Er der ikke nogle af os, som er for meget ligesom den mand, der kom til præsten og beklagede sig over, at han ikke var blevet velsignet, og at han ikke følte nogen glæde) Gud besvarede ikke hans bønner, selvom han gang på gang havde bedt om en velsignelse. "Nå," sagde præsten, "lad os knæle ned her og fortælle Herren, hvordan sagen står til." Efter begge havde bedt, spurgte præsten ham, om han følte sig bedre. Manden svarede: "Jeg føler mig ikke bedre, end jeg gjorde, før jeg bad. Jeg forventede ikke at blive velsignet, og jeg er ikke velsignet." Han havde gjort nar af bøn. Han troede ikke, at Herren ville svare ham, og han modtog netop det, som hans tro havde gjort krav på. Er det noget under, at sådanne bønner ikke bliver besvaret? "Alt det, som ikke udspringer af tro, er synd." Tænker du over dette, når du opsender dine troløse bønner? Stander du op og tænker over, hvordan du vanærer Gud og svækker din egen sjæl? Hvis du blot kunne indse det forkerte, du gør, så vil du holde op med at gøre nar ved betydningsløse andagter. Kom til Gud i tro og ydmyghed. Bed indtrængende til ham indtil morgengry. hvis det er nødvendigt, indtil din sjæl bringes ind i så tæt et forhold til Jesus. at du kan lægge din byrde ved hans fødder og sige: "Jeg kender ham, som jeg har sat min lid til." Herren formår over al måde at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår. Vore kolde, troløse hjerter kan opvækkes til følsomhed og liv, indtil vi kan bede i tro, forkynde i tro og sige: "Det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn." Lad os søge efter Kristi frelses fylde. Følg i Guds Søns fodspor, for hans løfte lyder: "Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.