Herren meddeler sin velsignelse og viser sin kærlighed til menneskenes børn. ”Han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige.” Matt. 5, 45. Men hvor er man sparsom med sin tak til Gud, og hvor lyder hans pris sjældent fra menenskers læber. Hvor findes der få, som taler om hans barmhjertighed og takker for hans miskundhed mod menneskenes børn. Hvor er der mange familie, som ikke regner det for noget værd at kende Gud. Forældre og børn er omgivet af Herrens velsignelser og forsynet med timelige fornødenheder, men de modtager dem ikke som betroet gods og betragter sig ikke som husholdere over Kristi nåde. De gengælder ikke Guds gavmildhed ved at give Herren noget af det betroede gods tilbage i form af tiende, gaver og offerydelser for således at anerkende deres afhængighed af Gud og takke ham for hans underfulde miskundhed imod dem. Ethvert jordisk ønske bliver måske opfyldt, og dog går menneskene videre som de utaknemmelige spedalske, der var blevet renset og helbredt for deres afskyelige sygdom. Kristus havde givet disse spedalske sundheden tilbage, og de legemsdele, som havde været angrebet af sygdommen, blev helbredt, men kun én vendte tilbage og gav Gud ære, da han så, at han var helbredt. Kristus spurgte: ”Var der ikke ti, der blev renset? hvor er de ni?” Luk. 17, 17.
Hvorfor forkynder hver omvendt sjæl ikke Herrens pris? Hvad er grunden til, at de, der til stadighed er genstand for Guds nådesbevisninger, ikke viser mere tilbøjelighed til at give udtryk for deres taknemmelighed? Hvorfor er hjertet ikke rent og opfyldt af tak til Gud? David siger: ”Jeg vil love Herren til hver en tid, hans pris skal stadig fylde min mund; min sjæl skal rose sig af Herren, de ydmyge skal han give det og glæde sig. Hylder Herren i fællig med mig, lad os sammen ophøje hans navn!” ”Giv Herren, I folkeslags slægter, giv Herren ære og pris, giv Herren hans navns ære, . . . tilbed Herren i helligt skrud!” ”Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere, glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit navn, du Højeste” ”Om Herrens nåde vil jeg for evigt synge, fra slægt til slægt med min mund forkynde din trofasthed.” ”Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! Hans æt bliver mægtig på jord, den oprigtiges slægt velsignes.” Sl. 34, 1-4; 96, 7-9; 9, 2. 3.; 89, 2; 112, 1.2.
På grund af vort forhold til Gud og hverandre er vi forpligtede til at vidne om Guds nåde i erkendelse af den frelse, der blev erhvervet til os for så høj en pris. Gud har givet sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Han har givet Helligånden til at oplyse, genføde og helliggøre sjælen. Og dette burde fremkalde lov og tak i hvert menneskes hjerte. Børn og unge bør opdrages til at lade Gud være den første i deres tanker; som små bække vil deres gaver og ofre da tilflyde Herrens skatkammer som en indtægtskilde. Men forældre har forsømt at oplære deres børn til at handle uegennyttigt. De har samarbejdet med fjenden ved at opdrage dem efter et forkert princip. Hele Himmelen ser på vore menigheder, på forældre og børn og spørger: ”Var der ikke ti, der blev renset? Hvor er de ni?”
Den lærdom, som er nedlagt i beretningen om de ti spedalske, bør vække et alvorlig ønske i hvert hjerte om at lade tak og pris træde i stedet for den nuværende utaknemmelighed. De mennesker, der bekender sig til at være Guds folk, bør ikke længer knurre og klage. Lad os tænke på den store Giver, fra hvem alle vore velsignelser kommer. Vi får føde og klæder og underhold, og burde vi ikke vænne os selv og vore børn til at vise vor himmelske Fader taknemmelighed ved at yde gaver og ofre til støtte for hans sag? Kristus gav sine disciple befalingen: ”Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!” Mark. 16, 15. Men hvordan skal denne gerning udføres? Den skal udføres ved samarbejde mellem menneskelige redskaber og himmelske fornuftsvæsener. Vi skal være Guds ivrige medarbejdere. Forældre skal opdrage, undervise og oplære deres børn sådan, at selvbeherskelse og selvfornægtelse bliver dem en vane. De bør altid foreholde dem deres pligt til at adlyde Guds ord og leve for at tjene Jesus. De bør undervise deres børn om de betimelige i at følge en enkel levevis til daglig og undgå kostbare klæder, dyre retter, dyre huse og dyre møbler. Betingelserne for, at vi kan opnå det evige liv, findes fremsat i følgende ord: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte . . , og din næste som dig selv.” Luk. 10, 27.
Forældre har ikke lært deres børn lovens forskrifter, således som Gud har befalet dem at gøre. De har opelsket egenkærlige vaner hos dem. De har lært dem at betragte deres fødselsdage og festdage som anledninger til at forvente gaver og følge verdens skik og brug. Disse anledninger, som skule tjene til at forøge kundskaben om Gud og vække taknemmelighed i hjertet for hans nåde og kærlighed, idet han har bevaret deres liv endnu et år, bliver tværtimod anvendt til selvbedrag og til at fornøje og forherlige børnene. Hvert øjeblik af deres liv er de blevet bevaret ved Guds kraft, og alligevel lærer forældre ikke deres børn at tænke på det og takke ham for hans nåde imod dem. Hvis børn og unge mennesker havde fået den rette opdragelse i denne tid af verdens historie, hvilken ære, lov og tak ville de da ikke have givet Gud! Hvilken indtægt af mindre gaver ville de små hænder da ikke have tilført hans forrådshus som takofre! Gud ville være blevet ihukommet i stedet for glemt.
Forældre og børn bør ikke blot på en særlig måde erindre Herrens nådesbevisninger, når der er fødselsdag, men jul og nytår burde være lignende lejligheder, hvor hver familie tænkte på deres skaber og forløser I Stedet for at overøse mennesker med en sådan rigdom af gaver og foræringer burde agtelse, ære og taknemmelighed udvises mod Gud og gaver og offerydelser ledes gennem de guddommelige kanaler. Ville det ikke være Herren velbehageligt, om han blev ihukommet på denne måde? Hvor har Gud dog været glemt ved disse lejligheder! Netop når hans miskundhed burde have været erindret, er hans nåde blevet overset. Måtte beretningen om de utaknemmelige spedalske ikke være givet os forgæves! ”Var der ikke ti, der blev renset? hvor er de ni?” Skal der ud af ti, som modtager Herrens store velgerninger, kun være én, der vender tilbage for at kaste sig ned for hans fødder og lovprise ham for hans barmhjertighed? Skal der købes gaver og gives penge ud til unødvendige ting og ikke vises forstand til at forvalte de af Gud betroede midler? Vil forældre drage ud fra verden og skille sig ud fra dens skikke? Lad dem adlyde Guds befaling og på forstandig måde opdrage og oplære de unge rigtigt i sand kundskab og visdom. De mænd, der vejledet af en stjerne på himmelen kom til Jerusalem fra det fjerne Østen for at bringe Jesusbarnet gaver: Gud, røgelse og myrra, blev kaldt vismænd. ”Og se, stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor barnet var. Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde. Og de gik ind i huset og så barnet med dets moder Maria.” Skønt Jesus var Himmelens Majestæt, blev han født under fattige kår, og hans vugge var en krybbe. Men vismændene ”lukkede op for deres skatte og bragte det gaver: guld røgelse og myrra”. Matt. 2,9-12.
Når I har en festdag, så gør den til en fornøjelig og glæde dag for jeres børn, og gør den også til en glædesdag for de fattige og lidende. Lad ikke dagen gå uden at bringe Jesus taksigelse og takofre. Forældre og børn bør nu gøre alvorlige forsøg på at udnytte det gunstige øjeblik og indhente det forsømte. De bør følge en helt anden fremgangsmåde, end verden gør. Men skønsomhed kan der findes på mange ting, som koster meget mindre end de unødvendige gaver, vore børn og slægtningen ofte får foræret, og på den måde kan der vises opmærksomhed og skabes glæde i hjemmet. I kan give jeres børn en lærdom ved at forklare dem grunden til, at I har foretaget en forandring med hensyn til gavernes værdi, og sige dem, at I mener, at I hidtil har taget mere hensyn til deres ønske end til Guds ære. Sig til dem, at I har tænkt mere på jeres egen fornøjelse og deres tilfredsstillelse og på at følge verdens skik og brug ved at give gaver til dem, der ikke behøvede dem, end I har tænkt på at fremme Guds værk. Ligesom vismændene fordum må I bringe Gud jeres bedste gaver og med jeres ofre give ham bevis for, at I sætter pris på hans gave til en syndig verden. Led jeres børns tanker ind i nye, uselviske baner ved at opmuntre dem til at bringe Gud ofre, fordi han gav sine enbårne Søn. Lad børnenes gaver blive samlet i en æske. De himmelske væsener venter på at samarbejde med menneskelige redskaber under enhver form for godgørenhed, så der kan være midler i Herrens skatkammer og ”mad i mit hus”, siger Herren. Mal. 3,10.
I dagene før syndfloden blev Gud ladt ude af betragtning. Menneskene fulgte deres egne hjerters tanker, indtil vold og grusomhed, selviskhed og selvophøjelse hørte til dagens orden. Herren udslettede jordens beboere med en vandflod, og han erklærer, at som det var i dagene før syndfloden, sådan skal det også være, når Menneskesønnen åbenbares. Vi lever umiddelbart før Herrens komme i himmelens skyer, og de, som vil undgå dommen over dem, der glemmer Gud, bør bestræbe sig på at øve gode gerninger. Gud, den store moralske regent, har en lov, som skal adlydes, og Guds engle er hans betjente, som er vidner til misdædernes handlinger og sætter oprørene under arrest. Overtræderne af Guds lov vil få en retfærdig straf, medmindre de gør bod for Himlens Majestæt og ved tro på Kristus viser lydighed, inden for det evigt bliver for sent.
Et stort værk skal udføres ved menneskers hjælp, idet vi skal samarbejde med Gud i at lindre menneskelig lidelse. I Helligåndens kraft skal vi som trofaste, helhjertede arbejdere hævde sandhed og ret og stadig have Gud og hans ære i tanke. Vi må have en klar forståelse af, hvad vi skylder Gud for hans kærlighed, idet han gav menneskene sin Søn. Vi må give Gud vore gaver og Jesus vore takofre. Efterhånden som I opnår større erkendelse af jeres fejl, lad det så kendes, at I søger at gennemføre en grundig reform i overensstemmelse med jeres tro.
Gud er i mange år blevet bedraget for tiende, gaver og offerydelser. Menneskene har glemt Gud, og uvidende om hans krav har de ladet deres gaver og offerydelser gå gennem forkerte kanaler. Forældre og børn bør ved selvfornægtelse vise verden, hvordan man bør hædre Kristi fødsel. Forældre behøver tålmodighed og moralsk styrke for i gudsfrygt at kunne gøre sig fri af verdslige skikke. Frygtelige ulykker er kommet over verden, fordi Gud er blevet glemt, og under den forestående højtid vil Satan få en stor høst af sjæle og en stor indkomst af midler ved at friste mennesker til at tilfredsstille deres uigenfødte hjerters begær. Mange sjæle vil blive ført ind på forkerte veje, hvorfra de aldrig vil vende tilbage. Der bør udfoldes alvorlige kristne bestræbelser for at indføre andre forhold, så de, der bekender sig til at være Guds folk, kan handle i overensstemmelse med hans plan og således ære Gud og være til velsignelse for menneskene.