Mange har forvirrede idéer om hvad tro udgør, og de lever i det hele taget under deres privileger. De blander følelser og tro, og er hele tiden bedrøvede og forvirrede i sindet; for Satan udnytter alt muligt af deres uvidenhed og manglende erfaring. Gennem mange fristelser, har Satan ofte succes med at gøre erfarne kristne sortsynede og bitre, efter hans onde planer. Vi skal acceptere Kristus som vor personlige Frelser, ellers vil det ikke lykkes os at vinde sejr. Det vil ikke kunne svare for os at holde os selv på afstand fra ham, og tror at vor ven eller vor næste kan få ham som en personlig Frelser, men at vi ikke erfarer hans tilgivende kærlighed. Vi skal tro at vi er udvalgt af gud, og blive frelst ved troens erfaring, gennem Kristi nåde og Helligåndens virke, og vi skal prise og ære Gud for en så forunderlig manifestation af hans ufortjente gunst. Det er Guds kærlighed der drager sjælen til Kristus, og tages glædeligt imod, og gives til Faderen. Gennem Åndens arbejde fornyes det guddommelige forhold mellem Gud og synderen. Faderen siger: “Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Jeg vil udvise tilgivende kærlighed imod dem, og give dem min glæde. De skal være en særlig rigdom for mig; for det folk, jeg har dannet mig, skal synge min pris.”
Faderen bringer Sin kærlighed over Sine udvalgte folk som lever i menneskers midte. Disse er det folk hvem Kristus har genløst ved prisen Sit eget blod; og fordi de regerer på at drage til Kristus, gennem Guds suveræne barmhjertig, er de udvalgt til at blive frelst som Hans lydige børn. På dem er Guds frie nåde manifesteret, den kærlighed hvorved Han har elsket dem. Enhver som vil ydmyge sig selv som et lille barn, som vil modtage og adlyde Guds Ord med et barns enkelthed, vil være blandt Guds udvalgte. Om menigheden i Efesus, skriver apostlen: - -
”Nåde være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse. Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn, og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, ifølge sin egen viljes beslutning, til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede. I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er. Den gav han os i overstrømmende fylde tillige med al visdom og forstand, da han kundgjorde os sin viljes hemmelighed ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus. I ham har vi også fået vor arvelod, vi, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning.”
I himmelens råd blev der taget forholdsregler for, at mennesker til trods for at have syndet ikke skulle fortabes i deres ulydighed, men for at de ved tro på Kristus som deres stedfortræder og sikkerhed kunne blive udvalgt af Gud, forudbestemt til barnekår hos sig ved Jesus Kristus ifølge sin egen viljes beslutning. Gud vil at alle mennesker skal frelses; for han har gjort rigelig foranstaltning ved at give sin enbårne Søn for at betale menneskets løsesum. De, som går fortabt, vil gå fortabt, fordi de nægter at blive adopteret som Guds børn ved Jesus. Menneskers stolthed forhindrer ham i at acceptere frelsens gave. Men menneskelig fortjeneste vil ikke give en sjæl adgang til Guds nærvær. Det som vil gøre et menneske antagelig for Gud er Kristi tildelte nåde igennem tro på hans navn. Man kan ikke være afhængig af gerninger eller lykkelige flygtige følelser som bevis på at mennesker er valgt af Gud; for de udvalgte er valgt gennem Kristus.
Jesus siger: ”Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.” Når den angrende synder kommer til Jesus, får skyldsfølelsen og uværdigheden ham til at indse at han fortjener straf, men stoler han på Kristi barmhjertighed og kærlighed, vil han ikke vendes bort. Guds tilgivende kærlighed tilegnes, og glad taknemmelighed springer i hans hjerte af uendelig medfølelse og kærlighed for hans Frelser. Den tilvejebringelse blev gjort for ham i himlens rådssale, før verdens grundlæggelse, at Kristus kunne påtage sig straffen for menneskets overtrædelse og tildele det sin retfærdighed, overvælder det med forbavselse, og fremkalder prisende ord og taknemmelighedssange fra hans læber.
Kristus var det slagtede Lam fra verdens grundvold. For mange har det været et mysterium hvor så mange brændofre var nødvendig i den gamle forvaltning, hvorfor så mange blødende ofre blev ført til alteret. Men den store sandhed som skulle holdes frem for mennesker, og indprentes på sind og hjerte var dette: ”Uden blodudgydelse ingen tilgivelse.” I ethvert blødende offer blev Guds Lam skildret, som bærer al verdens synd. Kristus Selv var det jødiske tilbedelsessystem ophavsmand, hvori åndelige og himmelske ting blev afskygget ved forbilleder og symboler. Mange glemmer disse ofres virkelige betydning; og den store sandhed, som at der var syndstilgivelse alene igennem Kristus, gik tabt for dem. Mangedobling af brændofrene, og blod af bukke og geder, kunne borttage synden.
I den gamle ordning så mange ikke kraften i den lektie de fik i offersystemet og de var uden undskyldning Men i dag lever vi der hvor forbillede mødte modbilledet i Kristi offer for verdens synder; vi lever i en tid med større lys, og hvor få for gavn af den store og altoverskyggende sandhed at Kristus har gjort et dækkende offer for alle! Hvilken domsretfærdighed kræves der, Kristus har givet sig selv som offer og ”hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse?” Dem som forkaster livets gave vil være uden undskyldning; ”for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.”