Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. Guds ord frembyder de allerbedste muligheder for uddannelse og den mest værdifulde kundskabskilde, som er inden for menneskets rækkevidde. Forstanden tilpasser sig de emners omfang, som man kræver, at den skal beskæftige sig med. Hvis den kun beskæftiger sig med ubetydelige, dagligdags emner, og man aldrig kræver, at den skal anstrenge sig alvorligt for at forstå store og evige sandheder, vil den blive uudviklet og svag. Derfor er skrifterne et værdifuldt middel til at udvikle evnerne, gennemlæses de, i en ærbødig og lærvillig ånd, vil de udvide og styrke sindet, ligesom ingen andre kan. De leder direkte til studiet af de mest ophøjede, de mest forædlede og mest storslåede sandheder, som det er givet menneskets forstand at beskæftige sig med. De henleder vore tanker på det guddommelige ophav til alle ting. Vi ser den Eviges karakter åbenbaret og lytter til hans stemme, når han samtaler med patriarker og profeter. Vi ser hans forsyns hemmeligheder forklaret, de store problemer, som har beskæftiget ethvert dybttænkende menneske, men som menneskeforstanden forgæves søger at løse uden åbenbaringens hjælp. De åbner et enkelt og dog ophøjet teologisk system for vor forståelse idet de fremstiller sandheder, som et barn kan fatte, men som alligevel er så vidtrækkende, at de forbløffer de mest skarpsindige tænkere.
Jo nøjere man gransker Guds ord, og jo bedre man forstår det, desto klarere vil man indse, at der vil vedblive at være uendelig visdom, kundskab og kraft. Dem som søger at finde ud ad Gud som han er åbenbaret i de inspirerede sider, vil den hårde men nyttige lektie, at den menneskelige forstand ikke er almægtig; der uden guddommelig hjælp, med menneskelig styrke og visdom kun er svag og tåbelig.
Den forstandsmæssige oplæring er en velsignelse, når den er kontrolleret af Guds kærlighed og frygt for Gud, og helliget til hans tjeneste. Denne verdens lærde lader sig ikke let nå af Guds ords praktiske sandheder. Grunden er den, at de stoler på menneskelig visdom og er stolte af deres overlegne intelligens, og at de derfor ikke er villige til at blive ydmyge disciple i Kristi skole. Vor frelser hverken ringeagtede lærdom eller foragtede dannelse, men alligevel valgte han ulærde fiskere til evangeliets gerning, fordi de ikke var blevet oplært til verdens falske skikke og overleveringer. De var mennesker med gode, naturlige evner og med et ydmygt, lærvilligt sind, mennesker, som han kunne opdrage til sin store gerning. På det daglige livs vej findes der mange, som tålmodigt udretter dagens slidsomme gerning uden at ane, at de er i besiddelse af evner, som, hvis de blev udnyttet, ville ligestille dem med verdens højest ærede mænd, men hvis disse slumrende evner skal vækkes og udvikles, må de bringes i berøring med en øvet hånd, Det var den slags mennesker, Jesus knyttede til sig, og han gav dem den store forrettighed i tre år at blive oplært under hans vejledning. Intet studium i rabbinernes skoler og filosoffernes kollegier kunne ligestilles hermed. Guds Søn var den største lærer, verden har set.
De lærde lovkyndige, præster og skriftkloge afviste med foragt at lade sig belære af Kristus. De ville tværtimod belære ham, og ofte forsøgte de det, men kun for at lide nederlag ved den visdom, som afslørede deres uvidenhed og dadlede deres dårskab. ..... De vidste, at han ikke var oplært i profeternes skoler, og de opdagede ikke hans guddommelige naturs herlighed i manden fra Nazarets ringe skikkelse. Men denne uanselige lærers ord og meninger, som er blevet berettet af de ulærde ledsagere, han omgav sig med, har virket som en levende kraft i menneskers sind fra den dag og indtil nu. Ikke blot de ringe og uvidende, men mænd med uddannelse, intelligens og ånd siger ærbødigt ligesom fortidens undrende og glade tilhørere: "Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler." Joh 7,46.
Det lys og den forståelse, som Guds ord skænker, er ikke udelukkende eller hovedsagelig beregnet på at udvikle åndsevnerne. Med et formål, der var højere end noget jordisk eller timeligt gode, blev Guds hellige ord betroet mennesker. I dem ser vi den store plan til menneskers frelse åbenbaret, de muligheder, der blev fundet til at befri menneskeslægten fra Satans magt. Vi ser Kristus, vor frelses banebryder, møde mørkets fyrste i åben kamp og ganske alene vinde sejren på vore vegne. Vi får også at vide, at der ved denne sejr blev åbnet en håbets dør, en kraftens kilde, og at vi som tro stridsmænd må kæmpe vore egne kampe med den listige fjende og vinde sejr i Jesu navn. Hver eneste sjæl må møde mørkets magter. Unge såvel som gamle vil blive angrebet, og alle burde forstå beskaffenheden af den store strid mellem Kristus og Satan og gøre sig klart, at den angår dem selv. Alle er aktører på scenen, har del i kampen. For at være rustet til kamp, behøver alle "Åndens sværd, som er Guds sværd."
I skriften vises sandheder som særlig gælder vor egen tid. Skriftens profetier peger mod tidsperioden lige før Menneskesønnens tilsynekomst, og her gælder deres advarsler og trusler i høj grad. Daniels profetiske perioder, breder sig til aftenen for den store fuldbyrdelse, kaster en masse lys over begivenhederne der vil udspille sig. Åbenbaringens bog er også fyldt med advarsler og undervisning om den sidste slægt. Den elskede Johannes skildrer, under Helligåndens inspiration, de frygtelige og gyselige scener der er i forbindelse med afslutningen af jordens historie, og bringer Guds folks opgaver og farer. Ingen forbliver i uvidenhed, ingen behøver at være uforberedt når Guds dag kommer.
Det er ikke nok, at have en forstandsmæssig viden om sandheden. En sådan viden kan ikke give det lys og den forståelse der er nødvendig for frelse. Ordet må finde vej ind til hjertet. Det må finde frem ved Helligåndens kraft. Viljen må bringes i samklang med de krav, der stilles til den. Ikke blot forstanden, men hjertet og samvittigheden må samvirke for at tage imod sandheden.
Når Guds ord får adgang, giver det de enfoldige indsigt, dem, der ikke er oplært i verdens visdom. Helligånden gør skriftens frelsende sandheder forståelige for alle dem, der ønsker at kende og gøre Guds vilje. Mennesker uden boglig dannelse er i stand til at fatte de højeste og mest gribende emner, der kan fange menneskers opmærksomhed emner, som gennem alle evigheder vil blive genstand for de frelstes gransken og lovsang.
Det er den visdom, Guds ord giver os, som ikke kan findes noget andet sted, men som vi behøver mere end noget andet. Vi trænger til i denne vor tid at vide, hvad vi skal gøre for at undfly Satans snarer og vinde herlighedens krone. Hvis vi på noget tidspunkt ikke klart forstår Skriftens vidnesbyrd om en opgave, så er vi pålagt at gå til den store Lærer. Når som helst vi mangler visdom, er det vort privilegium og pligt at spørge Gud. Hvis vi kommer i ydmyghed og tro, skal vi ikke sendes tomhændet bort.
Men når en klart ser hvad opgaven kræver, så lad ham ikke gå til Gud med bøn om at han kan fritages fra lydighed, fordi det involverer et kors. Lad ham gå, frem for med en ydmyg ånd, spørge efter guddommelig styrke og visdom, og acceptere og praktisere sandheden. "Hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier." "Således kan den "simple" person effektuere dens opgaver med sand visdom, gøre Guds ord til regelsæt i livet, være et levende eksempel på salmistens ord: "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt."
Hvis de unge blot ville lære af den himmelske lærer, som Daniel gjorde, ville de forstå, at Herrens frygt er visdoms grundlag ..... De, der helliger sig til Gud, og som har hans nådes beskyttelse og hans ånds levendegørende indflydelse, vil lægge skarpere åndsevner for dagen end verdensmennesket. De vil være i stand til at nå den højeste og ædleste udvikling af alle deres evner. Dem som helliger sig selv til Gud, og som har hans nådes beskyttelse og hans Ånds opildnende indflydelse, vil visere en skarpere forstandsmæssig kraft, end den verdslige. De vil være i stand til at nå de højeste, og ædleste brug af alle evner.
Studiet af skrifterne vil give verdens mennesker en stærkere og mere aktiv forstand, end den højeste brug af de emner som menneskelig visdom indbefatter. Dem som især har prædikantgerningen for øje bør flittigt studere Guds ord. Derved, kan de sikre mental disciplin, og samtidig få kendskab til dens righoldige forråd, som de kan trække fra som de kan drage nye og gamle ting fra.
Der er stor forskel på, hvad Gud har givet menneskene evne til at blive, og den grad af fuldkommenhed, de i virkeligheden opnår. Hvis det blev anset for at være en pligt at opelske alle vore kræfter til fuld styrke, vil de være en stadig vækst. Bibelen lærer mennesker at handle fra princip, og hvor meget held vi har med at modstå en ond påvirkning, styrker vi dette princip som er blevet angrebet. Er vi i besiddelse af flere talenter er det ingen garanti for deres anvendelighed og lykke i livet. De rette principper er den eneste basis for sand fremgang.
Det er nødvendigt at tænke rigtigt, for at handle med visdom. For at forme en velafbalanceret karakter, må vi være opmærksom på forbedre de fysiske, mentale og moralske evner; og bibelen indeholder den mest værdifulde undervisning for hver af disse.