Mange har alt, hvad de behøver i øjeblikket, men de vil ikke stole på Gud i fremtiden. De giver udtryk for vantro og synker ned i fortvivlelse og forstemthed. Nogle bekymrer sig til stadighed for, om de skal komme til at mangle og deres børn lide nød. Når vanskeligheder opstår, eller de bringes i kritiske situationer - når deres tro og kærlighed til Gud sættes på prøve - viger de tilbage for prøvelsen og knurrer over måden, ved hvilken Gud har valgt at rense dem. Deres kærlighed er ikke ren og fuldkommen, så den udholder alt. Troen hos det folk, hvis Herre er Himmelens Gud, skulle være stærk, virksom og udholdende - en vished om det, som håbes. Det er den tro, der udbryder: "Min sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn! Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans velgerninger!"
Israelitternes syndefuld e bane er nedskrevet som en advarsel til Guds folk, der lever på Jorden i dag. Mange ser tilbage på Guds folk fordum og undres over deres vantro og stadige knurren, efter at Herren havde givet dem så mange gentagne beviser på sin kærlighed og omsorg. I dag mener mange, at de ikke ville have vist sig så utaknemmelige. Men nogle, som tænker sådan, knurrer og græmmes over ting af langt mindre betydning. De kender ikke sig selv. Gud sætter ofte deres tro på prøve og prøver deres tro i de små ting; og de klarer ikke prøven bedre end Israel fordum.
Om orgenen var jorden dækket med noget mærkeligt stof i små, hvide korn på størrelse med korianderfrø, hårdt og med en behagelig smag. Israels børn vidste ikke, hvad det var, så de kaldte det manna, som betyder: Hvad er det? Moses sagde til dem: "Det er brød, Herren har givet eder til føde. Og således har Herren påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget, som han har behov, en ormer for hver hoved: I skal tage deraf i forhold til antallet af eders husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans telt." Folket samlede manna'en og opdagede, at der var rigeligt til alle. De "malede dem i hondkværnene eller stødte dem i mortere; så kogte de den i gryder og lavede kager deraf; den smagte da som bagværk tillavet i olie." Vi bliver også fortalt, at de "smagte som hinningkager."