Kristus sagde til sine disciple: ”Se, jeg sender jer som får midt iblandt ulve: vær derfor kloge som slanger, og enfoldige som duer.
Satans anstrengelser mod sandhedens forsvarer vil vokse sig mere bitter og besluttet helt til tidens ende. Ligesom i Kristi dage hvor ypperstepræsterne og magterhaverne oprørte folkets hjerter imod Ham, ligeledes vil de religiøse ledere i dag udvise bitterhed og fordomme mod sandheden for denne tid. Folk vil ledes til voldelige handlinger og yde modstand som de aldrig ville have haft hvis de ikke havde fået modstand fra med kristendomsbekendere mod sandheden.
Og hvilken kurs skal sandhedens forsvarer udøve? De har den uforanderlige evige Guds ord, og de burde vise at de har sandheden, som den er i Jesus. Deres ord må ikke være rå og skarpe. I deres præsentation af sandheden må de vise Kristi kærlighed, sagtmodighed og venlighed. Lad sandheden selv skære; Guds ord er et skarpt tveægget sværd, og vil skære sin vej til hjertet. Dem som ved at de har sandheden bør ikke, ved at bruge hårde og strenge udtryk, give Satan en chance til at fejlfortolke deres ånd. Som et folk må vi stå som verdens Forløser gjorde. Da Kristus diskuterede med Satan om Moses legeme, vovede Han ikke at sætte ham på anklagebænken. Han blev provokeret på alle måder til dette, og Satan var skuffet, fordi han ikke kunne vække en anklageånd i Kristus. Satan var parat til at fremstille alt hvad Jesus havde gjort på en forkert måde; og Frelseren ville ikke give ham anledning til dette, den mindste skygge af undskyldning. Han ville ikke vende sig fra sin redelige sandhedsvej for at følge Satans udflugter, tvister, og fordrejelser.
Vi læser i Zakaris profeti, at når Satan med hele sin synagoge stod op for at modstå ypperstepræsten Josvas bønner, og modstå Kristus, som var ved at vise Josva den største gunst, ”sagde Herren til Satan: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?«
Kristi måde at behandle sjælefjenden på, bør være et eksempel for os alle i vor omgang med andre, aldrig sætte nogen på anklagebænken; vi bør meget mindre være hårde eller strenge imod dem, som er ivrige efter at kende den rette vej, ligesom vi selv er.
Sandheden, sådan som den er i Jesus.
Dem som er blevet uddannet i sandheden ved forskrift og eksempel bør vise det største hensyn til dem som ikke kender andet til skriften end de fortolkninger prædikanter og menighedsmedlemmer giver, og som har taget imod fabler og traditioner som bibelsandhed. De er overraskede over sandhedens fremstilling; det er en ny åbenbaring for dem, og de kan ikke bære at have hele sandheden, i sin slående karakter, bragt til dem fra begyndelsen af. Alt er nyt og fremmed, og ligner slet ikke det de har hørt fra deres prædikanter, og de er tilbøjelige til at tro hvad prædikanterne har fortalt dem, at Syvende-dags Adventister er hedninge, og ikke tror på Bibelen. Lad sandheden bringes frem sådan som den er i Jesus, linie for linie, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. Tal om Guds kærlighed i ord der er nemme at forstå. Bibelsandheden, overbragt i Jesu ydmyghed og kærlighed, vil have en sigende indflydelse på manges sind.
Mange sjæle hungrer efter livets brød. Deres råb er: ”Giv mig brød; giv mig ikke en sten. Det er brød jeg mangler.” Giv disse fortabte og hungrende sjæle føde. Lad vore prædikanter have i tanke, at den stærkeste mad ikke gives til børn, som ikke kender sandhedens første grundsætninger, sådan som vi tror dem. Til enhver tid har Herren haft et særligt budskab til folk for den tid; sådan har vi et budskab til folk i denne tid. Men når vi har så mange ting at sige til dem, kan vi tvinges til at tilbageholde noget af det for en tid, fordi folk ikke er parat til at modtage det nu.
De prædikener der viser grundene til vor tro bør publiceres i små foldere, og omdeles så vidt så muligt. Derved vil de falsknerier og forkerte fremstillinger, som sandhedens fjende hele tiden prøver at få i omløb, blive afsløret i sin sande karakter, og folk vil få lejlighed til at vide præcis hvad prædikanten har sagt. Dem som indfører sandhedens surdej i en mængde falske teorier og læresætninger må forvente modstand. Satans slagvåben vil være åbnede mod dem der forsvarer sandheden, og normbærerne må forvente at møde mange snarer, og megen hån og foragt som er vanskelig at bære.
Efter at advarslen er givet, efter at sandheden er blevet præsenteret fra skriften, vil mange sjæle blive overbeviste. Der er brug for stor omhu. Menneskeredskabet kan ikke gøre Helligåndens arbejde, vi er kun de kanaler som Herren virker igennem. For ofte kommer en selvtilstrækkelighedens ånd ind, hvis et mål af succes følger medarbejderens møje. Men selvet må på ingen måde ophøjes, intet må tillægges selvet; arbejdet er Herrens, og Hans navn skal have al ære. Lad selvet blive skjult i Jesus.
Der er fare for at stridigheder får lov at herske. Men dem som virkelig elsker sandheden, som har modtaget den i hjertet, som et levende princip, vil have det største ønske om at åbenbare sandhedens helliggørende kraft på livet, i ord og handlinger. De vil være sandhedens repræsentanter, vise sin forvandlende kraft på deres egen karakter. Når de for modstand vil de ikke hævne sig. Medmindre de er under direkte indflydelse af Guds Ånd, kan børn og unge ikke repræsentere sandhedens helliggørende indflydelse på sind og karakter. Der er mange voksne personer, som trænger til at gå i Kristi skole og lære hans hjertes sagtmodighed og ydmyghed, ellers vil de vove at gøre det, som Ærkeenglen Mikael ikke vovede at gøre. De rasende beskyldninger vil være på tungespidsen. Der er mange fædre og mødre, som i dag ville være beskæftiget i Guds værk, hvis de blev opmuntret, men som i deres eget hjemmeliv viser sig at være uegnede til at varetage hellige ting. De er kun voksne børn. Der er kun meget få forældre, som repræsenterer Jesu karakter i deres hjem.
Den troende er fuldkommen i Kristus
Kristus repræsenterede sin Fader; han vidste hvad Faderen ville gøre ved enhver lejlighed. Han tilkendegav Guds veje og gerninger. Den levende Gud arbejder gennem sin Søn. Medens Jesus var i menneskers skikkelse, indså han en fortemmelse af verdens mangler, og han brugte sine menneskelige, gudgivne kræfter for at hjælpe mennesker, medens han i alle barmhertigheds- og helbredelseshandlinger drog på den guddommelige kraft, endog den kraft som skaber verdener. Herren Jesus er helt parat til at give den samme hjælp til alle, som vil hellige deres kræfter til hans tjeneste, som føler et behov for at få del i hans nåde. Alle som ønsker tage imod hans Ånd, flyder kraften ud fra Kristus. Og på den måde bringes Guds karakter, Kristi og Faderens fuldkommenhed frem for verden. Mennesket er fuldkomment i Kristus. Lær af Kristi skole, studer dagligt hans liv, vil bliver et med ham, og genspejler hans karakters kraft.
Han som dagligt er elev i Kristi skole kan sige: ”Sådan som Faderen gav mig budet sådan gør jeg.” Sådan gav Guds søn, i sit menneskeliv, et eksempel på fuldkommen lydighed, indledte enhver handling med ord som disse: Det som sønnen ser gør Faderen, det gør han også. ”Dette bud har jeg modtaget fra min Fader.” Historien i Kristi menneskeliv i vor verden er optegnelse for hans fortsæt med os, at vise sin guddommelig fuldkommenhed. Han var lyset der skinnede i mørket; og hvad står der skrevet? ”Og mørket begreb det ikke.” Standarden er hø, for Kristus er vor standard, og han kunne rettelig hævde fuldkommenhed i alle hans gerninger. Men hvor få vil, i praksis, følge Guds Lam hvor han går. Følger menneskeagenten Jesus, gennemsyret med sin Ånd øjeblik for øjeblik, vil han repræsentere Kristus, som Kristus repræsenterede Faderen.
(Fortsættes)