Vor Skaber har skænket mennesker sine gaver med en gavmild hånd. Hvor alle disse Forsynets gaver bruges klogt og med måde, vil fattigdom, sygdom og plager være næsten bandlyst fra jorden. Men desværre ser vi at Guds velsignelser på alle måder er ændret til en forbandelse på grund af menneskers ondskab. Der er ingen klasse der er skyldig i støre fordrejelser og misbrug af hans dyrebare gaver end dem som bruger jordens produkter til at fremstille berusende spiritus. Næringsrig korn, sunde delikate frugter, omdannes til drikke der forstyrer sanserne og gør hjernen syg. Som følge af disse gifte, berøves tusindvis familier bekvemmelighed og endog livets nødvendigheder, voldelige handlinger og kriminalitet mangedobles, og sygdom og død støder utallige ofre i drankerens grav.
Dette udslettelsesarbejde gennemføres i ly af landets love! For en ussel sum penge opnår man bevilling til at give sine medmennesker den drik, som berøver dem alt, hvad der gør dette liv attråværdigt, og fratager dem ethvert håb om det tilkommende liv. Hverken lovgiveren eller vinhandleren er uvidende om følgen af deres handling. Ved hotellets disk, på traktørstedet og i salonen giver lystens træl sine penge ud til noget, som ødelægger hans forstand, helbred og lykke. Værten fylder sin skuffe med de penge, som skulle anvendes til at skaffe føde og klæder til den stakkels drankers familie.
Dette er tyveri af værste slags. Og dog udøver mænd i høje stillinger i samfundet og inden for kirken deres indflydelse til gunst for love, som hjemler ret til udskænkning. Og hvorfor? Er det, fordi de kan opnå en højere forrentning af deres ejendomme ved at leje dem ud til restauratører? Eller fordi de ønsker at sikre sig politisk støtte gennem deres interesser for salg af spiritus? Eller fordi disse såkaldte kristne selv nyder den fristende gift i smug? I hvert fald ville en ædel, uselvisk kærlighed til mennesker ikke give nogen autorisation til at lede sine medskabninger i fordærv.
Lovene, som giver ret til salg af stærke drikke, har fyldt vore små og store byer, ja og landsbyerne og de afsidesliggende med fælder og faldgruber for de stakkels svage slaver af appetitten. De, der gerne vil lægge om, er daglig udsatte for fristelse. Drankerens forfærdelige tørst kræver tilfredsstillelse. Ødelæggelsens kildevæld springer alle vegne. Se, hvor tit hans moralske kraft er bukket under og hans samvittighed bragt til tavshed! Han drikker og falder. Derpå følger nætter med udskejelser og dage med sløvhed, svaghed og elendighed. Sådan fortsætter det trin for trin, indtil den, som engang var en agtværdig borger, en god mand og far, synes forvandlet til en djævel.
Tænk, om disse tjenestemænd, som ved begyndelsen (af året) udstedte bevillinger til restauratører, (ved årets udgang) kunne få et tro billede af resultaterne af den handel, som disse bevillinger havde iværksat. Det ville tegne sig klart for dem i alle sine opskræmmende og rædselsfulde detaljer, og de ville vide, at det kun er alt for sandt. De ville se fædre, mødre og børn falde for morderhånd; ulykkelige ofre for kulde og sult og for en ækel og modbydelig sygdom; forbrydere indespærrede i skumle fangehuller; sindssyge, som plages af djævle og uhyrer, de mener at se. De ville se gråhårede forældre jamre over deres engang så gode og lovende sønner og dejlige døtre, som nu er gået i en for tidlig grav.
Læg mærke til drankerens hjem. Bemærk den kummerlige fattigdom, elendigheden og den store nød, der hersker der. Se den engang så lykkelige hustru flygte for sin afsindige mand. Hør hende bønfalde om barmhjertighed, mens de grusomme slag falder på hendes bøjede skikkelse. Hvad er der blevet af det hellige løfte, der blev aflagt foran alteret. Hvor er den kærlighed, der skulle udvises, den kraft, der nu skulle beskytte hende? Ak, det er som skønne perler alt sammen druknet i brændevinen, i bægeret med vederstyggeligheder. Se de halvnøgne børn! Der blev sørget så kærligt for dem engang. Verdens vinterstorme og kolde vinde af foragt og hån fik ikke lov til at berøre dem. En fars omsorg og en mors kærlighed gjorde hjemmet til et paradis. Nu er alting anderledes. Dag efter dag stiger kvalfulde råb fra drankerens hustru og børn op til Himmelen. Og alt dette sker, for at vinhandleren kan øge sin fortjeneste. Og hans djævelske trafik drives under statens segl! Således fordærves samfundet, arbejdsanstalter og fængsler bliver overfyldt med fattiglemmer og forbrydere, og galgen får sine ofre. Men ondet ender ikke ved drankeren og hans ulykkelige familie. Skattebyrden forøges, de unges moral trues, og enhver samfundsborgers ejendom, ja hans liv, bringes i fare. Men selv om billedet tegner sig aldrig så levende, så vil det aldrig være det samme som virkeligheden. Ingen menneskelig pen kan give en fuldstændig beskrivelse af drikkeriets rædsler.
Om den eneste ulykke som følge af spiritussalget var fordrukne forældres grusomhed og forsømmelse over for deres børn, så var dette tilstrækkeligt til at fordømme og afskaffe denne trafik. For ikke blot gør drankeren livet elendigt for sine børn, men ved sit syndige eksempel leder han også dem ind på forbryderbanen. Hvordan kan kristne mænd og kvinder tolerere dette onde? Skulle barbariske folkeslag stjæle vore børn og mishandle dem, som drikfældige forældre mishandler deres børn, så ville hele kristenheden blive vækket op til at gøre en ende på sådan voldshandling. Men i et land, der giver det udseende af at være styret efter kristne principper, bliver lidelse og synd mod uskyldige, hjælpeløse børn som følge af salg og nydelse af berusende drikke betragtet som et nødvendigt onde!
Guds ord erklærer tydeligt:† Ve ham, som lader venner drikke en rus af fade og skåle for at få deres blusel at se." Ville alle, som støtter spiritus drikkeriet indse at hvis de forstår disse onder, ville de fortsætte med at støtte det, er Guds forbandelse over dem, så gengældelses dommen i dag vil tager over dem, og de vil se og mærke resultaterne af deres syndige vej.
Der er er grund til den moralske lammelse over samfundet. Vore love støtter et onde som underminerer dens grundvolde. Mange beklager de onde som de ved eksisterer, men mener de selv er fri fra al ansvar i den sag. Sådan er det ikke. Hver enkelt person har ansvar for samfundet. I vort gode land, har enhver stemmeberettiget en indflydelse på bestemme love, der skal styre nationen. Skal denne indflydelse og den stemme bruges på afholdenhedens og dydighedens side?
Mange mænd, hvis tænkeevne er berøvet sin fulde kapacitet som følge af berusende drikke eller er sløvet af den bedøvende tobak, bliver stemt ind i et embede. Hvor ofte er der ikke taget beslutninger i retssale der mistænker dem, hvis karakter var uplettet, vristet hårdt optjente midler fra de retmæssige ejere, eller måske spærret uskyldige mænd i fængselsceller. Og alt fordi dommerens, juristers og nævninges mentale og moralske styrke var svækket af narkotika eller stimulansers brug. Hvem kan føle sig sikre når så mange, hvis opgave det er at iværksætte eller udføre love, der forvansker dømmekraften under indflydelse af disse gifte? Lykkelige familiers fred, ens gode navn og rygte, ejendom, frihed, liv, alt er prisgivet uafholdende mænd i vore lovgivende forsamlinger og retslokaler.
Mange mennesker, som engang var retskafne og godgørende, har lykkelige familiers givet sig til at føje appetitten og derved mistet deres hæderlighed og næstekærlighed og forener sig med de uærlige og ryggesløse, forsvarer deres sag og deler deres skyld. Hvor mange forspilder ikke deres rettigheder som borgere i en republik, underkøbt med et glas whisky for at give en eller anden slyngel til kandidat deres stemme. De uafholdende betænker sig ikke på at bruge svindel, bestikkelse og endog vold mod dem, der nægter ubegrænset frihed for en forvænt appetit.
Satan jubler når han ser slaver af onde vaner dagligt samle sig under hans sorte banner, gå ned i elendighed, død og helvede. Vi kan kalde på afholdenhedens sags venner for at samles om kampen igen, og søge at presse ondskabens tide vande som demoraliserer verden tilbage; men hvilken er alle vore anstrengelser til når spiritussalg støttes af loven? Skal umådeholdenhedens vej for altid hvile som en skamplet på vort land. Skal den hvert år feje som en fortærende ild over tusind vis af lykkelige hjem? Vi taler om resultaterne, skælver over resultaterne, og undres over hvad vi kan gøre ved de forfærdelige resultater, medens vi for ofte tolerer og endog anerkender den sag. Afholdenhedens forsvarer udfører ikke hele deres opgave, medmindre de udøver deres indflydelse ved forskrift og eksempel – ved talerøst, pen og stemme ved valg – for et forbud og total afholdenhed. Vi skal ikke forvente at Gud vil udføre et mirakel for at gennemføre denne reform, og derved overflødiggøre at vi gør noget. Vi må selv gribe fat i denne gigantiske fjende, vort motto er ingen kompromis og ikke ophøre vore anstrengelser før sejren er vundet.
Vore lovgivere har dristet sig til at begrænse disse umådeholdenhedens onder ved at tillade salg af berusende spiritusoser. Resultatet af dette har vi nu. Det er tydeligt at enhver som ser forstandigt på dette, ser at drukkenskab med sin følge af kriminalitet og elendighed er stadig tiltagende. Der er flere af alkoholens ofre i dag end nogen sinde tidligere. Politikkernes plan for at give tilladelse ”efter den offentlige orden” har vist sig som en forbandelse.
Hvad kan gøres for at dæmme op for ondskabens tidevand? Lad lovene blive vedtaget og strengt gennemtvunget der forbyder salg og brug af spirituosa som en drik. Lad blive sat ind på at opmuntre drankeren til at vende tilbage til afhold og dydighed. Men også brug for mere end dette for at bandlyse denne fordrukne adfærd fra vort land. Lad appetitten for berusende spiritusoser blive fjernet, og deres brug og salg er ved en ende. Dette arbejde påhviler i høj grad forældrene. Lad dem selv udvise streng afholdenhed, give det rigtige karakteraftryk til deres børn, og derefter uddanne og oplære disse børn, i Gudsfrygt, til selvfornægtelsens og selvkontrollens vaner. Unge som er blevet oplært sådan vil have modstandskraft til at modstå fristelser, og til at styre appetitten og lidenskaber. De vil stå uberørte over for den tåbelighed og de udskejelser der fordærver samfundet.
Nationens fremgang er afhængig af dens borgeres dydighed og forstand. For at få disse velsignelser, er strengt afholdne levevaner absolutnødvendige. Historien fra de gamle kongeriger er fyldt med advarende lektier for os. Luksus, vellevned, og udsvævelser bereder vejen for deres fald. De er der for at se om vor egen republik vil lade sig advare af deres eksempel og undgå deres skæbne.