Review and Herald d. 13. oktober 1904

Det afsluttende arbejde

Vi ser et særligt arbejde for os, der bliver gjort. Nu skal vi bede som aldrig før efter Helligåndens vejledning. Lad os søge Herren af hele hjertet, så vi kan finde ham. Vi har taget imod lyset fra de tre engles budskaber; og nu behøver vi at komme besluttet frem til fronten, og tage ståsted på sandhedens side.

Det fjortende kapitel i åbenbaringen er af dyb interessen. Dette skriftsted vil snart kunne forstås I alle sine afskygninger, og de budskaber Johannes åbenbareren fik, vil gentages i tydeligste vendinger.

Profetierne i Åbenbaringen det attende kapitel vil hurtigt fuldbyrdes. Under proklamationen af den tredje engels budskab, skal den anden komme ned fra himlen, men stor kraft, og jorden skal oplyses med dens herlighed. Herrens Ånd vil rigt velsigne helligede menneskelige redskaber, så mænd, kvinder og børn vil åbne deres læber og prise og sige tak, fylde jorden med Guds kundskab, og med Hans uovertræffelige herlighed, ligesom vandende fylder havet.

Dem som fra begyndelsen har fastholdt deres tillid helt til enden, vil være lysvågen når den tredje engels budskab proklameres med stor kraft. Under det høje råb vil menigheden ved hjælp af deres ophøjede Herres guddommelige indgriben udbrede frelsens kundskab så meget, at lyset vil blive bragt til hver eneste by og landsby. jorden vil blive fyldt med frelsens kundskab. Guds genoplevende ånd vil lade de ivrige arbejderes anstrengelser lykkes i så overvældende grad, at lyset om den nærværende sandhed vil skinne alle vegne.

Den frelsende kundskab om Gud vil udføre dens rensende arbejde på enhver troende sind og hjerte. Ordet erklærer: ""Da stænker jeg rent vand på eder, så I bliver rene, jeg renser eder for al eders urenhed og alle eders afgudsbilleder. Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders kød og giver eder et kødhjerte. Jeg giver min Ånd i eders indre virker, at I følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud."" Dette er udgydelsen af Hellignånden, som er sendt fra Gud for at gøre sin gerning. Israels hus skal besjæles af Helligånden og døbes med frelsens nåde.

Midt iblandt de forvirrende råb: ”Se, her er Kristus! Se, der er Kristus!” vil der frembæres et særligt vidnesbyrd, et særligt sandhedsbudskab der passer for denne tid, som er et budskab der skal modtages, tros på og handles efter. Det er sandheden , ikke fantasifulde ideer, som har virkning. Ordets evige sandhed vil stå frem fri fra alle forlokkende vildfarelser og spiritualistiske fortolkning, fri fra al fantasi trukket fra forlokkende billeder. Falsknerier vil anspore Guds folks opmærksomhed, men sandheden skal stå iklædt sin skønne og rene klæder. Ordet, dyrebart i sin hellige og opløftende indflydelse, skal ikke sættes ned på niveau med almindelige og ordinære sager. Den skal altid forblive ubesmittet fra de falsknerier som Satan forsøger at bedrage med, om muligt også de udvalgte.

Evangeliets proklamation er det eneste middel som Gud kan beskæftige mennesker med, som hans redskaber for sjælevinding. Idet mænd, kvinder og børn forkynder evangeliet, vil Herren åbne den blindes øjne til at se hans love, og vil skrive Sin lov på den oprigtigt angrendes hjerte. Guds instiktive Ånd, arbejder gennem menneskers agenter, leder de toende til at være et sind, en sjæl, der samstemmende elsker Gud og holder Hans bud – bereder sig her nede for forvandling.

Der har været konflikter, og der vil være det indtil Herrens røst i himlen kan høres og sige: “Det er sket.” Og efter at de genløste tages ti himlen, vil Gud Faderen forherliges i kroningen af Herre Jesus, som gav sit liv som løsesum for verden,

Lad proklameingsarbejdet af Kristi evangelium være virkningsfuld ved Helligåndens hjælp. Lad ikke en eneste troende, på trængslens og prøvens dag som allerede er begyndt, lytte til fjendens påfund. Det levende ord er Åndens sværd. Nåde og dom vil sendes fra himlen. Forsynets ånd vil åbenbares både i barmhjertighed og i domme.
  -

Hvis vi våger og beder og stoler på Guds levende ord, skal vi få sejre. ”Våg og bed,” sagde Kristus, ”så I ikke falder i fristelse.” Dagen drager nær. Vi må gå ind i enhver kamp med fuld tro at vi ved Kristus bliver mere end sejrherrer. Som trofaste vagtfolk må vi ihærdigt vogte os i mod de farer der truer Guds folk. Andre kapitler vil åbne sig op for os, og for at kunne se deres betydning, har vi brug for skarpsyn. Vi skal ikke være nedtrykte eller miste modet, men fyldes med hellig frimodighed. Vi skal ikke blive modløse over syndens udbredelse, eller af de vanskeligheder der rejser sig på højreside og på den venstre. Vi må tage hele Guds rustning på, og stå fast på det rigtige. For eftertiden vil Satans bedrag tage sig nye former. Falske teorier, iklædte lysets klæder, vil blive præsenteret for Guds folk. Derved vil Satan prøve at bedrage, om muligt, endog de udvalgte. Vort feltråb må være: ”Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde.”

Guds budbærere
Moses blev valgt af Guds om budbærer for hans pagt. Herren kaldte ham op på bjerget, for at modtage Hans undervisning til Israel. I dag vælger Du mænd som han valgte Moses, til at være hans budbringere. Disse er de første til at få undervisning fra Gud; så skal de videregive det som de har modtaget, line for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. Alle ord de siger, må siges i sandhed.

Nu er det forfærdeligt farligt at ikke kunne se sandheden. Dem som vil proklamere Guds må være mennesker, der kender hans vilje. De må være forsigtige med at ikke gøre fejltagelser. De må være mennesker med kundskaber, i stand til at instruere andre. Hvordan kan de tale klart og forstandigt om guds ting, hvis de ikke har fortrolig omgang med ham. De må få visdom fra det høje. De skal være parat i rette tid og uden for rette tid, og altid vare beredt hvad de end kaldes til at gøre.

”Thi præstens læber vogter på kundskab, og vejledning søger man af hans mund; thi han er Hærskares Herres sendebud.” Folket bør rådføre sig med ham, for han er Guds udpegede budbringer De bør ikke kun høre, men de bør svare spørgsmål, så de har en klar kundskab til sandhed. Han skal ikke holde kundskab tilbage fra dem, men betragte det som en hellig betroelse der bibringes andre. Hans sind skal være et forrådshus af gode ting, som han, eftersom lejlighed byder sig, kan drage et ”så siger Herren.”