Kristus ville lære sine disciple ikke at dømme eller vurdere mennesker efter deres rigdom eller de æresbevisninger, de fik af andre. Sådan gjorde farisæerne, som var værdilløse i Guds øjne, selvom de havde både rigdom og verdslig ære; og mere end dette var de foragtede og forkastede af ham, bortvist fra hans åsyn som afskyelige for ham, fordi der ikke var nogen moralsk værdi eller sundhed i dem. De var fordærvede, syndige og vederstykkelige i hans øjne.