Et af tegnene på de sidste dage er børns ulydighed mod deres forældre. Erkender forældrene deres ansvar? Mange synes at have mistet den bevågenhed, de altid burde vise deres børn, og giver dem lov til at hengive sig til syndige lidenskaber og at være ulydige. De tager kun lidt notits af dem indtil deres egne følelser bliver oprørte, hvorefter de i vrede straffer dem.
Mange forældre må aflægge et forfærdeligt regnskab for deres sidste forsømmelse af deres børn. De har opfostret og gemt på deres onde temperament ved at bøje sig for deres ønsker og vilje, medens børnenes ønsker og viljer bør bøjes mod dem. De har pådraget sig Guds vrede på dem og deres børns vrede ved disse ting. Forældre, har I glemt at der står skrevet i det hellige ord: ”Han der sparer på kæppen, hader sin søn.” Børn overlades til at rejse sig i stedet for at blive opdraget. De stakkels små børn får ikke lov til at kende eller forstå en rettelse, når de er ti eller tolv måneder gamle, og de begynder at blive hårdnakkede som meget unge. Forældre lader dem give efter for onde tilbøjeligheder og lidenskaber uden at undertrykke dem eller holde dem ned, og derved gemmer de på og giver onde lidenskaber næring, indtil de vokser med deres vækst og befæster dem.
Børn af dem, som tror på sabbatten, vanhelliger ofte Guds hus og overtræder sabbatten. I nogle tilfælde får de endda lov til at løbe omkring i huset, lege, snakke og demonstrere deres dårlige karakter under de møder, hvor de troende burde tilbede Gud i helligt skrud. Og på det sted, der skulle være helligt, og hvor der skulle herske hellig stilhed, ydmyghed og fuldkommen ro og orden, bliver der en ren babylonisk forvirring. Det er nok til al vække Guds mishag og få ham til at skjule sit åsyn for vore møder. Hans vrede optændes for disse ting, og han vil ikke, så længe disse ting er der, gå ud med Israel for at kæmpe mod deres fjender. Vor tros fjender får lov at sejre på bekostning af Guds mishag. For børnene står forældrene i stedet for Gud og forældrene må aflægge et regnskab om de har været trofaste over for de små der er betroet i deres varetægt. Forældre, nogle af jer opfostrer børn for at blive hugget ned af dødsenglen, hvis I ikke øjeblikket ændrer jeres kurs, og er trofaste imod dem. Gud kan ikke dække over synd, heller ikke i børn. Han kan ikke elske uregerlige børn, som har heftige anfald, og han kan ikke redde dem i trængslens stund. Vil I lade jeres børn gå fortabt på grund af jeres forsømmelse? Upålidelige forældre, jeres blod vil være over jer, og jeres frelse ikke tvivlsom med jeres børns blod på jer? børn der kunne have været frelst har I sat i jeres sted, og gjort jeres pligter som trofaste forældre burde have gjort.
”Gud sagde: ”Jeg kender Abraham og ved at han vil befale at hans hus gør som ham,” og Gud gav ham den ærer at blive stamfader til de udvalgte. Forældre, I har pligt til at have jeres børn under fuldstændig kontrol og tøjle deres tilbøjeligheder og uheldige temperament. Og hvis børnene tages med til møde, bør man lade dem vide og forstå, hvor de er at de ikke er hjemme, men der, hvor Gud mødes med sit folk. Der bør drages omsorg for, at de er stille og ikke leger, og Gud vil vende sit ansigt mod jer for at mødes med jer og velsigne jer."
Når der hersker ro og orden ved de helliges møder, vil sandheden have en bedre indvirkning på alle, som hører den. Det vil fremkalde en højtidelighed, der i høj grad tiltrænges, og sandheden vil kunne påvirke sjælens inderste, og en dødelig sløvhed vil ikke hvile over tilhørerne. Troende og vantro vil blive påvirket deraf. Det har været tydeligt, at Guds ark visse steder er blevet fjernet fra menigheden, for de hellige bud er blevet overtrådt, og Israels styrke er blevet svækket.
Forældre, ret på jeres børn. Begynd så længe de er unge, medens indtrykkene er gøres nemme, og få deres onde træk undertrykket, før de vokser op og styrker dem med deres kræfter.
”I skal med kærlighed irettesætte jeres børn. Lad dem ikke få deres vilje indtil I bliver vrede og derefter straffe dem. Sådanne irettesættelser tjener kun til det onde. Efter at I trofast har gjort jeres pligt over for jeres børn, bring dem da til Gud og bed ham om at hjælpe jer. Fortæl ham, at I har udført jeres del, og bed derpå i tro Gud om at gøre sin del, det som I ikke kan gøre. Bed ham om at dæmpe deres tilbøjeligheder og gøre dem milde og venlige ved sin Helligånd. Han vil høre jeres bøn. Han vil hellere end gerne besvare jeres bønner. Gennem sit ord har han pålagt jer at irettesætte jeres børn ”uden at skåne dem på grund af deres gråd” (Ordsp 19,18.) og vi må give agt på hans ord om disse ting. Det vil visselig bringe Guds mishag over forældre når de lader ham gøre det han har overladt og befalet dem at gøre. Gud retter os når vi er ulydige; og går på vildspor bort fra ham; og forældre bindes ved Guds ord til at rette deres børn når de er dem ulydige, og viser ondt temperament. Stands det allerførste tegn på lidenskabelighed. Bryd viljen, (men gør det i ømhed, og forsigtigt,) og jeres børn vil blive langt lykkeligere for det, og I vil blive lykkeligere. Gud vil huske jeres anstrengelser, og han er så nøjeregnende at han lægger mærke til en spurv der falder til jorden; han der bemærkede og roste Abrahams trofasthed, vil ikke gå jeres anstrengelser forbi. Han som aldrig døser eller sover vil være parat til at hjælpe jer, med sin Ånd og nåde, og vil belønne jeres svage anstrengelser."
Forældre, frem for alt, drag omsorg for jeres børn om sabbaten. Lad dem ikke overtræde Guds hellige dag ved at lege i huset eller uden for dørene. I kan lige så godt bryde sabbaten selv, som at lade jeres børn gøre det, og når I lader jeres børn strejfe omkring, og lade dem leje på sabbaten, ser Gud på jer som sabbats-brydere. Jeres børn, som er under jeres kontrol, bør være der til at I kan tænke jer om. Jeres ord bør være deres lov. Vågner forældre ikke op til deres pligt før det er for sent, og tager alvorligt fat, indhenter det tabte, og anstrenger sig utrætteligt for at frelse deres børn?
Børn er fjendens retmæssige bytte, fordi de ikke er nådens undersåtter, har ikke erfaret den rensende kraft i Jesu blod, og onde engle har adgang til disse børn; og nogle forældre er uforsigtige og lader dem virker med få begrænsninger. Forældre har et stort arbejde at gøre i denne sag, ved at rette og underlægge deres børn, og derved bringe dem til Gud og forlange hans velsignelse over dem. Ved forældres trofaste og utrættelige anstrengelser, og velsignelsen og nåden bønfaldt af Gud på børnene, vil onde engles kræfter brydes, og en helliggørende indflydelse udgydes på børnene, og mørkets magter må give op.
Da udslettelses-englen gik igennem Ægypten, for at udslette førstefødte mennesker og dyr, blev Israel pålagt at samle deres børn og familier i husene hos sig, og så markere deres dørstolper med blod, så udslettelses-englen kunne gå forbi deres boliger, og hvis de ikke gennemgik denne proces, var der ingen forskel mellem dem og ægypterne.
”Snart vil den ødelæggende engel blive udsendt igen, ikke for at dræbe de førstefødte, men for at udrydde unge og gamle, både mænd, kvinder og børn, som ikke bærer Guds segl. Forældre, hvis I ønsker at frelse jeres børn, så hold dem adskilt fra verden og fra fordærvede børns selskab. Hvis I tillader dem at være sammen med dem, kan I ikke forhindre dem i at deltage i deres ondskab og blive fordærvede. Det er jeres pligt at våge over jeres børn og vælge deres omgangsfæller. Lær jeres børn at adlyde jer, så vil de få lettere ved at adlyde Guds bud og bøje sig for hans krav. Lad os aldrig forsømme at bede med og for vor børn. Han, som sagde: ”Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig,” vil lytte til jeres bønner for dem, og troende forældres besegling vil dækker deres børn, hvis de er opdraget i Herrens tugt og formaning.
E. G. White.