I Marshalltown, Iowa, skiltes jeg fra min søn, J. E. White, hvis forretninger var i en sådan tilstand at han ikke kunne blive hos mig i nærvær. I mit samvær med ham er jeg blevet glad for at se at hans hjerte er vågen og opmærksom på Guds krav til ham. Måtte den tid komme hvor han bliver fri for alle vanskeligheder, og give sig selv helt til Guds arbejde. Jeg føler mig taknemmelig over at han har hjulpet hvad han kunne ved flere lejrmøder, og særlig ved hans interesserede anstrengelser for sabbatsskolens og i andre retninger ved Iowa-mødet. Han vil tilslutte mig igen i Ohio. Hvis hans forbliver i Guds kærlighed, kan han være til velsignelse for andre; så længe han bruger sine talenter til Guds arbejde, vil han vokse i sandheden nåde og kundskab.
Hvor vigtigt er det at de som har talenter bruger dem på Guds sag, arbejder med øjnene rettet til hans ære. Tiden er kort; evigheden er nær. Jeg længes efter at se mænd som binder sig til verdslige forviklinger, at de lægger dette til side, og sætter al deres kraft ind på Guds værk. Hvis de vil bede om hans hjælp, vil de ikke bede forgæves. De vil ofte være bøn for guddommelig vejledning. Jesus indbyder deres tillid; Gud vil aldrig skjule sit ansigt fra ham der beder alvorligt og brødebetynget. Når alle andre håb svigter, bringer vor himmelske fader sig selv som en sikker tilflugt.
Alle vil komme ud for vanskeligheder som de ikke selv kan løse, og som de ikke selv kan blive fri for. Hvis de forsømmer at gøre Gud til deres rådgiver, så lad ikke længe våre sådan. ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.” Hvilket dyrebart løfte er dette! Hvilket privilegium er det på forvirringens dag, også hvis vi har påført os selv trængsler idet vi ikke får søgt Guds råd, kan vi gå til ham med fuld forvisning om at han vil høre og besvare vore bønner. Den Genløser, som døde for faldne mennesker, og som godt forstå sin værdi, er i stand til at vejlede den ydmygt søgende ud på lige stier.
Vi ankom til lejrgrunden i Syracuse, N. Y., 20. aug.. Den næste dag, torsdag, blev vi glade over hilse på pastor U. Smith og wife. Her mødte vi pastor Wheeler, som vi lærte at kende i New Hampshire for tredive år siden. Her var pastor Cottrell, som vi havde kendt i tredive år; pastor Taylor, i mere end femogtyve år; bror Robinson, i femogtredive år. Mit hjerte blev berørt da jeg så på disse brødre som så længe har forsvaret troen. Mere end en snes år er gået over i evigheden, med deres nedskrivningsbyrde siden disse mænd blev korsets soldater; men deres erfaring i Guds sags tidligere historie er aldrig blevet uklar. Efterhånden som deres tanker går over i fortiden, brænder kærlighedens og troens ild i deres hjerter på ny. De kan sige sammen med Johannes: " Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, forkynder vi;" " det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os."
Andre var til stede som vi værdsatte højt, sagens prøvede venner, som vi har kendt i mange år. Vi så deres ansigter lyse op med frisk forvisning, idet de lyttede til sandhedens udlæggelse, som har været holdt deres hjerte varme i alle disse år. Disse brødre og søstre kender personligt til de begivenheder der skete får en snes år siden eller mere. Nogle af dem var vidne til Guds krafts bemærkelsesværdige manifestationer, og der blev mødt urimelig modstand. Selvom der skete ting for en uge siden og bliver glemt, så er disse grusomme scenerier stadig levende i vor erindring.
Hvad der end måtte siges i de senere trin af deres livshistorie, har deres tidligere erfaring i dette arbejde efterladt sine spor der aldrig kan udviskes. Vi kan ikke tillade os at lade disse aldrene vagtfolk gå ud af syne. For mange har de med pen og stemme, talt sandhedens dyrebare ord; og de bør stadig opmuntres til at gøre alt de kan med deres indflydelse, deres råd, og deres erfaring for Guds sag. De yngre medarbejdere tager deres plads i aktiv tjeneste, og dette er rigtigt; men lad disse yngre mænd holde et varmt sted i deres hjerter, og pladsen ved deres rådsmøder, for dem hvis hjerter er grånet i Kristi tjeneste. Vi ønsker at se disse mænd tage rustningen på, og presse kampen til portene. Vi ønsker at se dem dele den endelige sejrsjubel med de yngre soldater. Det vil faktisk være en glæde at se dem, når kampen er til ende, med kroner på hoved og æret blandt sejrherrerne.
Vi fik gode møder. Mange blev dybt bevæget, og deres bekendelsesvidnesbyrd kom frem for lyset. Prædikenerne var klare og oprørende, og smeltede vej til manges hjerter; men for mange andre var de som vand spildt ud på jorden, som ikke kan samles op. Det var sørgeligt at se så mange, som kender til standen føle et så lille ansvar for at frelse sjæle. I deres liv er Jesus en skuffelse. Han kommer leder efter frugter, og finder ikke andet end blade, - bekender påskud, udhuler formalisme.
De sandheder der blev frembragt fra Guds ords forrådskammer vil finde bosted i hjerter, som er forberedt på at tage imod dem, og vil rense sindet og ophøje karakteren. Når mænd og kvinder har bekendt sig til sandheden i årevis, men ikke gjort fremskridt, - når de ikke opnår karakterfasthed eller en værdifuld kristen er faring, - er det fordi de ikke er ordets gørere. De bærer ikke frugt til Guds ære. De må have evner, taktfølelse og være dygtige, til at arbejde med timelige sager; men de er tilfredse med at kun bruge dem til deres egne selviske interesser, og de berøver dagligt Gud for brug af de talenter han har betroet dem. Ligesom indbyggerne i Noas verden, de spiste og drak, byggede, plantede og såede, og lod alle disse ting optage al deres tid og alle deres tanker.
Da vi overvejede hvor mange der deltog ved Iowa lejrmødet, og så over den store forsamling der var samlet på dette sted, blev vi dybt bevægede. Vi længes efter at disse brødre og søster ser åndelige ting. Hvad kan vække dem til at overvinde tvivl og vantro, og udøve levende tro? Mange af dem behøver at få jordisk spindelvæv fejet bort før de kan vende blikket klart mod himlen. Disse er venlige og hjertelige bekendende mennesker som behøver at erfare Guds omvendende kraft. Vor Herre kræver fuld og hel helligelse; og det evige livs uvurderlige velsignelse kan ikke sikres på andre tider. ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl, og med hele dit sind,” og ”din næste som dig selv.”
Der er et stort antal mennesker på stedet som lader til at ikke miste den verdslige form. Deres anstød var at de var uvirksomme, og slog sig tilfreds med at leve i pligtsforsømmelse, og som følge deraf, gjorde de kun små fremskridt i det religiøse liv. Hvis deres lys overhovedet havde skinnet, var det blegt og blafrende, og havde et sygeligt og uddøende udseende. Oh! om disse dyrebare sjæle kunne indse at Gud venter på at blive herlige, så hele Himlen venter på deres krav på lys og kraft.
I Guds ords lys, må der ske en absolut forandring i hans udvalgtes folks attitude og karakter, ellers vil de aldrig for sejrherrens løn. I deres nuværende åndelige ligegyldighedstilstand, vil de aldrig kæmpe troens gode strid som Jesu Kristi succesrige soldater. Medens Guds og hans folks store fjende er lys vågen, seriøs og utrættelig med hans anstrengelser for at omsnære, hvor er der mænd og kvinder som udruster sig selv til at møde og afsløre hans kunst og bedrag?
Enhver mand, enhver kvinde og alle unge er forpligtet til at arbejde for at styrke og opbygge Kristi sag; men vil det store antal af hans bekendende folk, i deres nuværende tilstand, ikke erklæres for dovne tjenere? Brødre, er I ikke dygtige, flittige og helligede for jeres Mester sag! Og efter at have fået himlens rigeste gaver, så er i kun tilfredse med at give lidt igen. Giv ikke selvtilfreds følelser plads med de talenter for øje som har betroet jer. Gud vil forsøge jer; og når han finder jer selvisk optaget af jeres egne planer og interesser, vil han tage disse talenter bort fra jer, og give til dem som har arbejdet uselvisk for hans tjeneste.
Regnskabets dag drager nær, når lønnen vil gives de trofaste forvaltere af deres Herres gods; men disse sande tjenere ikke selv tager æren; giver de al æren til deres Herre. ”Herre, dit pund er blevet til ti pund.” Der vil ikke være noget afkast uden indskud, ingen rente uden hovedstol. Pundet blev betroet trofaste tjenere, og udover dette, eller ved dets hjælp, har han også fået andre pund. Han føler ikke at han har gjort mere end sin pligt. Kapitalen har vokset for ham, og hvis han har kunnet behandle dem med succes, skal hans Herre få æren.
Når brødre giver Gud en lille del af deres tid, penge eller forstand, hvor det hele er hans eget, er de tilbøjelige til at føle sig selvtilfredse, og tro at de har sat Herren under forpligtelse over for dem. Men hvorfor skal brødrene Whitney, Smith, Brown, Haskell, eller nogen andre af disse prædikanter, give al deres kræfter til Guds tjeneste, og bære byrder i hans sag og hundredvis af troende gå fri, uden at bære ansvar for værket? Har Gud givet disse brødre evner som er anderledes end jeres? Nej, mine brødre og søstre; I har helt den samme fornuftighed som de har; men I har ladet jeres gård eller forretning optage al jeres tid og energi.
Der er et arbejde for alle i Guds sag. Menigheden i jeres naboskab kræver omhu. Der er brug for eftertænksomme og selvfornægtende mennesker, - mennesker som vil arbejde på at fremholde menighedens interesser, også selvom deres egne verdslige anliggender må ligge. I vil give jeres tanker og omsorg for til den sag, hvis fremgang i værdsætter så højt. Hvis det er jeres gård, jeres erhverv eller forretning, så lad dette få jeres første hensyn. Men en regnskabens dag vil visselig komme, når en helt og øjeblikkeligt regnskab skal aflægges for hvordan jeres Gudsgivne evner er blevet brugt.
Apostlen Paulus formaner: ”Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.” ”Et levende offer” – ikke et dødt, fordærvet og besmittet offer. Det er for ofte sådan at de urene hænder pletter til, det urene hjerte tilsøler den sandhed I bekender at elske. Det jordiske og sensuelle føjes på bekostning af helbred og mentale og moralske kræfter. Den lavere kærlighed er blevet blandet mere eller mindre med den sandhed I har håndteret, og det ”smager af retten.” Gud forlanger at de jordiske kar indeholder den rene rigdom, sjælstemplet der renses for sin besmittelse.
Paulus fortsætter: " Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne." Hos kristne er der en varig fornemmelse af sin pligt over for Gud. Han afventer sin frelses Hærfører efter ordrer, og er tro og sand til at adlyde disse ordrer.
Jeg deltog ved morgenmødet, den 21. august og talte om det arbejde der må gøres for os hver især. Mødet var godt; men der var ikke den dybde og alvor som forvisser om Guds Ånds tilstedeværelse, og giver de varige indtryk. Guds folk er for tilfredse med sig selv, og der er en livløshed som smager af åndelig lammelse. Budskabet til Laodikæamenigheden gælder dem; for længe de lykønsker dem selv med kundskab til sandheden, er de blottet for sand kærlighed og tro.
Ved morgenmødet den 22. august, talte jeg til folk om det vigtige arbejde som er i gang for vor skyld, om denne modbilledlige forsoningsdag. Så kaldte jeg på alle at komme frem, som ikke havde tjent Herren, men ønskede at gøre dette, og på alle som ved deres bekendelse var villige til at bortlægge de synder der sårede Guds ånd, og holdt sin velsignelse tilbage fra dem. Næsten alle i teltet kom frem, og der virkede til at være en dyb følelse ved mødet. Der blev givet bekendelser under tårer. Adskillige talte om deres bekymring om deres børn, der var uden for Kristus. De længes efter visdom til at vide hvordan de kan nå dem.
Den ene bror sagde at han var utålmodig, og ikke havde fremholdt familialteret. Han mente at hans hustru nu ville være i troen, om han havde fremlagt et eksempel frem for hende, som en kristen burde være. En anden havde gemt på hårde følelser imod sin bror, og han bekendte at dette sår måtte helbredes.
En søster sagde at hendes hjerte var fyldt med misundelse og jalousi. Det var i virkeligheden sørgeligt; men vi var glade over at se at hun havde mod og nåde til at bekende. Det er en velsignelse at hun kan se sin fejl nu, så længe nåden går i forbøn for den fejlende. At kunne se éns synder, er det første skridt til at kunne lægge dem bort. Den kristne erfaring er spraglet; hans sti er ujævn, fordi han ikke altid gør Gud til sin tillid, og følger hvor han leder vejen. Hvis den kristnes liv og karakter altid var en nøje fremstilling af Jesus, verdens Genløser, ville det gode nådearbejde virke i hjertet, og flyde ud i livet, og ville genspejle et klart, og stadig dyrebart lys på andres stivej. En sådan trosbekendelse for verden vil være den mægtigste prædiken for kristendommen.
En anden søster sagde at hendes moder havde efterladt penge til hende, hovedstolen udlånes til sagen, medens hun fik lov til at bruge renterne; men hun erkendte at han havde taget en del af hovedstolen til sig selv. I dette tilfælde kunne vi råde hende at hun gav tilbage; og dette gav anledning til bemærkninger om røveri mod Gud.
I disse sidste dage må vi lære af tidligere tiders erfaring. Bekendelsen til tro som hellige og martyrer gav, er nedskrevet for vor skyld. Disse levende eksempler på hellighed og stadig tro er kommet ned til os, for at inspirere os med mod. De modtog nåde og sandhed, ikke for sig selv, men for at Guds kundskab måtte oplyse verden. Har Gud givet os lyset? Så skal vi lade det skinne frem ud i verden; vi vil række ud i tro, for at frelse de sjæle Kristus døde for.
Ved dette lejrmøde tog nogle deres standpunkt med os for at holde alle Guds bud. Ved de fleste gudstjenester var der god tilslutning for dem der bor i byen, som ikke er af vor tro. Mit arbejde belastede mig; men min interesse for vort folk var så dybt, at jeg følte mig begrænset til at blot tale alvorligt til dem; og jeg længes efter at få de, som er i vildfarelsens mørke til at se sandhedens skønhed og dyrebarhed, så de også måtte komme til lyset.
Vi var ivrige efter at alle som kunne tilskyndes til at være med på vore møder, kunne høre de profetier bror Smith forklarede på en klar og kraftfuld måde. Vore folk påskønnede at kunne høre så klare argumenter, og de satte sig selv ned og studerede de dyrebare sandheder, som åbnede sig for deres forståelse. Disse profetier fører og ned til tidens afslutning, og advarer os om at berede den krise som nærmer sig. Vi bør gøre klar til de grusomme scenerier som er foran os.