Satan erklærede, at det var umuligt for Adams sønner og døtre at holde Guds lov, og dermed beskyldte han Gud for at mangle visdom og kærlighed. Hvis de ikke kunne holde loven, så var der fejl hos Lovgiveren. Mennesker, som er under Satans kontrol, gentager disse beskyldninger mod Gud ved at hævde, at mennesker ikke kan holde Guds lov. Jesus ydmygede sig og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, for at han kunne stå som den menneskelige families hoved og repræsentant og både i teori og praksis fordømme synden i kødet og vise, at Satans beskyldninger var falske. Han var underlagt de voldsomste fristelser, den menneskelige natur kan komme ud for, og dog syndede han ikke; for synd er lovbrud. Ved tro tog han fat på guddommelighed, ligesom menneskeheden kan tage fat på guddommelig kraft gennem ham. Selvom han blev fristet i alle punkter, som mennesker bliver fristet, syndede han ikke. Han opgav ikke sin troskab mod Gud, som Adam gjorde.