Kokomo, Ind., 14. aug.
Dette møde var en af de største og mest succesrige der nogen sinde er blevet holdt i denne stat. Der var seksogtyve telte på grunden, og tre hundrede brødre og søstre var samlet sammen. Lejren var godt placeret i en bøgelund, helt åben på grunden, med grene der dannede et naturligt tag af blade, så tæt at en let regn, gik igennem, og der blev ikke rejst en parasol eller paraply blev rejst under den skinnende sol. Vejret var generelt godt, undtagen om sabbaten hvor en tung regnstorm afbrød Pastor S. H. Lane, om formiddagen, og afbrød mødet for en stund. Om eftermiddagen samledes folk under det store telt, og vi talte til dem om Peters helliggørelses stige, og gjorde afholdsspørgsmålet til fremtrædende punkt under prædikenen. Vi fik den allerbedste opmærksomhed igennem. Teltet var flydt, og ganske mange kom fra Kokomo by.
Da vi så på de folk der havde samlet sig i lejren, huskede vi det første lejrmøde som vi deltog i Indiana, kunne vi ikke lade være med at sige: ”Hvad har Herren udrettet?” Det var en meget lille gruppe der samledes sig den gang, der ikke talte mere end halvtreds troende; det så ikke opmuntrende ud for missionsarbejdet på den mark. Men nu glæder vi os over at se over tre hundrede troende slået lejr må grunden; og vi har ikke mødt mere intelligente, forstandige og sandhedselskende folk på nogen af vore lejrmøder end i Indiana. Mange af dem er udannede og indflydelsesrige personer.
Sandheden blev håndteret med succes her, demonstrerede hvad der kan gøres gennem guddommelig hjælp, og ved alvorligt og udholdende anstrengelse. Den forfinende indflydelse som sandheden har på deres liv og karakter som modtager den, var der et meget stærkt eksempel på her. Under foredraget anmodede vi sådanne om at rejse sig, som havde været hengivne til brugen af tobak, men helt havde sluttet med at bruge det, fordi de var blevet oplyst ved sandheden. En femogtredive-fyrretyve stykker rejste sig, og af disse var en ti-tolv stykker kvinder. Derpå bad vi dem rejse sig, som læger havde frarådet at ophøre med at bruge tobak, fordi det kunne blive skæbnesvangert for dem, eftersom de var blevet så vant til denne falske stimulans, at de ikke ville kunne leve uden den. Som svar rejste otte personer sig op, hvis ansigter vidnede om, at de var sunde både i sjæl og legeme.
Hvor forunderlig er ikke den helliggørende indflydelse som denne sandhed har på menneskelivet, og gør mennesker afholdne, som har hensvæver sig i tobak, vin og andre moderne udsvævelser. Her så vi unge mænd give deres hjer til Gud og bliver bekendt med sandheder som er åbenbaret i hans Ord. Mange unge mænd i denne konferense vil være medarbejdere i Guds sag. Vi stiftede behageligt bekendtskab med dr Hill og hans hustru. Sidstnævnte var aktiv medarbejder i Kvinders Afholdsunion i Rochester. De accepterede begge sandheden, og var til det første lejrmøde, som blev holdt for atten år siden.
Konferensemøderne var fortræffelige. Brødre og søstre satte hurtig tid af til det. Det var ikke nødvendigt at tilskynde til den trofaste fremførelse af vidnesbyrd. Ofte stod to til fire op på samme tid. Der var ikke skygge af beklagelser, men næsten alle udtrykte taknemmelighed og glæde at de havde fået mulighed for at høre og tage imod sandheden. Vidnesbyrdene var korte, fulde af liv, og glade håb, og var opbyggende for alle der hørte dem. Indflydelsen fra Guds Ånd var til stede, og manges tårefyldte øjne og sønderbrudte udsagn indikerede dens blødgørende virkning på deres hjerter.
Redaktøren af Kokomo Dispatch var på stedet om sabbatten. Bagefter skrev han nogle notitser om, at vi skulle tale til forsamlingen på lejrpladsen søndag eftermiddag over emnet Kristelig afholdenhed, på lejrpladsen søndag eftermiddag. Det var en behagelig dag, og pladsen var fri for støv, fordi det havde regnet foregående dag. Pastor Waggoner talte med stor frihed om formiddagen til en god forsamling, om sabbats-emnet. Tre udflugtstog læssede deres levende last af. Folk her på egnen er meget begejstrede for afholdssagen. Kl. 14.30 talte vi til ca. 8000 mennesker om afholdenhed set fra et moralsk og kristent synspunkt. Vi blev velsignet med at kunne tale tydeligt og utvungent og blev påhørt med den største opmærksomhed af den vældige forsamling.
Vi forlod den populære foredragsholders slagne vej og sporede oprindelsen til den herskende drikfældighed til hjemmet, spisebordet og eftergivenhed for barnets appetit. En pirrende kost skaber trang til endnu stærkere stimulanser. Drengen, som således får sin smag ødelagt, og som ikke lærer at beherske sig, bliver drankeren eller tobaksslaven som ældre. Emnet blev taget op på bred basis, og det blev påpeget, at forældre havde pligt til at opdrage deres børn til at have et ret syn på livet og dets forpligtelser, og til at give dem en god grundvold for en retskaffen kristen karakter. Skal det store arbejde med afholdsreformen virkelig lykkes, må det begynde i hjemmet.
Om aften talte ældre Waggoner om bladet Signs of the Times, til en stor opmærksom tilhørskare. Mange kom med bemærkninger til denne prædiken, og hans prædiken om sabbaten, havde vækket nye tanker i deres sind, og de var besluttet på at undersøge disse emner.
Om mandagen var møderne af dyb interesse. Vi led af lungebetændelse, på grund af den strenge kulde, og var bange for at blive skadet af at holde taler, men medens vi talte til folk om de prøvelser og vanskeligheder som apostlene udholdt, da den kristne kirke blev oprettet, glemte vi vor træthed og smerte, og Herrens Ånd hvilede over os, og på mange af vore tilhørere. Efter at have talt i halvanden time, indbød vi syndere og frafaldne – alle dem som ikke havde bevis for at de var knyttet til Himlen – at komme frem og gå sammen i bøn med dem fra Guds folk. Halvtreds tog imod indbydelsen, femten af dem gjorde deres første start i kristenlivet. En usædvanlig højtidelighed hvilede over forsamlingen, medens overbevisende appeller blev givet for at søge frelse. Bønnestunderne var alvorlige. De syndige menneskers Frelser virkede til at være i vor midte, og indbød medfølende: ”Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke.”
Dem som kom frem fik anledning til at tale hvis de ønskede dette. Mange frembar vidnesbyrd at de søgte Frelseren for første gang. To unge damer, som var søstre, løftede korset, og gav udtryk for beslutning at begynde et nyt liv. Det var faktisk et interessant blik. Kristus siger: ”Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.” Med skælvende læber og tårefyldte øjne bekendte mange deres frafald, og deres faste beslutning på at vende tilbage til Herren, at han måtte vende tilbage til dem, og helne al deres frafald. Der blev truffet aftale med dem som søgte Frelseren at mødes i et af teltene for særligt arbejde for dem. Dette møde var en af de bedste af sin slags som vi nogen sinde har været vidne til. De søgende søgte selv Herren helt, fremkom med deres bønner til den ynkende syndstilgivende Frelser.
Et meget interessant træk ved dette møde var bror og søster Hills datters sag, en stum sekstenårig person. Hun forenede sig med de søgende, og bad med tegn; det var et meget højtideligt og indtryksfuldt syn. Femten blev døbt, bland dem var dr og fru Hill, og deres stumme datter. Derudover vil ganske mange blive døbt når de kommer hjem. Tirsdag morgen blev bror Barlett ordineret til prædikanttjenesten. Mødet ved denne lejlighed var en meget dyrebar stund. Herren satte sit segl på værket, og velsignet bror Barlett, og brødrene Waggoner og Lane, som ledte hans ordination.
Mrs. Ellen G. White.