Lad os tage dette dyrebare navn på vore læber med dyb ærbødighed. Under gudstjenester har nogle ladet deres følelser styre deres dømmekraft, og de har givet efter for ord og holdninger, som ikke har været i harmoni med den højtidelige tilbedelse af Gud. Vi har hørt mennesker råbe og hoppe og slå på bordet og bruge meningsløse gentagelser, og dette har de betragtet som tilbedelse af Gud. Men det var ikke i overensstemmelse med Guds ledelse eller vilje. Alle, der er grove i holdning eller ord, gør Kristi tjeneste til genstand for latterliggørelse og bringer forvirring ind i Guds hus og i tilbedelsen af Gud. Sand religion findes ikke i støj, i forvridning af kroppen, som ikke nytter meget, men den fremvises i gode gerninger og i sjælens hellige sindelag. Ægte helliggørelse vil gøre et menneske roligt og fornuftigt. Mennesket vil være ydmygt, mildt, venligt, overbærende, fyldt med kærlighed; dette er helliggørelsens frugt. Kun de, der besidder disse dyder, vil blive regnet for værdige til det evige liv.
Guds navn vil ikke blive brugt på en ligegyldig måde. Det er at vanære Gud at tale om ham, som om han var på niveau med dødelige mennesker. Vi bør udtale Kristi hellige navn med ærefrygt, for selvom han ydmygede sig selv og blev lydig til døden på korset, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig. Lad os tage dette dyrebare navn på vore læber med dyb ærbødighed.
Bibelens religion indbefatter ikke kun tro, men gerninger. Den kristne skal ikke blot tro på Kristus, men skal gøre Guds vilje. Ægte kærlighed til Gud vil åbne hjertet og gøre et menneske gavmildt og kærligst. Han vil vide, hvad det betyder at hungre og tørste efter retfærdighed, og vil bestandig ønske, at Kristi kraft og nåde skal komme til udtryk i hans liv, så Gud bliver æret. Enhver anledning til at gøre godt mod dem, for hvem Kristus døde, vil blive opsøgt og benyttet. Guds kærlighed vil forvandle karakteren og danne den efter Kristi herlige karakter. Apostelen siger: “En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.’