"Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham." ”Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: »Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!"
I sin undervisning søgte Kristus at give menneskene en forståelse af at der med sikkerhed ville komme en dom og at den ville gælde alle mennesker. Her er ikke tale om en dom over enkelte individer eller endog et helt folk, men over en hel verden af menneskelige intelligensvæsener, ansvarlige personer. Den skal finde sted i overværelse af andre verdener, så menneskets kærlighed, ærlighed og tjeneste for Gud kan blive tilkendt den højeste hæder. Det vil ikke komme til at skorte på æresbevisninger og forherligelse. Menneskesønnen vil komme i himlens skyer med sin egen herlighed, med sin Faders herlighed, og hellige engles herlighed. Guds lov vil blive håndhævet i al sin vælde og de, som i trods har gjort oprør mod dens hellige forskrifter, vil komme til erkendelse af at den lov, som de har tilsidesat, ringeagtet og trådt under fod, er Guds målestok for karakteren. For enhver lovlydigs sind, og for enhver overtræder, vil sceneriet bringes livligt, da sabbatten blev givet menneskene første gang i eden. Dem som har tjent i ord og lære; som i jævne ord og pæn tale har lært at Guds lov ikke længere er bindende, at det fjerde buds sabbat kun blev givet for jøder; som har uddannet deres til at vise foragt for de advarsler som Herrens profeter og apostle og udvalgte tjenere har sendt, vil få bragt Sinajs scenerier i al sin glas op i deres sind, - Gud Faderen, og hellige engle, mørke og lynglimt og torden, uvejret, jordskælvet, lyden af basuner vokser sig højere og højere, og Guds røst proklamerer sin hellige liv.
Herligheden af dette sceneri er svundet bort fra deres sind, som burde have haft det i erindring; men når de sidste dages juridiske ændringer finder sted, vil Guds lov hævde sin autoritet, erklære enhver overtræder skyldig, som har vanrøgtet et ”Så siger Herren.” Dem som har haft sandhedens lys præsenteret for sig, men har accepteret fablerne som mørkets fyrste har fremstillet, vil Kristi ord kunne forstås: ”Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.”
Den himmelske verden viser den største interesse for vor lille jord, fordi Jesus har betalt en uendelig høj pris for dens beboere. Verdens Frelser har bundet jorden til himlen med intelligensens bånd, for Herrens frelse er her. Alligevel kommer vi i berøring med den travle virksomhed i vore storbyer, vi blander os med mængden på de befærdede landeveje, vi går ind i de store forretninger og spadseret på gaderne; og under alt dette opfører folk sig lige fra morgen til aften, som om forretninger, fornøjelser og sport var alt, hvad der findes i livet, som om denne verden var alt, hvad der kan opfylde sindet. Hvor er der få, der tænkt på de usynlige kræfter!
Hele Himmelen er dybt interesseret i de menneskeskabninger, der er så virksomme, men som dog ikke skænker den usynlige verden en tanke, hvis tanker ikke er på Guds ord og hans belæring. Hvis mennesker ville anvende Guds ord, ville de være sikre på at der er agenter for godt og ondt, der lægger mærke til ethvert ord og handling. Disse er i forretnings-forsamlinger, i råd og møder for at bede til Gud. I disse offentlige samlinger er der flere tilhørere end der kan ses med det naturlige øje. De usynlige agenter samarbejder med Gud eller med Satan, og de kan arbejde mægtigere og mere stadigt end mennesker kan. Undertiden drager de himmelske sendebud forhænget til side, som skjuler den usynlige verden, for at vore tanker kan blive draget bort fra hastværket og tummelen for at vi skal tænke på, at der er vidner til alt, hvad vi gør og siger, både når vi er optaget af forretninger og når vi tror os ene.
Herren vil have at vi forstår at disse mægtige, som besøger vor verden, har frembåret en aktiv del i det arbejde som vi kalder vort eget. Disse himmelske væsener er tjenende ånder og ofte forklæder de sig i skikkelse af mennesker og taler som fremmede med dem, der er beskæftigede med at arbejde for Gud. På storm-omtummlede skibe har de talt ord, der kunne dæmpe frygten og indgyde håb i farens stund, på ensomme steder har de været den rejsendes ledsagere, når der var fare. Mange har under forskellige forhold lyttet til røster fra beboere af andre verdener. Nu og da har de været anførere for hære. De er blevet udsendt for at bortrydde pest. De har spist ved familiens fattige bord og tit har de vist sig som trætte vandrere, der trængte til ly for natten.
Vi behøver at forstå disse besøgende engles arbejdere bedre end vi gør. Det vil være godt for os, som Guds børn, at se at himmelske væsener hører vore ord og ser vore gerninger. Himmelske engle samarbejder med os i enhver god gerning og således forenes jorden med Himmelen.
"Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen." "Han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn." I hans super-tillagte menneskelighed er årsagen til Kristi position. Gud har overladt al dom til Sønnen, fordi han uimodsigeligt er Gud åbenbaret i kød.
Gud har bestemt, at den, der led mest som menneske, skulle være dommer over hele verden. Den, der kom fra de himmelske sale for at frelse mennesket fra evig død, han som menneskene foragtede, afviste og på hvem de lagde al den foragt som mennesker der er inspireret af Satan kan finde. Ham der ydmygede sig til at blive anklaget for en jordisk domstol og som led den forsmædelige død på korset, han alene skal forkynde dommen om belønning eller straf Han, som her hengav sig til lidelse og ydmygelse på korset, skal i Guds råd få fuld oprejsning og bestige tronen som de helliges konge, anerkendt af hele den himmelske verden. Han havde påtaget sig at frelse det fortabte og for de ufaldne verdener og den himmelske familie har han bevist, at det, han havde begyndt, var han også i stand til at fuldføre. Det er Kristus der giver menneskene tilgivelsens nåde, hans belønning var accepteret af Faderen på vegne af hver sjæl der vil være med til at sammensætte Guds familie.
På den endelige doms- og belønningsdag vil både hellige og syndere genkende Dommeren for alt levende hos ham som blev korsfæstet. Enhver krone der blev givet den Allerhøjestes hellige vil tildeles Kristi hænder, - hvis hænder som forfærdelige præster og herskere dømte til at nagles på korset. Han alene kan give mennesker til det evige livs trøst.
Et tegn på himlene blev givet Østens vise mænd, som ledte efter Kristus. Hyrder som hold vagt over deres hjort på Betlehems bakker, viste englehæren sig for. Hele himlen genkendte Kristi komme. Usynlige engle var til stede i domssalen. Da Kristus blev pisket med grusomme lædersnore, kunne de knapt nok holde synet ud. Himlens engle var til stede ved hans død. Mørket der dækkede jorden ved hans korsfæstelse skjulte kompagniet af himlens mægtigste agenter; men jorden skælvede under den himmelske skares betrædelse. Klipperne slog revner. I tre timer var jorden indhyllet i uigennemtrængelig mørke; naturen skjulte Guds søns lidelser blev med sine mørke klæder.
Og vil Kristi andet komme mangle på herlighed? – Nej; han kommer for at sejre. Ved hans død, skørede skabelsen sig selv i mørke, og hele naturen sympatiserede med sorg og ydmygelse. Ved sin anden tilsynekomst, vil naturen bevidne sin sejr. Nu tænker mange let på Kristus. De foragter og forkaster ham, og siger: ”Hvor er løftet om hans komme? for siden fædrene faldt i søvn, fortsætter alle ting som de var fra begyndelsen.” Men vi læser: ”Han kommer i skyerne; og ethvert øje skal se ham.” Den samme Jesus hvis forsoning blev forkastet, hvis efterfølgere er blevet foragtet og forhånet, vil åbenbares i himlen ”med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium; de skal nemlig straffes med evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans vældes herlighed.” ”Og alle jordens stammer skal jamre sig på grund af ham.”
Den endelige afgørelsesdag vil være højtidelig. I det profetiske syn beskriver Johannes det sådan: ”Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger.” Er det da ikke af stor betydning for os, som eksemtpersoner, at vore gerninger er de rette geninger? I forhold til den tid vi har fået, har vi fået anledninger og privilegier, der gør vort kald og udvælgelse sikker. Hvordan skal vi værtsætte denne dyrebare tid, og udnytte ethvert talent som Gud har givet, så vi må være trofaste forvaltere over os selv, holde vore sjæle i Guds kærlighed! Vi må have en enkel, voksende tro. Vi må bero os på Gud; for vi ”bliver bevaret ved [Guds kraft i] tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.”
Apostlen siger: »Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper, og de sagde til bjergene og klipperne: »Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?«
Jordens uforberedte indbyggere vid ligeså godt hvad der venter dem. Satan kan ikke betale løsesum for deres sjæle; og stakkels, bedragede, bekendende kristne, som har indvilget i at lade prædikanter ransage skriften for dem, ser at de vil modtager sådan som deres gerninger har været. Også dem som har forvansket Skriften, og undervist i menneskes buds lære, ser at de må svare for de sjæle som er blevet ført i vildfarelse og frafald. Et pinslers og fortvivelens slør rækker mod himlen, og giver genlyd tilbage til jorden. Højere, langt højere end noget menneske kan råbe, så lyder den sidste basun; og langt over alle høres den Almægtiges stemme: ”Vig bort fra mig, I som øver uretfærdighed.”