Guds folk bør ikke efterligne verdens mode. Dette har nogle gjort, og mister hurtig den særlige og hellige karakter som bør skille dem ud som Guds folk. De lyver om deres bekendelse. De tror at de ikke er som verden, men de ligner dem så meget i klæder, i omgang og handlinger, at der ikke er forskel på dem.
Hvorfor er det så vanskeligt at føre et selvfornægtende og ydmygt liv? Er det ikke fordi bekendende kristne ikke er døde fra verden? Var de det, ville det så ikke være let at leve for Kristus? Men mange har tilbøjelighed til at klæde og handle lig verden mest muligt, og alligevel gerne vil til himlen. Disse prøver at komme opad en anden vej. De går ikke ad den snævre port og smalle sti. Og når de lægges i døden, er det store spørgsmål: ”Er jeg klar til at dø, og parat til at stå frem for Gud i dommen, og tage det store tilbageblik?” Hvis de så kunne komme tilbage og leve om igen, ville de så rette op på deres liv; ville de undgå verdens dårskaber, og forfængelighed og stolthed. De ville leve til Guds ære, og sætte et eksempel for alle omkring dem.
Ganske få viser interesse for deres evige kamp; få bereder sig til deres endelige skift; jorden tiltrækker dem, dens rigdomme virke værd for dem. De finder nok til at optage tankerne med. Satan søger altid at kaste dem dybere og dybere ud i dette livs bekymringer. Ligeså snart det ene problem kommer ud af tankerne, står han parat til at involvere dem i andre ting og opildne et helligt ønske i dem om flere jordiske ting. Og sådan går tiden, og når det er for sent ser de at de ikke har vundet noget af betydning. De har grebet i mørke, og mistet evigt liv.
Mange klæder sig ligesom verdens mennesker for at vinde indflydelse. De tilbringer timer der er værre end kastet bort, til at studere den ene eller den anden mode for at pynte det stakkels, dødelige legeme. Men her begår de en sørgelig og skæbnesvanger fejltagelse. Hvis de ønsker sig en frelsende indflydelse, hvis de ønsker, at deres liv skal vidne til gunst for sandheden, så må de efterligne det ydmyge forbillede. De må vise deres tro ved gode gerninger og gøre skillelinjen bred mellem sig og verden. Ordene, påklædningen og gerningerne skal vidne for Gud. Så vil alle opleve en hellig påvirkning og alle gøre den erfaring om dem, at de har været sammen med Jesus. De tvivlende vil opdage, at det påvirker karakteren at tro på Kristi genkomst.
Gud hader stolthed; “og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer.” Den tredje engels budskab må virke som surdej på manges hjerter der bekender at tro dette; stolthed, selviskhed, ærgerrighed og kærlighed til verden må underlægges. Jesus kommer snart; og han vil ikke anerkende andre som sine, end de som er blevet renset og gjort hvide, og som har holdt sig adskildt, uplettet af verden.
De som bekender at tro den tredje engels budskab, sårer ofte Guds sag ved lethed, spørg og bagateller. Dette onde er over alle vore rækker. Man bør ydmyges over for Herre; Israels Gud burde splitte hjertet, og ikke klædningen. Der ses sjældent en barnlig enfoldighed; der tænkes mere på menneskets bifald end på Guds mishag. Bring jeres hjerter i orden, kære brødre og søstre, så livets skrøbelige tråd ikke skæres over, og I ligger utildækkede i graven, uforberedt til Dommen. Hvis I ikke får fred med Gud, og river jer løs af verden, vil jeres hjerter blive hårdere, og I vil læne op af en falsk støtte, en falsk forberedelse, og finder for sent ud af jeres fejltagelse for at få et velfunderet håb.
Øksen må ligge ved træets råd. Menigheden må ikke tillade stolthed og verdslighed. Det er disse ting som skiller Gud fra sit folk. De har sovet hen i stolthed og tilpasset sig den verden som ligger midt i menigheden. Stolthed, ærgerrighed, selviskhed og verdenskærlighed bliver hele tiden større. Den ydre fremtoning fortæller noget om hjertet. Når hjertet er under indflydelse af sandheden, betyder det døden for verden, og de, der er døde for verden, lader sig ikke påvirke af de vantros latter, spot og foragt. De vil føle et inderligt ønske om at ligne deres Mester i dette: ikke at være af verden. De vil ikke efterligne dens skikke og moder. De vil altid have dette høje mål for øje: at herliggøre Gud og vinde den evige arv, og i sammenligning med dette vil alt af jordisk natur blive helt ubetydeligt.
For mange forsømmer Bibelen. De gør den ikke til deres studiebog og livsregel som de burde. Særlig de unge er skyldig i denne forsømmelse. De fleste af dem har masser af tid til at læse andre bøger; men den dyrebare bog som peger til evigt liv, den vigtige bog som skal dømme dem på den sidste dag, bliver knapt nok studeret over hovedet. Intetsigende historier læses med opmærksomhed, medens Bibelen går forsømt forbi. En dag kommer, en dag med skyer og dykt mørke, hvor alle vil ønske at de var grundigt udstyret med Guds ords tydelige og enkle sandheder, hvor de sagtmodigt, og dog beslutsomt kan indfri deres håb. Alle må forstå årsagen til deres håb, og styrke deres egne sjæle i den hårde konflikt, overfor Guds folk. Uden dette, vil de vente, og kan ikke være faste og besluttede.
Gud vil få et adskilt og anderledes folk fra verden. Når nogen nærer ønske om at efterligne verdens mode, ophører han med at erkende dem som sine børn, og de bliver verdens og mørkets børn. De som bekendte Kristus, lægger ham i virkeligheden bort, og viser at de er fremmede over for den sagtmodige og elske Jesu nåde. Havde de gjort sig selv bekendt med ham, vil de vandre værdigt med ham.
Unge og gamle, Gud prøver jer. I afgør jeres egen evige skæbne. Jeres stolthed, jeres forfængelige og intetsigende omgang, jeres selviskhed alt sammen på vægten, og i mange er det ondes tyngde imod jer. Hvor det onde vokser og slår dybe rødder, kvæler det de gode frø, som er blevet sået i hjertet. Mange biler sig selv ind at de er gode kristne, som ikke får en eneste lysstråle fra Jesus. De ved ikke hvad det vil sige at få hjertet fornyet ved nåde. De har ingen levende erfaring selv med Guds sager.
Gud forsøger sit folk i denne verden. Dette vil berede sted for hans tilstedeværelse. Her viser personer hvilken kraft der påvirker deres hjerter og kontrollerer deres handlinger. Hvis det er en kraft til guddommelig sandhed, vil det føre til gode gerninger. Det vil ophøje ham der tager imod og gøre ham ædelhjertet og generøs, ligesom sin guddommelige Herre. Men hvis onde engle kontrollerer hjertet, vil det kunne ses på forskellige måder. Frugten vil være ægerrighed, selviskhed, stolthed og onde lidenskaber. Hjertet er svigefuldt i alt, og desperat ondt. Mange religionsbekendere vil ikke ransage sig selv nøje, for at se om de har troen, og noget leder til et falsk håb. Det er som om de tror at sandheden vil frelse dem. Når de undertrykker sig de synder som Gud hader, vil Jesus komme ind og bo hos dem og de med ham. De vil drage guddommelig kraft fra Jesus, og vil vokse op i ham, og kunne sige med hellig jubel: ”Tak til Gud, som giver os sejr gennem vor Herre Jesus Kristus.
Det er enhver kristens privilegium at glæde sig over Guds Ånds dybe bevægelser. En liflig himmelsk fred vil herske i sindet, og I vil meditere med behag over Gud og himlen. Du kan fæstne sig over hans ords herlige løfter. Men vær først klar over at du har påbegyndt den kristne vej. Vær klar over de første skridt der tages på vejen til evigt liv. Bliv ikke bedraget her; for evige interesser står på spil.