Vi nærmer os hurtigt helligdagsstunden, og mange samvittighedsfulde spørger nu hvordan de skal gøre, før det er til behag i Guds øjne. Verden tilbringer helligdage med overfladiskhed, og øsselhed, frådseri og skuespil. I denne tid er det fremherskende skik at give og modtage gaver. Og der påhviler sindet en ikke så lille byrde hvordan disse gaver skal fordeles blandt venner så ingen føler sig svigtet. Det er et faktum at der ofte skabes misundelse og jalousi ved denne gaveudvekslingsskik.
Tusindvis af dollars vil være mere end spildt på den forstående jul og nytår på unødige udsvævelser. Men det er vort privilegium at aflægge denne degenererede tidsalders skikke og praksis; og i stedet for at brugemidler på at bare tilfredsstille appetitten, eller unødige smykker eller klædeartikler, kan vi gøre de kommende helligdage til en anledning hvor Gud æres og forherliges.
Vi råder alle vore brødre og søstre til at reformere sig beslutsomt når det gælder disse festdage. Dem som påskønner gaven i at Guds dyrebare søn frelser dem fra fordærv, har nu en god anledning til at give håndgribelige beviser på deres taknemmelighed, ved at yde deres taknemmelighedsofre til Gud. Lad gamle og unge lægge deres mynter til side som hellige ofre til Gud. Hvis vi vil give halvt så meget til vor Genløsers sag, som vi har givet vore venner, vil vi gøre mere godt og blive velsignet ved at give.
Lad os trofast søge fremstille Kristus på de kommende festdage, og efterligne hans eksempel idet han gik omkring og gjorde godt. Det er umuligt at nyde Guds anerkendelse når man lever for selvet. Som kristne der bekender en levende tro på menneskesønnens snarlige genkomst, og holder alle Guds bud, så lad os anstrenge os alvorligt på at drage nær til Gud gennem Jesus Kristus, og gøre en overenskomst med ham, ved offer. Med vore handleprincipper må vi ophøjes over verdens skikke og mode. Kristus kom til vor verden for at ophøje menneskenes tanker til guddommeligt niveau, og gøre dem deltagende med Guds sindelag.
Idet alle de velsignelser som vi har fået, ved hjælp af Jesu Kristi fornedrelse, ydmygelse og offer bør vi give ham vore bedste gaver, over alle og ikke beholde dem for os selv. Det uendelige offer som Kristus gjorde for at befri os fra syndens skyld og ve, bør udvirke en taknemmelighed og selvfornægtelse i ethvert menneskehjerte, som verden ikke tilkendegiver. Guds gave i form af Kristus til mennesker fyldte hele Himlen med forbavselse, og indgød til englenes sang ved hans fødsel: ”Ære være Gud i det højeste, og på jorden fred, god vilje mod menneskene.”
Juledag, som er en dyrebar påmindelse om det offer der blev gjort for menneskenes skyld, bør ikke bruges på grådighed og vellevnet, og derved ophøje skabningen frem for Skaberen. Lad os som har del i denne store frelse vise at vi påskønner gaven, ved at yde Gud vore takofre. Hvis vi ikke vil hengive os så meget i fester og munterhed ved disse anledninger, og i stedet for gør dem til middel for at hjælpe menneskeheden, vil vi bedre kunne imødekomme Guds sindelag. Det er en fornøjelse og tilfredsstillelse at udveksle gaver med vore venner; men er der ikke ædlere og herligere formål med det som vi giver af vore midler, og derved gør godt ved at sprede lys på andres stivej?
Der er mange som ikke har bøger og publikationer om den nærværende sandhed. Her er en stor mark hvor penge kan investeres sikkert. Der er rigtig mange af de små som kan forsynes med læsestof. Solskinsserierne, Guldskornsserierne, Digtene, Sabbatslæsningerne, osv. . er alle dyrebare bøger, og kan introduceres sikkert i alle familier. De mange småpenge normalt bruges på slik og ubrugeligt legetøj, kan samles sammen og købe disse bind for.
Børn trænger til den rigtige slags læsning, som kan skaffe dem fornøjelse og hvile og ikke demoralisere tankerne eller trætte legemet. Hvis de lærer at elske romaner og avishistorier, vil belærende bøger og blade være usmagelig for dem. De fleste børn og unge vil gerne have noget at læse; og hvis dette ikke bliver udvalgt til dem, så vil de selv vælge det. De kan alle vegne finde en fordærvelig slags læsning, og de lærer hurtigt at holde af den, men hvis man giver dem rent og godt læsestof, vil de snart vænne sig til at få smag for dette.
Der bør særlig anstrenges for at holde den slags litteratur ude af vore hjem, som ikke har gavnlig indflydelse på vore børn. Det smerter mig mange gange at finde blade og bøger fulde af romaner på sabbatsholdernes borde eller i bogreolerne, som deres børn ivrigt løber igennem.
Der er dem som bekender for brødrene at ikke tager Review, Signs, Instructor , eller Good Health , men et mere verdsligt blad. Deres børn er dybt interesseret i fiktions eventyr og kærlighedshistorier som er i disse blade, og som deres far tillader at betale for, medens han hævder at han ikke kan tillade sig at betale for vore blade og publikationer om den nærværende sandhed. Derved uddanner forældrene deres børn til en smag for sygelig grådighed, sensationelle historier findes i avisspalterne. Al den læsning er giftig, den efterlader en vanærende plet på sjælen, og opmutrer til kærlighed for billig læsning, som fornedrer moralen og fordærver sindet.
Forældre bør passe på deres børn, og lære dem at opelske en ren fantasi og undgå, ligesom med en spedalsk, den kærlighedssyge pen, der skildres i aviserne. Lad publikationer med moralske og religiøse emne kunne findes på jeres borde og i jeres biblioteker, så jeres børn kan opdyrke en smag for ophøjet læsning. Lad dem som ønsker at give deres børn, børnebørn, nevøer og nieser dyrebare gaver, opdrive ovennævnte børnenes bøger til dem. For unge folk, er Josef Bates Liv en dyrebare skat; og også de tre bind af Profetiens Ånd. Disse tre bind bør placeres hos alle landets familier. Gud giver lys fra himlen, og ikke en familie bør være uden den. Lad gaverne som du giver være af en orden som spreder lysstråler på stivejen til Himlen.
I gamle dage blev Israels børn pålagt at holde tre årlige fester hvert år: Påsken, løvhyttefesten og ugefesterne. Herren gav anvisninger at gaver og ofre der blev givet ved disse anledninger skulle helliges ham, og ingen skulle komme tomhændede frem for ham. Men i vor tid er det blevet moderne at holde disse festtider på en mand som splitter sindet fra Gud, i stedet for at bringe ære over hans navn. Dem som Gud har velsignet med velstand bør anerkende Giveren, og føler at der gives meget, forlanges der meget.
Vore helligdage er blevet forvansket fra deres oprindelige anvendelse. Gaver ødsles på hinanden, og den pris som burde gives til Gud, som alle disse ting tilhører, gives til stakkels dødelige mennesker.
Vore bedehuse i Oakland og Battle Creek er presset af gæld. Ticent-tabernaklet tilhører os alle, og vi bør have en særlig interesse for det. For at kunne huse de studerende på college’et, patienter på sanatoriet, og medarbejdere på Kontoret, og det store antal gudsdyrkere som kommer langvejs fra, var opbyggelsen af dette rummelige bedehus tydelig nødvendigt. Der hviler store ansvar på dem i Battle Creek, og også på dem hvis arme bør rækkes ud for at understøtte disse interesser i værkets store hoved. Ingen andre steder i verden er der en slagmark for sandhed og reform som der. Sabbatsskolen og college’et sætter sjæles fremtidige skæbne. Her er det til stadighed nødvendigt at udtænke veje og midler til sandhedens fremme og sjæles omvendelse. Vore folk er ikke halvt så vågne som tiderne kræver det. Forsynets stemme kalder på alle som har Guds kærlighed i deres hjerter at vække i denne store nødssituation. Aldrig har der været en tid hvor så meget står på spil som i dag. Aldrig har der været en periode, hvor der kræves større kræfter og selvopofrelse fra Guds lovlydige folk.
Nu nærmer vi os afslutningen af endnu et år, og skal vi så ikke udnytte disse festhelligdage til at bringe Gud jeres ofre? Jeg kan ikke sige opofrelser, for vi skal kun yde Gud det som allerede er hans, og som han kun har betroet os indtil han gør krav på det. Gud vil være vel tilfreds hvis hver menighed om julen, vil have et juletræ hvorpå der hænger offergaver, store og små, til disse bedehuse. Vi får breve hvor der spørges: Skal vi have et juletræ? Vil det ikke være som verden? Vi svarer: I kan lave det som verden hvis I er tilbøjelige til dette, eller I kan gøre det så anderledes fra verden som muligt. Der er ingen særlig synd i at vælge et stedsegrønt træ, og sætte det i vore kirker, men synden ligger i motivet der fremmer til handling, og brugen af de gaver der sættes på træet.
Træet må være lige så højt og dets grene lige så udbredte som det passer lejligheden; men lad dens grene være ladet med guld og sølvfrugter af din næstekærlighed, og bringe dette til Ham som din julegave. Lad dine gaver blive helliggjort af bøn, og frugten på dette indviede træ bruges til at fjerne gælden fra vore bedehuse i Battle Creek, Mich., og Oakland, Cal.
Et ord til den kloge er nok
E. G. W.