens mange af dem ser ud som om de ikke mangler hjælp. Af frygt for at miste lidt af denne verdens profit, lader nogen, nogle af disse dyrebare privilegier komme og gå, som om de kun havde lille betydning. Lad alle som bekender at tro sandheden, respektere ethvert privilegium som Gud giver dem for at få et klarere syn på hans sandhed, og hans krav, og nødvendigheden at forberede sig for hans komme. En rolig, glad og lydig tillid til Gud, er hvad han forlanger.
I behøver ikke at bebyrde jer selv med travl uro og unødige bekymringer. Arbejd for dagen, gør trofast det arbejde Gud i sit forsyn har tiltænkt dig, og han vil have omsorg for dig. Jesus vil uddybe og udvide dine velsignelser. Du må anstrenge dig hvis du vil have frelsen til sidst. Kom til disse møder forberedt på arbejde. Efterlad dine bekymringer der hjemme, og kom for at finde Jesus, og han vil blive fundet af dig. Kom med ofre idet Gud har velsignet dig. Vis din taknemmelighed til din Skaber, giveren til alle dine gode gaver, ved et frivilligt offer. Lad ingen som kan, komme tomhændet. ”Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus.
Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer.”
Ellen G. White.