[*Formiddagstale i Basel, Schweiz, 17 september, 1885.]
”Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.” Der findes mange inden for kristenheden, der hævder, at det eneste, der behøves for at blive frelst, er at have tro; gerninger er intet, tro er det eneste væsentlige. Men Guds ord siger os, at tro uden gerninger er død, fordi den er alene. Mange nægter at adlyde guds bud, alligevel har de meget med tro at gøre. Men tro må have et fundament. Alle Guds løfter er sammen gjort på betingelser. Hvis vi gør hans vilje, hvis vi vandrer i sandhed, så kan vi spørge hvad vi vil, og det skal blive gjort for os. Når vi bestræber os alvorlig på at være lydige, vil Gud høre vore bønner; men han vil ikke velsigne os i ulydighed. Hvis vi vælger at være ulydige mod hans bud, kan vi råbe: ”Tro, tro, blot have tro,” og svaret vil komme tilbage fra det sikre Guds Ord: ”Tro uden gerninger er død.” En sådan tro vil blot være som rungende malm og som en klingende bjælde. For at få gavn af Guds nåde, må vi gøre vor del; vi må arbejde trofast, og frembringe frugter der møder anger. Vi er medarbejdere sammen med Gud. Du skal ikke sidde mageligt og vente på en god anledning, for at gøre et stort arbejde for Mesteren. Du skal ikke forsømme den pligt som ligger lige foran dig; men du skal udnytte de små anledninger som er åbne omkring dig. Du må gå i gang med at gøre dit allerbedste i livets mindre gerninger, tage det arbejde hjertelig og trofast op som Gud i sit forsyn har tiltænkt dig. Uanset hvor lidt, skal du gøre det med al den grundighed som du vil gøre et større arbejde med. Din flid vil værdsættes i himlens optegnelser. Du skal ikke vente på at din vej jævnes foran dig; gå til arbejde og udnyt dine betroede talenter. Du har intet at gøre med hvad verden tænker om dig. Lad sine ord, dit humør, dine handlinger, være et levende vidnesbyrd for Jesus, og Herren vil sørge for at vidnesbyrdet til hans ære, gives med et velordnet liv og en gudfrygtig omgang, skal uddybes og intensiveres med kraft. Dens resultater kan aldrig ses på jorden, men de vil blive tydelig for Gud og engle.
Vi skal gøre alt hvad vi kan fra vor side for at kæmpe troens gode strid. Vi skal brydes, arbejde, stride, og kæmpe med at komme ind ad den lige port. Vi skal altid sætte Herren foran os. Vi skal søge ham med rene hænder, med rene hjerter, og søge at ære gud på alle vore veje. Hjælpen er blevet givet os i Ham som er mægtig til at frelse. Sandhedens og lysets ånd vil opkvikke os på ny ved sine mystiske virkemåder; for alle vore åndelige forbedringer kommer fra Gud, ikke fra os selv. Den sande arbejder vil få guddommelig kraft til at hjælpe sig, men lediggængeren vil ikke understøttes af Guds Ånd. På en måde er vi overladt til vore egne kræfter; vi skal kæmpe alvorligt for at være nidkære og angre, og vaske vore hænder og rense vore hjerter fra al besmittelse; vi skal række ud efter den højeste standard, tro at Gud vil hjælpe os i vore bestræbelser. Vi må søge hvis vi vil finde, og søge i tro; vi må banke på, så at døren åbnes op for os. Bibelen lærer at alt angående vore frelse beror på vor egen handlemåde. Hvis vi går tabt, hviler ansvaret på os selv. Hvis der er gjort noget, og vi accepterer Guds betingelser, kan vi gribe fat i evigt liv. Vi må komme til Kristus i tro vi må være flittige for at gøres vor kald og udvælgelse sikker.
Han er lovet syndstilgivelse som angrer og tror; livets trone vil belønnes ham som er tro til enden. Vi kan vokse i nåden og blive bedre i den nåde vi allerede har. Vi skal holde os selv uplettet fra verden, hvis vi skal findes pletfri på Guds dag. Tro og gerninger følges hånd i hånd, de handler harmonisk arbejdet på at vinde sejr. Gerninger uden tro er død, og tro uden gerninger er død. Gerninger vil aldrig frelse; det er Kristi fortjenester som vil gavne vor skyld. Gennem tro på ham, vil Kristus gøre alle vore ufuldkomne anstrengelser antagelige for Gud. Den tro vi er afkrævet at få, er ikke en passiv tro; frelsende tro er den som virker ved kærlighed, og renser sjælen. Han som vil løfte hellige hænder op til gud uden vrede og tvivl, vil vandre forstandigt på Guds buds veje.
Hvis vi skal have tilgivelse for vore synder, må vi først gøre os klart, hvad synd er, så vi kan angre den og bære omvendelsens frugter. Vi må have en solid grundvold for vor tro, den må være grundet i Guds ord, og dens resultater vil vise sig som lydighed mod Guds udtrykte vilje. Apostlen siger: “Hellighed, uden den skal ingen se Herren.” Tro og gerninger vil holde os afbalancerede og vil gøre os succesfulde i arbejdet med at fuldkommengøre den kristne karakter. Jesus siger: “ Ikke enhver, der siger til mig: ‘Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.” Medens apostlen talte om timelig mad sagde han: “Thi allerede da vi var hos jer, indskærpede vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden!” Den samme regl gælder vor åndelige føde; hvis nogen vil have det evige livs brød, så lad han anstrenge sig for at få det.”
Vi lever i en vigtig og interessant periode af denne jords historie. Vi behøver mere tro end vi har haft hidtil; vi behøver et fastere greb ovenfra. Satan arbejder med al mangt på at vinde sejr over os, for han ved at han kun har kort tid at arbejde på. Paulus arbejdede sin frelse ud i frygt og bæven; og burde vi så ikke frygte for at et løfte kom bag om os, enhver af os burde lade til at komme tæt på det, og vise os selv som uværdig for evigt liv? Vi burde våge i bøn, bestræbe med smerteudholdende anstrengelser på at komme ind ad den lige port.
Der findes ingen undskyldning for synd eller dovenskab. Jesus har vist os vej, og han vil, at vi skal følge i hans fodspor. Han har lidt. Han har ofret, som ingen af os kan gøre det, for at bringe frelsen inden for vor rækkevidde. Vi behøver ikke at tabe modet. Jesus kom til vor jord for at bringe mennesket guddomskraft, så vi ved hans nåde kunne forvandles i hans billede. Når man af hjertet ønsker at adlyde Gud, når man gør sig hæderlige anstrengelser for at opnå det, tager Jesus imod denne indstilling og denne anstrengelse som et menneskes bedste tjeneste, og så erstatter han det, der mangler, med sin egen guddommelige fortjeneste. Men han antager ikke dem, som foregiver at tro på ham og alligevel er utro overfor hans Faders bud. Vi hører meget om tro, men vi behøver at høre meget mere om gerninger end tilfældet er. Mange bedrager sig selv og lever i sorgløshed; de tilpasser sig verden og har en religion uden offer og kors. Men Jesus siger: "Den som vil følge efter mig, må fornedre sig selv og tage sit kors op, og følge mig."