Den 25. december er længe blev fejret som Jesu fødselsdag, og i denne artikel er det ikke min hensigt at bekræfte eller betvivle det rigtige at fejle dette på denne dag, men at dvæle ved vor Frelsers barndom og liv. Det er min hensigt at henlede børnenes opmærksomhed til den ydmyge måde som Genløseren kom til verden på. Hele himlen var interesseret i denne store begivenhed, at Kristus kom til jorden. Himmelske budbringere kom for at gøre den Frelsers fødsel bekendt, der har været udlovet og afventet i så lang tid, for de ydmyge hyrder der vogtede deres hjorte om natten på Betlehems sletter. Den første manifestation som tiltrak hyrdernes opmærksomhed ved Frelserens fødsel, var et strålende lys på den stjerneklare himmel, som fyldte dem med undren og beundring. »Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!«
Kære børn, skal disse dyrebare ord, som kommer fra himmelske engles læber, ikke finde genklang i vore hjerter? Skal de ikke vække glæde og velklang i sjælen fordi Jesus er kommet til vor verden, for at bringe det tilbage til Gud, som var blevet stødt bort fra ham, på grund af synden? Hvis himlens engle ærede Gud, og udgød deres glæde med guddommelig velklang og hellig sang over Betlehems sletter, skal vore hjerter da være så kolde og upåvirkelige? Skal vi vende os ligegyldigt fra den frelse der kom frem i lyset, gennem Kristus?
De forbavsede hyrder kunne knapt nok forstå den dyrebare budskab de fik af englene, og da det strålende lys var borte, sagde de til hinanden: »Lad os dog gå til Betlehem og se det, som der er sket, og som Herren har kundgjort os.« Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef tillige med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. «
De blev fyldt med glæde; de kunne ikke holde den dyrebare kendskab om Genløserens komme for sig selv, men fortalte det begejstret til alle som de mødte om de forunderlige ting de havde set og hørt; og alle som hørte dem, fortalte hyrdernes forunderlige erfaring videre til andre, og mange forundrede og glædede sig, for de troede de ord der var blevet fortalt af de himmelske budbringere. Medens de forherligede og lov priste Gud, vendte hyrderne tilbage til deres hjorde på Betlehems sletter.
Hele himlen blev bevæget på grund af Frelserens fødsel. Jubelsangen som hyrderne hørte, var blot et ekko af den pris der genlød rundt om tronen der oppe. Hele englehæren glædede sig og sang pris fordi frelsen var givet som en fri gave til faldne mennesker. Efter at erklæringen var sunget for hyrderne, slørede den himmelske skare deres ansigter til for menneskenes øjne, det overstrømmende himmelske lys var borte, den henrivende lovsang kunne hyrderne ikke længere høre; men erindringen om den sang kunne ikke forsvinde ud af deres hjerter. Oh hvilken grund har vi ikke til at prise Gud, for at denne forunderlige åbenbaring fra himlen blev givet til ydmyge mennesker! Det er ikke de som har høje stillinger, som har de mest ærværdige pladser i verden, som vælges til at bære Guds freds- og frelsesbudskab, som har størst interesse for faldne mennesker. Herren har sagt: “Du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige.”
De som elsker Gud bør være dybt interesserede i børnene og de unge. Gud kan åbenbare sin sandhed og frelse for dem. Jesus kalder de små som tror på ham for lammene i hans hjord. Han har en særlig kærlighed og interesse for børnene. Jesus har sagt: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; [ingen må sætte nogen forhindringer i vejen for at børnene kommer til mig] thi Himmeriget hører sådanne til.« Jesus har gennemgået prøvelser og sorger som barndommen er genstand for. Han kender de unges sorger. Med sin Helligånd, drager han børnenes hjerter til sig, medens Satan arbejder på at holde dem borte fra ham. De dyrebareste ofre som børn kan give til Jesus, er deres barndoms friskhed. Når børn søger Herren af hele hjertet, vil han finde dem. Det er i disse første år at de er mest sårbare, hjertet er modtagelig for fremskridt. Alt som ses og høres gør indtryk på de unge sind. Ansigtsudtryk som betragtes, ord som bliver sagt, handlinger udføres er ikke mindre end de bøger de unge læser, for det har en afgjort indflydelse på sind, hjerte og karakter. Hvor vigtigt er det da at børnene kommer til Jesus i deres første år, og bliver lam i hans hjord! Hvor vigtigt er det ikke at de ældre menighedsmedlemmer leder dem, ved forskrift og eksempel, til Jesus som bærer alverdens synd, og som kan bevare dem ved sin guddommelige nåde fra at ruinere dets værker. Jo bedre de kender til Jesus, des mere vil de elske ham, og vil kunne gøre de ting som er behageligt i hans øjne. Gud har helliggjort barndommen ved at han gav sin enbårne Søn for at blive barn på jorden.
Hvilken uforlignelig kærlighed har Jesus dog vist en falden verden! Hvis engle sang fordi Frelseren blev født i Betlehem, skal vore hjerter så ikke gengive den glade tone: »Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag«? Selvom vi ikke kender den præcise dag for Kristi fødsel, vil vi ære denne hellige begivenhed. Måtte Herren forbyde at nogle er så snævertsynede at de overser denne begivenhed fordi der er usikkerhed om det præcise tidspunkt. Lad os gøre hvad vi kan for at fæstne børnenes tankesind på de ting som er dyrebare for enhver der elsker Jesus. Lad os undervise dem i hvordan Jesus kom til verden for at bringe håb, trøst, fred og lykke til alle. Englene forklarede årsagen til deres store glæde, ved at sige: ”Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren!” Så når I, børn og unge, fejrer julens komme, vil I så ikke regne de mange ting sammen, som I er taknemmelige for, og vil I så bringe et takoffer til Kristus, og således røbe at I påskønner den himmelske gave?!
Englene blev forbavsede over den store kærlighed som fik Kristus til at lide og dø på Golgata for at befri menneskene fra Satans magt. Det store genløsningsværk er et under for himlens engle. Hvorfor er vi, som der er gjort så stor en frelse for, så ligeglade, så kolde og ukærlige? Børn, I kan gå ærinder for Jesus, som er helt acceptable for ham. I kan bringe jeres små gaver og ofre til Kristus. De vise mænd som blev ført af stjernen til det sted hvor de lille barn var, bragte guldofre, røgelse og myrra. Da de fandt det Forjættede barn, tilbad de ham. Børn, I kan spørge: ”Hvilke gaver kan vi bringe Jesus?” I kan give ham jeres hjerter. Hvilke ofre er så hellige at sjælens tempel renses fra dens syndsbesmittelse? Jesus står og banker på jeres hjerters dør; vil I lade han komme ind? Han siger: “Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.” Vil I lade Jesus komme ind i jeres hjerter? Vi I rense al skrammel ud, og rive døren op, og byde jeres himmelske gæst villigt og gladeligt velkommen? Jeg behøver ikke at bede jer indtrængende om at bringe jeres takofre til Gud, hvis I blot vil lade Frelseren komme ind. I vil være så taknemmelige, at I ikke begrænser jer fra at lægge jeres gaver for Jesu fødder. Lad alles hjerter reagere med overmådelig glæde over Guds søns uvurderlige gave.